Den Korte Avis | Anklageskrift mod Henrik Sass Larsen: Over 8000 fotos og videosekvenser fundet på hans bopæl

Den Korte Avis | Anklageskrift mod Henrik Sass Larsen: Over 8000 fotos og videosekvenser fundet på hans bopæl


Fredag skrev Berlingske, at en tidligere socialdemokratisk minister og nuværende erhvervsmand med topjob er tiltalt for at besidde ulovligt overgrebsmateriale med børn. Den tiltalte havde ønsket navneforbud.

 

Søndag stod den tiltalte frem. Det er 58-årige Henrik Sass Larsen.

 

Henrik Sass Larsen er tidligere formand for DSU, medlem af Folketinget, gruppeformand og erhvervsminister. Han forlod politik i 2019 og blev direktør i Aktive Ejere. Han har netop sagt sig job op.

 

Mandag blev anklageskriftet mod Henrik Sass Larsen kendt, fordi flere medier fik aktindsigt. Flere medier beskriver indholdet af anklageskriftet. Indholdet er her gengivet med TV2, Politiken og EkstraBladet som kilder, de er stort set enslydende.

 

Politiet har gennemført to ransagninger i Sass Larsens hjem i 2023 og 2024.

 

Her beslaglade de 3 computere, to telefoner, en ipad og et USB-stik. Her fandt de ifølge anklageskriftet 6245 billeder og 2247 videoer, der vurderes til at være overgrebsmateriale mod børn.

Herudover blev der fundet en “barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje”.

 

Det fremgår af anklageskriftet, at Henrik Sass Larsen  sag skal køre som en domsmandssag ved Københavns Byret, og at anklageren nedlægger påstand om fængselsstraf. Der er ikke sat dato på, men sagen er prioriteret og forventes at komme for retten inden længe.

 

Tiltalepunkterne er rejst med henvisning til straffelovens paragraf 235, stk. 2, samt paragraf 235a, stk. 2. Begge beskriver forbrydelser, der kan straffes med bøde eller fængsel i op til et år. Det skriver flere medier.

 

Første gang var i juli 2023. Denne onsdag aften fandt politiet over 8.000 billeder og videofiler, som blev beslaglagt sammen med barnedukken.

 

Anden gang, politiet ransagede Henrik Sass Larsens lejlighed, var en formiddag i februar 2024. Igen fandt politiet seksuelt materiale af personer under 18 år. Denne gang drejede det sig om i alt 19 billeder og filmsekvenser, der blev fundet på en iPhone og en bærbar computer.

 

Henrik Sass Larsen erklærer sig uskyldig i alle anklager. Han udsendte søndag en pressemeddelelse via sin advokat. Her står der:

 

“eg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte”.

 

Han havde angiveligt planer om at offentliggøre sin version af sagen i en bog, som han var ved at færdiggøre, inden medierne begyndte at fortælle om den straffesag, der er på vej. Ifølge Sass vil bogen indeholde en »fuldstændig fremstilling af sagen.

 

Bogen var planlagt til at udkomme på Politikens Forlag. Men de meddelte mandag aften, at de ikke længere har planer om at udgive bogen.

 

Forskellige kategorier

I anklageskriftet har anklagemyndigheden opdelt de billeder og videosekvenser, der er blevet fundet i sagen, i tre kategorier. (Her gengivet efter Politiken)

 

Kategorierne betegner materialets grovhed.

 

1.750 billeder og 654 videosekvenser falder ifølge anklagemyndigheden i kategori 1:

 

4.243 billeder og 1.395 filmsekvenser falder i kategori 2:

 

252 billeder og 197 filmsekvenser falder i kategori 3:

 

Denne kategori er det mest krænkende materiale. Billeder og videoer, der placeres i denne kategori, har Rigsadvokaten beskrevet i sine retningslinjer for landets anklagere med følgende karakteristika:

 

»Omfatter fotografier, filmsekvenser og andre visuelle gengivelser af børn, der fremstår som under 18 år, hvor barnet fremstilles som udsat for voldtægt, tvang, trusler eller lignende, eller hvor barnets liv fremstilles som udsat for fare eller fremstilles som udsat for grov vold eller som udsat for alvorlig skade«.





Source link