Den Korte Avis | Trump-effekten: Den amerikanske turistindustri står til et trecifret milliardtab – især canadiske og europæiske turister vil fravælge USA

Den Korte Avis | Trump-effekten: Den amerikanske turistindustri står til et trecifret milliardtab – især canadiske og europæiske turister vil fravælge USA


Under valgkampen kørte den amerikanske præsident Donald Trump hårdt på, at han med ”America first” ville genoprette den amerikanske økonomi.

 

 

Foreløbig har denne genopretningspolitik medført, at den amerikanske turistindustri i år står til et tab på 18 milliarder dollars eller 124 milliarder kroner i forhold til sidste år. Det fremgår af en rapport fra analysefirmaet Tourism Economic

 

 

Det skriver det økonomiske magasin Fortune og en lang række andre medier.

 

 

Optimismen forsvandt som dug for solen

Ved årsskiftet var der ellers ingen grænser for turistindustriens forventninger til 2025.

 

Men de er forsvundet som dug for solen, efter at Trump er begyndt at udrulle sin globale politik.

 

Således var Tourism Economics den 8. januar ude med en prognose, der forudsagde en stigning på 8,8 procent i antallet af besøgende turister og forretningsfolk i USA.

 

Det billede er nu ændret radikalt, og erstattet af en prognose, der i en rapport 27. februar forudser et fald på 5,1 procent svarende til 124 milliarder danske kroner i antallet af udenlandske besøgende.

 

Og skal man tro præsidenten for Tourism Economic, Adam Sacks, ser situationen i dag endnu værre ud end for to uger siden.

 

I en e-mail-kommentar til Fortune skriver Sacks, at situationen er blevet yderligere forværret, og at prognosen for et fald på 5,1 procent vil blive endnu værre.

 

Blandt andet viser data, at det samlede antal rejsende til USA i februar i år faldt med 2,4 procent i forhold til februar sidste år.

 

Trump har skabt en global modreaktion

I sin rapport fastslår Tourism Economic, at det er Trumps toldsatser og venligere tilgang til Rusland samt trusler mod allierede, der har skabt en global modreaktion, der nu vil ramme turistindustrien.

 

Turister og forretningsrejsende fra Canada har hidtil udgjort den største gruppe besøgende i USA, men allerede på nuværende tidspunkt er antallet faldet med 15 procent som følge af Trumps handelsbarrierer og krav om, at Canada skal være USA’s 51. stat.

 

Rejsende fra Europa har traditionelt udgjort en tredjedel af samtlige udenlandske besøgende i USA.

er forudser analysebureauet også et fald som følge af Trumps toldsatser og ”administrationens tilpasning med Rusland. Det har beskadiget stemningen over for USA,” advarer Tourism Economic i sin rapport.

 

Ikke kun turismen – også flyselskaberne slår alarm

Det er ikke kun turistindustrien, der allerede nu er ved at mærke konsekvenserne af Trumps økonomiske politik og frygter fremtiden.

 

Også flyselskaberne har for nylig slået alarm om mindsket rejseefterspørgsel fra forbrugere og virksomheder, skriver Forbes.

 

Her er det især tariffer og masseafskedigelser i den amerikanske administration, der skaber økonomisk usikkerhed.

 

”Tarifferne slår ikke kun udenlandsk turisme ned, de forventes i vid udstrækning at bremse den økonomiske vækst i USA, hvor Wall Street prissætter stigende odds for en recession,” skriver Fortune og fortsætter:

 

”Og færre udenlandske besøgende vil gøre det værre, fordi alle deres udgifter i USA behandles i statsstatistikker som en eksport, hvilket betyder, at handelsunderskuddet er klar til at vokse.”

 

Med sit slogan ”America first” gik Trump til valg på at forbedre den amerikanske handelsbalance.

 

Indtil videre tyder prognoser på, at han er i fuld gang med at forværre den med et beløb svarende til 18 milliarder dollars eller 124 milliarder danske kroner.

 

Kilder til denne artikel:

https://fortune.com/2025/03/17/foreign-tourism-us-forecast-trump-tariffs-trade-war-russia-ukraine-war/

https://www.tourismeconomics.com/press/latest-research/escalating-trade-war-threatens-us-travel-sector/





Source link