Det er vist almindelig kendt, at Sverige er befængt med mange voldsparate klaner.
Klaner er storfamilier der ofte er kriminelle og typisk med arabisk og tyrkisk eller østeuropæisk baggrund.
De bor som regel i indvandrertætte bebyggelser, hvor de er med til at holde alt og alle fast i parallelsamfund domineret af kriminalitet og egne “love” og regler.
På trods af den geografiske nærhed med Danmark, ser det ud til, at det først er nu, at klanerne kommer på tale i Danmark. Og det viser sig, at de myldrer frem, endda før antallet er kortlagt.
Klanerne eller storfamilierne bor tilsyneladende typisk i de store indvandrertætte boligområder i for eksempel i Gellerup i Aarhus og Vollsmose i Odense.
Politikere og myndigheder har været stærkt optaget af banderne, og der er vedtaget ikke så få bandepakker. De mest klanplagede kommuner ønsker, at bandepakkerne skal kunne anvendes også på klanerne. Det skulle man ikke synes ville være så svært, da der ikke er forskel på den kriminalitet, de udøver.
Fælles for de nedenfor nævnte borgmestres ønsker er, at de vil have stoppet fødekæden, således at børnene ikke rekrutteres til banderne, som man har set i Sverige. Justitsministeren oplyser til dr.dk, at der siden april har været 25 episoder med svenske børnesoldater.
Odense
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, var den første, der kom på banen. Han erklærer, at otte til ti klaner er Odenses største kriminalitetsproblem.
Kommunen har brugt en halv milliard kroner på klanerne til foranstaltninger bl.a. til forebyggelse i håb om at kunne forhindre, at børnene i klanerne risikerer at følge i familiemedlemmers fodspor.
De ti punkter, som borgmesteren har præsenteret justitsminister Peter Hummelgaard (s) for, fremgår af linket. Hummelgaard ser positivt på det.
Der er dog endnu ikke nogen konkrete politiske forhandlinger, så vi skal nok forvente, at ønsket om at anvende bandepakker på klaner har meget lange udsigter.
Endvidere ønskede borgmesteren langt højere straffe. Og derefter, at de forsvinder ud af Danmark.
Det er lykkedes politiet og kommunen ved hjælp af bandepakkerne at slippe af med banderne. Men mon ikke de så bare er flyttet til en anden by?
Tilbage står klanerne, som over en bred kam – og ligesom banderne – ernærer sig gennem alvorlig kriminalitet. Men denne kriminalitet er indlejret i en familiestruktur, som ifølge borgmesteren gør dem mindre formaliserede og sværere at ramme med lovgivningen i dag end banderne.
Adam Diderichsen, tidligere analytiker i Rigspolitiet og i dag politi- og efterretningsforsker ved Forsvarsakademiet, har i Berlingske efterlyst en grundigere diskussion af de kriminelle klaner, herunder hvordan myndighederne kan bekæmpe dem mere effektivt.
Ålborg
Ålborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S) tilslutter sig Odenses borgmesters plan, selv om udfordringerne (altså problemerne) ikke er helt de samme i Ålborg, da det ikke primært er familieklaner, der driver kriminaliteten i byen, men bander. Der er tale om de udvisningsdømte, der styrer klanernes kriminalitet i byen.
”Det er de udvisningsdømte, som lige nu eskalerer konflikten, fordi de ikke har noget på spil længere”, siger han og fortsætter:
”Her kunne vi godt bruge nogle værktøjer i forhold til bevægelsesfriheden for dem. Det vil vi meget gerne drøfte med justitsministeren”.
Mon ikke denne udtalelse skal ses som et uudtalt ønske om at få lås på Kærshovedgaard?
Aarhus
Borgmester Anders Winnerskjold vil have større sanktionsmuligheder mod de kriminelle familier, for klanerne kræver en masse ressourcer, ikke mindst økonomisk.
Han oplyser, at kommunen har anvendt 64 millioner kroner på bare en enkelt kriminel familie ”bestående af mor, far og børn, og som tæller under 10 personer, har været særdeles bekostelig for Aarhus Kommunes finanser.”
De mange penge er brugt fra 2009 til 2023 på 90 anbringelser og 40 forebyggende foranstaltninger.
I de 64 millioner kroner er ikke medregnet beskæftigelsesindsatser, overførselsindkomst, indsatser på børneområdet og politiets ressourcer.
Man kunne tilføje ressourcer til advokater, rettergange og fængselsophold.
Lolland-Falster
Også Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er slemt plaget af kriminelle klaner.
Ud af de femten klaner, man har kortlagt i politikredsen, er de fem fra Mellemøsten, mens de ti er østeuropæere, primært romaer.
Folketidende.dk oplyser, at de østeuropæiske klaner især er involveret i berigelseskriminalitet, mens de mellemøstlige klaner i højere grad forbindes med vold, narkotikakriminalitet og tilknytning til bandegrupper.
Rigspolitiet arbejder nu på at udvikle en national kortlægning af kriminelle klaner, da problemet ikke begrænser sig til Sydsjælland og Lolland-Falster.
København
Eksisterer kriminelle klaner også i København? Det synes direkte latterligt at stille spørgsmålet. Mon ikke man kan gå ud fra, at når problemerne er så store i mindre byer i Danmark, så er de sikkert overvældende i hovedstaden.
Men politikerne på rådhuset aner det simpelthen ikke.
På baggrund af borgmestrenes opråb er de københavnske politiere derfor vågnet og vil nu kende omfanget af kriminelle klaner i hovedstaden, understreger Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i et interview med Berlingske (bag betalingsmur).
Måske ringer en klokke, hvis man nævner familien Levakovic.
Feministiske moralske appeller
Man skulle tro, at samtlige politikere i Folketinget ville støtte et ønske om, at få kriminelle klaner elimineret og helst smidt ud af Danmark. Sådan ser virkeligheden imidlertid ikke ud.
Ikke så snart havde borgmestrenes ønsker nået Folketinget, førend en kvindelig politiker fra venstrefløjen trådte frem på TV og appellerede til, at kommunerne anvendte forebyggelse. Jamen, havde hun ikke hørt/læst, hvad borgmestrene udtalte om de eksorbitante beløb, kommunerne brugte på klanfamilierne, herunder til forebyggelse?
Jeg erklærer mig enig med den tyske politiker, Christian Lindner (leder af det liberale parti), der torsdag aften under den sidste debat inden det tyske valg erklærede: ”Det er slut med feministiske moralske appeller”.
I strid med konventionerne
Selv om de klanplagede byers borgmestre ønsker at få redskaber til at bekæmpe kriminelle klaner med hårdere straffe og flere udvisninger, kan især udvisningerne blive et problem, fordi konventionerne står i vejen.
Der står dog intet i konventionerne om, at modtagerlande er tvunget til at beholde andre landes forbrydere. Men den aktivistiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) udvider til stadighed fortolkningen af artiklerne. Den har tilranet sig en magt, der i øvrigt er udemokratisk.
Men EMD går langt videre. For hvis det endelig lykkes for Højesteret at få medhold i EMD, så forbryderen skal hjem, kommer problemet med at realisere dette. Også det spærrer EMD for.
Ét er, at Danmark har tilsluttet sig, at forbrydere ikke udvises til et land, hvor de kan lide overlast eller umenneskelig behandling. Men en forbryder kan herudover selv bestemme, om vedkommende vil hjem eller fortsætte sine forbrydelser i modtagerlandet i en åben institution.
Det har ikke været mig muligt at finde en artikel i konventionerne, der hindrer, at udvisningsdømte forbrydere anbringes i et lukket udrejsecenter, når de har afsonet den første del af deres straf, nemlig afsoningen. Konfliktens kerne er jo, at de netop ikke har afsonet hele deres straf, idet den består af to dele – fængselsstraf og udvisning.
Om det er EMD, der har fortolket artiklen om umenneskelig behandling således, at de udviste skal anbringes i et åbent udrejsecenter, må henstå i det uvisse. Der kan dog også være tale om embedsfolk, der skræmmer politikerne ved at nævne Danmarks internationale forpligtelser. Det kan få de fleste politikere til at stå ret.
Men ikke tidligere integrationsminister Inger Støjberg. Hun var bestemt ikke konfliktsky over for konventionerne og var ikke bange for hverken embedsfolks løftede pegefingre eller venstrefløjens idelige ”moralske appeller”, der gav hende mange hug for stramningerne.
”Jeg har selv udfordret konventionerne som minister, og det foregår på den måde, at man simpelthen beslutter sig for, at de her mennesker skal hjem”, siger Inger Støjberg.
Selv om hun i interviewet alene taler om syrernes tilbagevenden efter Assads fald, så vil spørgsmålet om at tvinge klanmedlemmerne ud af landet, hvis de har opnået tilstrækkelig tilknytning til Danmark nok også blive taget op.
Til dette udtaler hun: ”Jeg ved ikke, hvor den fortolkning (af menneskerettighedskonventionen, red.) kommer fra i øjeblikket.”
Nej, det bliver nok umuligt at finde en artikel i konventionen, der nævner dette. Som med så mange andre ”hvor står det?” må man gætte sig til, om der kan være tale om en af EMDs aktivistiske fortolkninger, eller det kan være noget, embedsfolk har fundet på.
Klaner i Tyskland – og en advarsel til Danmark
To danske journalister, Jens Beck Nielsen og Christian Birk har i et længere interview talt med politikommissær Matthias Werk i Nordrhein-Westfalen om klankriminaliteten i fortrinsvis Essen, hvor der er 118 tyrkiske og arabiske storfamilier i området. Se Berlingske (bag betalingsmur).
Det er hårrejsende læsning. Og med en advarsel til Danmark.
Hvis myndighederne i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen reagerede på samme måde som i Danmark over for klankriminalitet med nøl og ligegyldighed, ville den være helt ude af kontrol med den konsekvens, at det ville være livstruende for enhver etnisk tysker at bosætte sig i byen.
Men politiet i Nordrhein-Westfalen farer hårdt frem. Der er nul-tolerance, og myndighederne sætter magt bag.
”Man er nødt til først at erkende problemet. Og så skal man være på nakken af klanerne og stresse dem. Det er vigtigt at have efterforskere, som forstår fænomenet og kender familierne”, siger Matthias Werk: ”Og det er afgørende, at man bliver ved.”
Matthias Werk oplyser endvidere, at Polizei Essen cirka fire gange om ugen – uge efter uge – gennemfører razziaer i byen.
Det foregår som regel sådan, at fem-seks biler med kampklædte urobetjente tropper op sammen med repræsentanter fra eksempelvis skattevæsenet, toldvæsenet og sundhedsmyndigheder.
Desværre omtales i interviewet ikke hjemsendelser. Det kunne have været interessant at vide, hvad der sker, når de kriminelle har afsonet. Fortsætter de blot som før, eller sender man dem hjem? Udfordres konventionerne?
Ligesom vi er på vej til at gøre i Danmark – med ansættelse af en konventionsambassadør.
Konventionsambassadør
Hvad skal man bruge sådan en nyskabelse til? Jo, konventionerne skal udfordres, så det vil være muligt at slippe af med kriminelle udlændinge.
For nu skal der andre boller på suppen. Det vil sige, at det har der skullet gennem 2 år. Men som bekendt, ting tager tid, og hastværk er lastværk.
Det er sentenser, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen synes godt om, så først i oktober 2024 blev stillingen slået op. Toogtyve lagde billet ind, men i januar 2025 var stillingen stadig ikke besat.
Men så – endelig, omsider, langt om længe – blev der i denne vigtige hastesag ansat en konventionsambassadør i slutningen af februar i år. Men de andre partiers begejstring forduftede hurtigt, da man opdagede, at den valgte ambassadør Nicolaj Hejberg Petersen kun blev ansat på deltid. Han skulle nemlig samtidig passe sit hidtige job som migrationsambassadør.
Det bliver nok ikke så meget konventionerne, der bliver udfordret som konventionsambassadøren med de to kasketter.
Mon ikke Mikkel Bjørns (DF) udtalelse om at ”den her ambassadør er en ligegyldig galionsfigur for regeringens ønske om at fremstå stramme i udlændingepolitikken”, er korrekt.
Hele forløbet viser med al tydelighed, at regeringen med udenrigsministeren som primus motor betragter udnævnelsen af en konventionsambassadør som ligegyldig.
Jeg er ked af at ødelægge den gode stemning blandt de forventningsfulde: Der kommer ikke til at ske noget som helst.
Regeringen betragter konventionerne som hugget i sten.