Den Korte Avis | Fængselsstraffe og millionbøde for covid-svindel samt for bedrageri på 170.000 kroner for ubetalt bryllupsregning

Den Korte Avis | Fængselsstraffe og millionbøde for covid-svindel samt for bedrageri på 170.000 kroner for ubetalt bryllupsregning


Den fik alt, hvad den kunne trække, da et par fra Ikast holdt bryllupsfest på hotel inklusive sejltur på Silkeborgsøerne med musik.

 

Og der var heller ingen smalle steder, da det gjaldt om at svindle sig til covid-19-kompensationer.

 

Nu er parret blevet skilt, og den 35-årige mand og hans 34-årige tidligere hustru og onsdag ved Retten i Herning idømt fængselsstraf for en række bedragerier med Covid-19-kompensation.

 

Dertil kommer bedrageri for cirka 170.000 kroner over for det hotel, der arrangerede parrets bryllup.

 

Manden er desuden fundet skyldig i tyveri, skyldnersvig og ulovlig våbenbesiddelse.

 

Bøde: 1,7 millioner kroner

Kvinden blev idømt ét års betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste, mens manden fik en dom på to års ubetinget fængsel.

 

Kvinden skal desuden betale en bøde på 152.000 kroner.

 

Også den 35-årige mand er idømt en bøde. Her lyder beløbet på 1,7 millioner kroner.

 

Ubetalt bryllupsfest og svindel med covid-midler

Parret har blandt andet snydt det hotel, hvor de holdt bryllupsfest.

 

Arrangementet til omkring 170.000 kroner omfattede blandt andet reception, sejltur på Silkeborgsøerne med musiker og fest på hotellet med pianist og DJ.

 

Alt sammen selv om parret hverken kunne eller ville betale for festen.

 

Svindlede med Covid-19-støtte
De daværende ægtefæller drev derefter gennem flere selskaber et diskotek, som de søgte Covid-19-kompensation til, selv om de ikke havde ret til det.

 

De brugte i den forbindelse tilbagedaterede ansættelseskontrakter over for Erhvervsstyrelsen.

 

Manden stjal senere en limousine fra konkursboet efter et selskab, han havde ejet.

 

Derefter begik han skyldnersvig ved, efter han var erklæret personligt konkurs, at sælge sin Tesla kontant i Tyskland uden at lade pengene gå til konkursboet.

 

En 26-årig mand, der havde arbejdet for parret, var tiltalt for en mindre del af covid-19-bedragerierne. Han blev frifundet.

 

Det tidligere ægtepar har nu hver især 14 dage til at overveje, om de vil anke dommen.





Source link