Den tidligere MF’er Martin Henriksen kom i 2022 i modvind, efter at han havde kaldt det “undergravende for tilliden til udlændingesystemet”, at en ansat i Udlændingestyrelsen havde dobbelt statsborgerskab. Konkret drejede sagen sig om en Soma Mayel, der var jurist og ansat i Udlændingestyrelsen. Hun havde både dansk og afghansk statsborgerskab. Efter Henriksens opfattelse var det “uholdbart”, at der er ansat afghanske eller andre udenlandske statsborgere i Udlændingestyrelsen, der bl.a. behandler sager om statsborgerskab.
I TV2-programmet “Go’ Aften Live” kaldte Soma Mayel Henriksens melding for “et grotesk angreb på embedsværket”. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der har etiopisk baggrund, har i et opslag på Twitter kaldt Henriksens opslag for “komplet vanvittigt”. Også Nye Borgerliges MF’er, Lars Boje Mathiesen, der i dag fører sig frem som en udlændingepolitisk strammer, rettede en hård kritik mod Henriksen. Han mente, at det var urimeligt, at Henriksen brugte den afghanske statsborger Soma Mayel til at påvise Udlændingestyrelsens ansættelser af udenlandske statsborgere.
I 2023 kunne danske medier berette, at da Udlændingestyrelsen gang på gang udviser flygtninge på forkert grundlag, underkendes den konstant af Flygtningenævnet, der har det sidste ord i asylsager. Den høje omgørelsesprocent i Flygtningenævnet hænger sammen med, at kun 40 af 107 sagsbehandlere på asylområdet i Udlændingestyrelsen er jurister. Det svarer til 37 pct. Resten er primært humanister med en cand.mag.-uddannelse og samfundsvidenskabelige kandidater med en cand.soc.-uddannelse. At flere sagsbehandlere i Udlændingestyrelsen ikke har juridisk baggrund er en ting. Noget andet er, at ca. 40 sagsbehandlere i styrelsen er muslimer. 9. juni 2020 fik over 40 medarbejdere i Udlændingestyrelsen, hvis navne antyder en muslimsk baggrund, deres LinkedIn-profil delt i et opslag på Facebook. Her kunne man læse om deres arbejdsopgaver og CV-historik hos Udlændingestyrelsen.
Da dette blev kendt i offentligheden, forsøgte tillidsrepræsentanterne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet at bilde offentligheden ind, at man kunne have tiltro til, at de ca. 40 muslimske ansatte i Udlændingestyrelsen altid udfører deres arbejde med faglighed, saglighed, neutralitet og professionalisme og uden at tage uvedkommende hensyn såsom deres private forhold. Men – kan muslimske asyljurister være neutrale embedsmænd? Kan en brasiliansk fodbolddommer være neutral og dømme en landskamp mellem Brasilien og Tyskland? Man skal være mere end blåøjet for at tro, at de ca. 40 klanopdragede muslimske ansatte i Udlændingestyrelsen altid vil handle sagligt, fagligt og lovligt, og at de er neutrale i deres vurderinger af muslimer, der søger asyl i Danmark. Det er den høje omgørelsesprocent i Flygtningenævnet et klart vidnesbyrd om.
I Udlændingestyrelsen bruger de indvandrervenlige sagsbehandlere f.eks. meget sjældent den særlige ”åbenbart grundløs”-procedure, der kan anvendes til at begrænse eller stoppe tilstrømningen af migranter fra en række lande uden krig, der kommer til Danmark og beder om asyl. Uagtet at de alle har udsigt til at få et afslag. Sagsbehandlerne misbruger med andre ord det danske asylsystem ved at give migranter, der ikke kan opnå asyl, adgang til et midlertidigt ophold i Danmark for skatteydernes regning.
Trods utallige skandalesager i centraladministrationen bliver danskerne ved med at opfatte embedsmanden som den noble, saglige og neutrale statsmand, hvis beslutninger aldrig farves af personlige forhold og politiske hensyn. I bogen ”Ansvaret der forsvandt” har Tim Knudsen, professor i statskundskab, KU, og universitetslektor Pernille Boye Koch set på flere skandalesager, hvor det gennemgående træk er, at topembedsfolk mistænkes for at tilsidesætte de grundlæggende krav til embedsfolk om at holde sig til lovlighed, saglighed, faglighed og sandhed. Især på udlændingeområdet er der mange eksempler på indvandrervenlige embedsmænd, der tager politiske hensyn, misbruger lovgivningen og undergraver udlændingepolitikken.
I dag kunne flere danske medier oplyse, at en ny forundersøgelse fra Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) beskriver 25 episoder, hvor muslimske ansatte i det offentlige misbruger deres stilling for at udøve negativ social kontrol mod borgere med muslimsk baggrund. De 25 episoder handler om myndighedssagsbehandlere, socialfaglige medarbejdere, sundhedspersoner, politimænd og tolke. De har udøvet negativ social kontrol ved at videregive personoplysninger, presse muslimske kvinder til ikke at flytte på krisecenter eller søge skilsmisse, og give moralsk vejledning, som kan fastholde en muslim i en æresrelateret konflikt eller afholde vedkommende fra at søge hjælp. Forundersøgelsen bekræfter således blot, hvad der igennem årtier er blevet sagt og skrevet om det muslimske problem.
”Forundersøgelsen viser, at vi har et problem”, siger Danmarks kvikke udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S): ”Den viser også for mig, at nogle af dem, som slog Frederik Vads bekymring hen som ren konspiration, tager fejl – det er dokumenteret nu, mener jeg. Men problemets dybde mangler vi at afdække”, sagde Dybvad Bek. Problemet skal altså syltes og begraves i en eller anden kommission.
Berlingske har bedt Ishøjs borgmester, Merete Amdisen (S), og Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S), forholde sig til den nye forundersøgelse. Det ønsker ingen af dem – de skal ikke have noget klinket. Det lykkedes dog at få en kommentar fra Gladsaxes borgmester, Trine Græse (S), som fastholder sin kritik af Frederik Vads tale: ”Jeg syntes, at Vads tone var meget generaliserende, og talen fik det ligesom bredt ud til at være et nærmest generelt problem. Og det er det ikke. Men man skal passe på, at man ikke får talt om det som en problemstilling for alle de vældig dygtige medarbejdere, der sidder med myndighedsudøvelse hver eneste dag, og som gør det super godt”.
I Udlændingestyrelsen sidder de 40 muslimske sagsbehandlere, klapper i deres små hænder og griner ad de smådumme og kujonerede danske politikere og borgmestre. Islamiseringen af Danmark skrider jo planmæssigt frem.
André Rossmann