USA og i tiltagende grad Europa gennemlever et omfattende opgør med den liberale og progressive konsensus, der har domineret Vesten de sidste tredive år. Det kulturelle vibe shift, der førte til Trump, er det mest markante udtryk for dette skred.
Mange etablerede medier og politikere fastholder illusionen om, at alt fortsætter som hidtil. Hos andre fornemmes opbruddet. Derfor bliver de så edderspændt rasende, når man drister sig til at anerkende den konservative vending i USA, når man som LA vil lave et dansk DOGE og rydde op i bureaukratiet, og når man påpeger den fejlslagne strategi i Ukrainekrigen.
Andre er fortvivlede, som eurokraterne Christoph Heusgen og Nathalie Tocci. Den første var rådgiver for Merkel under ”wir schaffen das”, den anden for Frederica Mogherini. Det var hende, der ønskede, at politisk islam skal være en del af fremtidens Europa.
Velbekomme!
Intellektuelle som Christian Egander advarer også ihærdigt mod ”post-liberalismen”. https://www.berlingske.dk/kommentatorer/en-revolutionaer-stemning-ulmer-paa-hoejrefloejen-og-christian Så hvad menes der med liberalisme og post-liberalisme? Hvad er på spil?
Klassisk og progressiv liberalisme
Der er meget værdifuldt, ja, uomgængeligt, i den klassiske liberalisme med dens betoning af retsstat og borgerrettigheder. Det, der er kritisabelt og på vej til at kollapse, er derimod den progressive liberalismes globalisme og dyrkelse af menneskerettigheder og overstatslige konventioner.
Denne liberalisme har skadet arbejderklassen og den lavere middelklasse, der har oplevet stagnerende lønninger, mens de globale eliter har akkumuleret hidtil usete formuer. Den har også nedbrudt nationalstaterne. Resultatet har været tabt suverænitet, skabelsen af parallelle samfund og en dramatisk svækkelse af den sociale sammenhængskraft.
Den progressive liberalisme har tilmed arbejdet systematisk for at lukke den offentlige samtale gennem woke-ideologi, censur og indskrænkninger af ytringsfriheden. I England overvåger myndighederne borgere på sociale medier og arresterer kritiske røster; de nedtoner indvandrervold og mørklægger efterforskning af terror.
Mest opsigtsvækkende i Rotherham-sagen, hvor tusindvis af piger blev mishandlet af primært pakistanere, samt den nylige Southport-sag om drabet på tre piger begået af en mand med indvandrerbaggrund og sandsynlige islamistiske motiver.
Enhver afvigelse fra den vedtagne multikulturalistiske linje er blevet mødt med beskyldninger om racisme, fremmedhad eller populisme. Det er den progressive liberalismes mest forræderiske træk: Mens den prædiker åbenhed, praktiserer den lukkethed.
Den progressive liberalismes ødelæggelse af Vesten
Konsekvenserne for Europa har været ødelæggende.
Verdens stærkeste tillidssamfund er gennem masseindvandring forvandlet til utrygge samfund med grov kriminalitet og jævnlige terrorangreb. På universiteterne er konservative stemmer blevet marginaliser, og de etablerede medier har i stort omfang forvandlet sig til partisoldater for progressiv liberalisme.
Forsvaret er også ødelagt, den grønne omstilling kan ikke levere tilstrækkelig energi, og væksten i Europa er gået i stå i kraft af overregulering.
Den progressive liberalisme har ikke mindst udhulet folkestyret. Mens demokratiet forudsætter folkets ret til selvbestemmelse, har den progressive liberalisme sat internationale konventioner, domstole og overstatslig styring over folkestyret.
Folkelige ønsker om opstramning af indvandringen kan i store træk ikke gennemføres, fordi vi er bundet af internationale konventioner. I en aktuel sag i Danmark er en pige blevet kidnappet, truet med en kniv, mishandlet og ydmyget i et døgn. Men i stil med mange andre er det tvivlsomt, om de sigtede overhovedet bliver udvist. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-03-03-15-aarig-pige-blev-kidnappet-og-udsat-for-mareridtsdoegn
Den konservative vej
Det er afgørende at forstå, at den progressive liberalisme ikke er en neutral, teknisk tilgang til politik, men en ideologi med dybe moralske implikationer.
Derfor må vi vælge en anden vej baseret på konservatisme suppleret med værdier fra den klassiske liberalisme. Uden orden ingen frihed. Derfor må retsstaten og borgerrettighederne forankres i nationalstaten, der er den eneste historisk vellykkede ramme for et stabilt og velordnet folkestyre.
Vi må opbygge et Fort Europa med effektive grænseværn, sikre alliancen i NATO-lande, også med Trump som leder, opbygge flere atomkraftværker for at sikre energiuafhængighed, styrke væksten ved at rulle overreguleringen tilbage, ligesom vi skal sikre ytringsfriheden mod det censurhungrende EU.
Vi skal bevare og genopbygge de værdier og institutioner, der har gjort Vesten stærk: Nationalstaten, familien, kristendommen, civilsamfundet og de kulturelle traditioner, der giver mening og sammenhæng i tilværelsen.
Den progressive liberalisme er på vej ud af historien. Den har skabt en krise, den ikke selv kan løse.
Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter