Den Korte Avis | USA har sat militærhjælpen til Ukraine på pause for at tvinge Zelensky til forhandlingsbordet – men der er intet pres på Putin

Den Korte Avis | USA har sat militærhjælpen til Ukraine på pause for at tvinge Zelensky til forhandlingsbordet – men der er intet pres på Putin


USA har besluttet at sætte sin militærhjælp til Ukraine på pause, det erfarer flere amerikanske medier.

 

Det sker i et forsøg på at tvinge Zelenskyj til forhandlingsbordet.

 

“Vi holder pause og gennemgår vores bistand for at sikre, at den bidrager til at finde en løsning,” siger regeringskilder til medierne. Kilden tilføjer:

 

Trump har “gjort det klart”, at han “søger fred”, og det er nødvendigt for USA, “at vores partnere også forpligter sig til dette mål,”.

 

The New York Times skriver, at støtten først vil blive genoptaget, når Trump oplever, at Ukraine er forpligtet til fredsforhandlinger med Rusland.

 

Trumps beslutning træder i kraft øjeblikkeligt og påvirker våben og ammunition til en værdi af mere end en milliard amerikanske dollars, som allerede er i transit eller er blevet bestilt.

 

Beslutningen stopper også hundredvis af millioner af dollars i bistand, som Kiev kun kan bruge til at købe nyt militærudstyr direkte fra amerikanske forsvarsselskaber.

 

Ifølge Washington Post blev beslutningen truffet på et møde i Det Hvide Hus mandag. Trump udvekslede angiveligt synspunkter med blandt andre udenrigsminister Marco Rubio , vicepræsident JD Vance og forsvarsminister Pete Hegseth. (BILD)

 

Mandag fortsatte Trump også sine verbale angreb mod den ukrainske præsident.

 

Trump skrev om Zelensky på sin onlinetjeneste Truth Social: “Denne fyr ønsker ikke fred, så længe han har USA’s opbakning.”

 

Trump henviste til, at Zelenskyy skulle have sagt, at en ende på Ukraine-krigen stadig var langt væk.

 

“Dette er den værste udtalelse, Zelensky kunne have fremsat, og Amerika vil ikke tolerere det længere.”

 

Vi ved ikke om denne beslutning får store konsekvenser for Ukraine. Men det får næppe afgørende betydning her og nu, siger militæranalytiker Jacob Kaarsbo til TV2.

 

“Vi ved ikke, hvor meget militærstøtte der er på vej til Ukraine. Men vi ved, at Biden sørgede for at sende en del støtte til Ukraine, som er nået ind i landet. Vi ved dog ikke hvor meget, og derfor er det svært at sige nu, hvad konsekvenserne vil blive”, siger Kaarsbo.

 

Reimer-Elster siger, det er helt efter Trumps drejebog: Hvis Rusland ikke vil forhandle, så støtter USA Ukraine, hvis Ukraine ikke vil forhandle, så skærer vi i støtten til dem.

 

Micro Reimer-Elsters siger også, at det måske på kort sigt ikke får den store betydning. Men det kan få afgørende betydning for Ukraine i løbet af sommeren.

 

Der vil opstå et stor sikkerheds tomrum, som Europa ikke er i stand til at udfylde.

 

USA er vores vigtigste allierede og Ukraine og Europa kan ikke forsvarer sig uden dem. Det kan blive en stor gevinst for Putin.

 

Men udgangspunktet er det, at Rusland allerede har fået en række indrømmelser uden at give noget igen.

En amerikansk analytiker advarer på CNN  om store konsekvenser. Han mener det kan medvirke til en fredsslutning på Putins betingelser.

“Påvirkningen bliver stor. Jeg vil kalde det lammende,” sagde Mark Cancian, en seniorrådgiver ved Center for Strategiske og Internationale Studier, som nøje har fulgt krigen.

Cancian vurderede, at Ukraine ville mærke virkningerne af pausen i bistanden inden for to til fire måneder, da bistand fra europæiske lande hjælper Kiev med at forblive i kampen indtil videre. “Det er derfor, de ikke falder ned fra en klippe, men når dine forsyninger bliver skåret i to, dukker det til sidst op i frontlinjen,” sagde Cancian.

“Deres frontlinjer ville fortsætte med at spænde, og til sidst ville de bryde, og Ukraine ville blive nødt til at acceptere en negativ – endda katastrofal – fredsløsning.”

 

Trumps har lovet vælgerne en hurtig fred

Trump har lovet vælgerne at han kan opnå en hurtig fred. Han har givet sig selv 100 dage til at opnå fred i Ukraine. Og det ser ud til at blive svært.

 

Men i disse bestræbelser har han valgt indtil videre meget langt at allierer sig med Putin. Han har altså støttet den angribende part i krigen.

 

Det fremgår af Trumps første initiativer, hvor han har givet en række af store indrømmelser til Putin.

 

Men det vil Zelenskyj ikke være med til.

 

Han frygter en fred på Ruslands betingelser.

 

Zelenskyj vil have sikkerhedsgarantier i e fredaftale

Derfor kræver Zelenskyj sikkerhedsgarantier i en fredsaftale. Sikkerhedsgarantier betyder at USA og Europa med militært udstyr, soldater og andre midler forhindre Rusland i igen at angribe Ukraine.

 

Men det vil USA ikke sige ja til. Trump vil have en våbenhvile her og nu, og så derefter forhandle en fredsaftale.

 

Denne uenighed var baggrunden for det voldsomme skænderi mellem Trump og Zelenskyj i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus fredag.

 

Zelenskyj stillede spørgsmål ved vicepræsident JD Vances påstand om, at krigen nu kan læses ad diplomatiets vej.

 

“Hvilket demokrati?” spurgte Zelenskyj.

 

Det endte med, at Trump stoppede mødet og smed Zelenskyj ud af Det Hvide Hus.

 

“Han kan komme tilbage når han er klar til fred” sagde Trump.

 

Med beslutningen om at sætte den militære støtte til Ukraine på pause lægger Trump nu et forstærket pres på Zelenskyj for at indgå i fredsforhandliger.

 

Zelenskyj sagde mandag, at han er parat til at møde op igen i Det Hvide Hus for at underskrive den mineralaftale, der ikke blev underskrevet fredag, fordi mødet brød sammen.

 

De europæise lande

De europæiske lande siger, at de fortsat vil støtte Ukraine, og at de vil øge støtten. Det skete blandt andet på et stort møde søndag i London. Her forpligtede flere lande sig til at øge forsvarsudgifterne massivt.

 

Men det er tvivlsom, om Europa kan klare den opgave alene. Europa har ikke militært udstyr nok til at erstatte det udstyr som USA måske stopper.

 

Europa har heller ikke styrken til alene at yde en sikkerhedsgaranti, der kan forhindre et nyt russisk angreb på  Ukraine.

 

Trump prøver at fremstå som stærk mand. Men i realiteten viser hans fremgangsmåde svaghed. Det siger USA-kommentator Torsten Jansen til TV2.

 

Han stiller krav til og lægger pres på det land, der er blev angrebet af Rusland helt uden grund.

 

Og han kritiserer og læger afstand til sine allierede i Europa.

 

Men Trump stiller ingen krav til Putin og Rusland. Der er ingen kritik af Putins angreb på Ukraine.

 

Tværtimod optager han diplomatiske forbindelser med Rusland. Og han lover Putin, at han kan beholde dele af det land har har erobret fra Ukraine.

 

Trump er presset af dårlige meningsmålinger, og han frygter en tabersag, hvor han ikke kan skaffe den lovede fred på 100 dage.

 

Samtidig er Trump begyndt at få interne problemer.

 

Trump ser gerne sin egen som Branon som kommende præsident i USA. Men nu er Videpræsident JD Vance tilsyneladende begyndt at køre sit eget løb for at blive republikanernes præsidentkandidat til valget om fire år.

 

Trumps højre hånd Elon Musk er ved at bringe Trump i problemer på grund af massive offentlige besparelser.

 

Musk blander sig også i angrebene på Zelensky ved at stemple ham som ‘ond’ for at skubbe til en ‘evig krig’ med Rusland.

 

‘Zelensky ønsker en evig krig, en uendelig kødkværn. Det her er ondt,’ skrev Musk på X.

 

Musk påstod også i et andet indlæg, at Zelensky ‘ønsker en evig krig’, fordi han ellers ville ‘miste sin plads i rampelyset på den internationale scene’.

 

Den amerikanske præsident Trump  antydede under en pressekonference mandag, at Zelensky måske ikke ville overleve længe som ukrainsk præsident, hvis han fortsatte med at stille krav forud for en fredsaftale.

 

Alt sammen noget der kan være er tegn på begyndende problemer og svaghed for Trump-regeringen.

 

Trump har ikke råd til en stor tabersag i sagen om hurtig fred i Ukraine.

 

Derfor forsøger han nu at tækkes den stærke part i krigen, mens han presser den angrebne part.

 

Han taler slet ikke om, at Rusland er den angribne part, og heller ikke om hvordan fremtiden for Ukraine skal se ud.

 

Men måske er Ukraine stærkere end han har regnet med.

 

https://www.nbcnews.com/now/video/trump-orders-pause-on-military-aid-to-ukraine-233402437553





Source link