Mens Danmark står over for en historisk og meget kostbar oprustning, melder kommunerne hus forbi. Det er ikke den kommunale kernevelfærd, der skal skæres i, siger formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), skriver Berlingske.
”Martin Damm henviser bl.a. til et forslag om offentligt betalt skolemad, som var en del af sidste års finanslov, og til gratis tandpleje for unge, som er vedtaget i Folketinget. ‘Hvis man står og skal vælge imellem at have en russisk faldskærmssoldat i baghaven eller selv smøre børnenes madpakke, tror jeg, at de fleste vælger madpakke. Tiden er til at fokusere på de store velfærdsområder’, siger han.
Der skal skaffes mange milliarder til forsvaret, klimasikring, beredskab og en forhøjelse af det danske EU-bidrag. I den situation, Danmark står i, gælder om, at vi alle strammer livremmen ind, men kommunerne afviser at bidrage til den store regning”.