Grønlænderne vågnede onsdag op til et stærkt politisk forandret Grønland.
Det socialliberale parti Demokraatit var blevet den helt store overraskelse ved valget tirsdag i Grønland.
Partier, der bliver sammenlignet med Liberal Alliance, bliver Grønlands største parti med 29,9 procent af stemmerne. Ved valget i 2021 fik partiet 9 procent.
Partiets formand Jens-Frederik Nielsen mener, at selvstændighed er noget, der først bliver sandsynligt langt ud i fremtiden.
Derfor er det ikke sandsynligt, at Demokraatit går sammen med selvstændighedspartiet Naleraq. Naleraq vil have selvstændighed i løbet af tre år. Partiet gik frem fra 12 procent til 24,5 procent.
Jens-Frederik Nielsen og hans parti Demokraatii er optaget af at udvikle Grønlands erhvervsliv som forudsætning for en stærk økonomi.
I dag kommer næsten alle indtægter fra fiskeriet, som er det altdominerende erhverv.
Jens-Kristian Nielsen mener, at der især ligger store muligheder i turisme og især i minedrift.
Derfor ser han store muligheder i et samarbejde med USA, men han vil under ingen omstændigheder underlægges USA.
Han kan komme til at danne regering med et eller begge af de to nuværende regeringspartier Siumut og AI.
De to regeringspartier gik begge tilbage ved valget.
Socialdemokratiets søsterparti Siumut gik tilbage fra 29,5 procent til 14,7 procent.
Det mere venstreorienterede AI gik tilbage fra 36,6 procent til 21,4 procent.
Det borgerlige parti Attasut gik lidt frem fra 6,9 til 7,3 procent.
Der er altså ingen tvivl om at Jens-Frederik Nielsen bliver landsstyreformand. Men der er ingen melding om, hvem han vil danne regering med. Det kan blive både AI og Siumut, der kan være med til at sikre kontinuitet og erfaring, lyder vurderingen fra kommentatorer i TV2.
Mere minedrift i Grønland kan være et nødvendigt bidrag til indtægterne. Men minedrift kræver uhyre store investeringer såvel i infrastruktur som i selve driften.
Her kan samarbejde med USA få en afgørende rolle. Ikke sådan, at USA får en politisk styrende rolle i Grønland. Men der er behov for at skabe et langt tættere samarbejde mellem Danmark, USA og Grønland om forsvar, sikkerhed og minedrift. Det behøver ikke at indebære, at USA overtager den styrende rolle i Grønland.
Et sådant udvidet samarbejdse kan også hurtigt vise sig at være det, USA har brug for.
USA er interesseret i Grønland som har stor betydning for USA’s og hele Vestens sikkerhed.
Desuden er USA interesseret i sjældne mineraler og jordarter, som er en forudsætning for at udvikle især hele IT-industrien, el-biler og andet.
Men det kan man opnå med et samarbejde. USA behøver ikke at overtage Grønland.
En overtagelse kan også være svær at få igennem Kongressen.
Der er modstand i den amerikanske kongres mod Trumps ønske om at udvide USAs territorie med Grønland, Canada og Panama.
Demokraterne er ved at samle sig om et forslag, der skal sætte en stoppe for sådanne planer. (Jyllands-Posten)