Mandag den 9. september 2024 præsenterede den tidligere ECB-chef Mario Draghi sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen en skelsættende rapport om, hvordan man kan dæmme op for Europas økonomiske nedgang.
Rapporten – The future of European competitiveness – på 400 sider er udarbejdet af Mario Draghi med bistand fra 7 embedsmænd fra EU-Kommissionen på opfordring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og har være imødeset med spænding overalt i EU.
EU-Kommissionen er opmærksom på europæiske virksomheder generelt lider under byrden af bureaukratiske krav og herunder ESG-rapporteringsforpligtelserne. Krav, der ifølge tidligere chef for den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, hæmmer europæiske virksomheder i konkurrencen med amerikanske og kinesiske virksomheder.
Ikke desto mindre fortsætter EU med at udvikle nye bureaukratiske krav – EUDR
Et eksempel er EUDR-forordningen – EU Deforestation-Free Regulation. Forordningen stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, skal foregå uden at rydde eller forringe skov på globalt plan samt være foretaget i overensstemmelse med national lovgivning i produktionslandet.
Forordningen træder i kraft for mellemstore og store virksomheder den 30. december 2025, mens den for mikro- og små virksomheder først vil finde anvendelse den 30. juni 2026.
Skæringsdato
Den 31. december 2020 er skæringsdatoen for hvornår et produkt kan betragtes som være forbundet med skovrydning eller skovforringelse. Det betyder, at produkter, der er fremstillet ved brug af råvarer som soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, produceret på arealer, hvor der er blevet foretaget skovrydning eller skovforringelse efter den 31. december 2020, ikke er tilladt på det europæiske marked.
Ædelt formål men administrative omkostninger
Formålet med forordningen er angiveligt at garantere forbrugere i EU om, at de produkter, som de køber, ikke bidrager til at verdens skove ryddes eller forringes.
Problemet er at store og små europæiske virksomheder nu forpligtes til at dokumentere, at de råvarer og produkter, der benyttes i deres forretning, ikke har bidraget til skovforringelse noget sted i verden.
Dokumentationskravet betyder, at forordningen kommer til at koste virksomhederne penge, tid og ressourcer. Virksomhederne må sikre, at deres leverandører kan dokumentere at varer som tømmer, pap, papir, palmeolie, soja, kaffe, kakao, gummi, oksekød m.v.
Virksomhederne skal ydermere kunne dokumentere, at relevant lovgivning i produktionslandet er overholdt.
Relevant lovgivning i produktionslandet
I forordningen defineres ”relevant lovgivning i produktionslandet” som de love, der finder anvendelse i produktionslandet vedrørende den retlige status med hensyn til: Brugsrettigheder til jord, miljøbeskyttelse, skovrelaterede regler, herunder regler om skovforvaltning og bevarelse af biodiversitet, hvis de er direkte knyttet til træhugst, tredjemands rettigheder, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, der er beskyttet i henhold til folkeretten, overholdelse af Princippet om frit, forudgående og informeret samtykke (”Free, Prior and Informed Consent” (FPIC)), som fastsat i FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder, samt skatte-, antikorruptions-, handels- og toldbestemmelser.
Kan reglerne overholdes?
Det betyder, at virksomhederne må henvende sig til hver eneste leverandør og forlange dokumentation for, at skovrydningsforordningen ikke krænkes. Det indebærer omfattende byrder for leverandørerne, men mange virksomheder bliver nødsaget til at ansætte nye medarbejdere, som skal holde øje med, at kravene bliver overholdt og taste data ind i komplicerede systemer.