Når man rækker Fanden en lillefinger…
Af Aia Fog, cand.jur., formand for Trykkefrihedsselskabet
Forleden var jeg på besøg på Panum Instituttet på Blegdamsvej i København, som bl.a. rummer det Sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Instituttet rummer udover foredragssale, undervisningslokaler og læsesale også flere områder, hvor de studerende kan mødes og lave studiegrupper, ligesom der også er plads til fredagsbarer og sociale aktiviteter uden for studierne og undervisningen.
Der er således i hele studiemiljøet på Panum lagt op til en inkluderende og social ramme for de år, man skal fordybe sig i sin uddannelse, og der synes da også at være liv og unge mennesker, hvor man end bevæger sig mellem de røde murstensvægge. Når man kommer ind på niveau 0 og går op ad trapperne til niveau 1 og derefter vælger den blå trappe op til niveau 2 og går henad gangen, finder man til højre et såkaldt andagtsrum, der er en af de faciliteter, som instituttet stiller til rådighed for de studerende.
Betegnelsen ”andagtsrum” signalerer, at der her er tale om et rum til spirituel fordybelse, som alle – uanset tro – kan benytte, men går man ind i ”andagtsrummet” er virkeligheden en ganske anden: Alt, som i ALT i det lille rum signalerer, at her er der ikke tale om inkluderende, tværreligiøs andagt, men om et islamisk bederum – en mini-moske: sammenrullede bedetæpper i det ene hjørne, en koran på den lille hylde, en halvmåne i træ – sandsynligvis en art Mekka-souvenir hænger på væggen sammen med adskillige opslag på både dansk og arabisk om at tage skoene af, huske de korrekte bønner, støtte Gaza samt en påmindelse til kvinderne om at huske at ”…folde tøjet igen efter brug”.
Der er absolut intet i det lille rum, der bærer vidnesbyrd om, at studerende fra andre trosretninger end islam benytter ”andagtsrummet” og ud fra en umiddelbar betragtning giver det på besynderlig vis mening al den stund, at det vrimler med muslimer på Panum: der er unge kvinder med hijab allevegne og det er almindeligt kendt, at læsesalen ”Tør” er et mødested for de giftefærdige: er en (muslimsk) kvinde interesseret i at indgå ægteskab, kan hun paradere rundt på svalegangen på ”Tør” og dermed markere sin intention over for eventuelt interesserede mandlige muslimer.
Det sundhedsvidenskabelige fakultet virker således på flere sociale parametre meget domineret af islam i kraft af de mange muslimske unge, der besætter studiepladserne på instituttet, og det kunne ud fra en overfladisk betragtning forklare, hvorfor det inkluderende andagtsrum er blevet til en ekskluderende mini-moske. Men Panums andagtsrum er mere end det. Det er nemlig udtryk for, hvad der sker, når man som liberalt men også dybt naivt demokratisk samfund inviterer en invasiv og totalitær ideologi til fællesskab og ditto deling af de velfærdsgoder og grundlæggende borgerrettigheder, der er ”produktet” af den sekulære retsstat i den tro, at den udstrakte hånd bliver grebet i samme ånd: man bliver betragtet som svag og fejet af banen.
I den forstand står det lille andagtstrum på Panum som et sindbillede på den udvikling Danmark og Europa har gennemgået de seneste 50 år og som vi endnu mangler at se slutspillet på: vi er prædestineret til vores egen kulturelle undergang, så længe magthaverne – hvad enten det er politikerne på Christiansborg eller i dette tilfælde ledelsen på Det sundhedsvidenskabelige fakultet – ikke anerkender problemet og sætter ind over for det.
Aia Fog, cand. jur. Formand for Trykkefrihedsselskabet
“Andagtsrum” på Panum 2025 – YouTube
a