Det er svært at begribe, hvad præsident Zelenskij håbede at opnå ved at skælde ud på Donald Trump, mens kameraerne rullede i Det Hvide Hus. Det forlød, at han var kommet til Washington for at undertegne en aftale om udvindingen af sjældne jordarter og andre råstoffer, men den aftale er gået i vasken – i det mindste lige nu.
Spørgsmålet er, hvem Zelenskij prøvede at optræde for. Han har næppe vundet sig mange nye venner i USA ved at mundhugges med Trump og JD Vance, og han synes ikke at have tænkt på, at flere amerikanske milliarder til Ukraines krig afhænger af deres velvilje, som han nu har forskertset.
Måske var hans plan at vise europæerne, hvilken hård hund han er, og dermed få dem til at overtage den rolle, som USA meget vel kan have opgivet, fordi Zelenskij hverken er til at hugge eller stikke i.
Trump kunne ikke gøre andet end ønske Zelenskij held og lykke med den fortsatte krig, da sidstnævnte åbenbart ikke var parat til fred, og JD Vance gned salt i såret ved at påpege, at Ukraine har stort besvær ved at rekruttere flere soldater til slagmarken.
I øvrigt var det besynderligt, at Zelenskij ikke benyttede en tolk i stedet for at tale engelsk – et sprog som han tydeligvis ikke behersker.
Jeg ser, at Alex Vanopslagh og Pernille Vermund er højst ophidsede over Trumps ”ufølsomme” behandling af den ukrainske præsident, der har ført en heroisk kamp mod bøllen i Kreml. Nu mener Vanopslagh, at vi må afskrive alliancen med USA, og at vi står helt alene tilbage.
Men hvad var Zelenskij taget til Washington for? Var det for at beklage sig over Putins ondskab? Det var i så fald aldeles unødvendigt, idet de fleste rettænkende mennesker i Vesten er på det rene med den russiske diktators forbrydelser.
De fleste iagttagere antog, at den ukrainske præsidents formål med besøget var at knytte tættere forbindelser til USA og dermed tage det første skridt mod en fredsslutning.
Men det var åbenbart ikke Zelenskijs plan.