Den Korte Avis | Før EU-topmøde kommer Mette Frederiksen med opsigtsvækkende melding om at bruge atomvåben

Den Korte Avis | Før EU-topmøde kommer Mette Frederiksen med opsigtsvækkende melding om at bruge atomvåben


EU er på vej til en enorm oprustning, som skal gøre Europa i stand til at forsvare sig selv.

 

I går, onsdag, holdt den franske præsident Macron en TV-tale til nationen. I Talen sagde han, at han har indkaldt forsvarschefer fra de europæiske lande til møde i næste uge.

 

Macron sagde også, at han er parat til at udvide den franske atomparaply til at gælde andre lande end Frankrig.

 

Det vil betyde, at Frankrig er parat til at forsvare for eksempel Danmark med atombevæbnede fly, hvis vi bliver angrebet af Rusland.

 

Det er noget af det, der i dag skal diskuteres på EU’s topmøde i Bruxelles.

 

På vej ind til mødet blev Mette Frederiksen spurgt, hvad hun sagde til forslaget. Mette Frederiksen svarede, at det var ikke noget, der var diskuteret.

 

“Men jeg afviser ingen ting”, sagde hun til TV2.

 

Hun svarede også, at hun heller ikke afviste atomvåben på dansk jord, eller en større europæiske produktion af atomvåben.

 

Det eneste jeg er optaget af er at forsvare Europa med afskrækkelsesvåben.

 

“Atomvåben er en meget, meget vigtig del af en afskrækkelse”, sagde hun.

 

Det er en opsigtsvækkende men nødvendig melding, siger flere militæranalytikere til TV2.

 

Denne debat om atomvåben er den seneste udløber af Putins angreb på Ukraine og på Trumps eftergivenhed overfor Putin.

 

USA har siden Anden Verdenskrig været Danmarks og det øvrige Europas tætte allierede. Vi har været beskyttet af NATOs musketered i artikel 5 og af USAs atomvåbenparalply.

 

Men denne beskyttelse er blevet mere usikker efter Donald Trumps tiltrædelse som præsident.

 

Trump lægger i stigende grad op til at samarbejde med Putin, som Europa betragter som en trussel.

 

Putin angreb Ukraine for tre år siden. Det fik USA og Europa til at sende penge og militært udstyr til Ukraine.

 

Ukraine blev støttet, fordi det var en suveræn stat, som blev angrebet.

 

Desuden blev angrebet på Ukraine set som et angreb, der kunne blive fulgt op af angreb på andre frie demokratiske lande.

 

Ukraine kæmper også vores kamp, og vi skal støtte den så længe Ukraine vil fortsætte kampen.

 

Det er Trump uenig i, og han lovede vælgerne at afslutte krigen på 24 timer. Det blev senere til 100 dage.

 

Derfor begyndt han efter sin tiltrædelse at give Putin en række indrømmelser: Han ringede først til Putin. Han sagde, at Ukraine ville være nødt til at afstå landområder, og han talte om at lempe restriktionerne mod Rusland. Desuden har han indledte møder om at genoptage de diplomatiske forbindelser til Rusland.

 

Der var ingen krav til Putin som forudsætning for en fredsaftale.

 

Som det sidste meddelte Trump at han midlertidig stopper den militære hjælp til Ukraine. Dette stop omfatter også de meget vigtige oplysninger fra det amerikanske efterretningsvæsen.

 

Samtidig kritiserede Trump og andre i hans regering Europa for at gøre alt for lidt for at forsvare sig selv. Han kom også med bemærkninger som kan tolkes som trusler om, at USA ikke vil komme Europa til undsætning i tilfælde af en trussel udefra.

 

USA har altså ændret holdning til Rusland, Ukraine og Europa.

 

Det har medført en massiv europæisk erkendelse af, at Europa skal være i stand til at forsvare sig selv.

 

Danmark og andre europæiske lande fastholder, at USA er vores nære allierede.

 

Men der er dyb uenighed i vurderingen af Putins Rusland.

 

Trump siger, at han stoler på Putin. Danmark og andre europæiske lande fastholder, at Rusland er en voksende trussel mod de europæiske lande. Derfor opruster Europa, og derfor kræver de europæiske lande, at der skal gives sikkerhedsgarantier til Ukraine som led i en fredsaftale. Det vil Trump ikke deltage i.

 

Danmark og andre europæiske lande ser helst at Ukraine kommer med i NATO, men det vil USA ikke høre tale om. Som et alternativ har Frankrig og Storbritannien sagt, at de er parate til at sende tropper til en fredsbevarende styrke i Ukraine som led i en fredsaftale.

 

På flere møder har europæiske ledere givet tilsagn om at bruge langt, langt flere penge på forsvaret. Danmark er et af de lande der er gået i spidsen. Og nu er tøvende lande som Tyskland for alvor ved at følge efter.

 

Som led i denne udvikling bliver er nu altså også diskuteret atombevæbning i Europa.

 

https://nyheder.tv2.dk/2025-03-06-det-sagde-mette-frederiksen-ord-for-ord-i-dag





Source link