Den Korte Avis | Højesteret har frifundet to mænd for voldtægt – de sov og var i en tilstand, hvor de ikke vidste, hvad de gjorde

Den Korte Avis | Højesteret har frifundet to mænd for voldtægt – de sov og var i en tilstand, hvor de ikke vidste, hvad de gjorde


Højesteret har onsdag frifundet to mænd for voldtægt, da de efter rettens opfattelse led af en sjælden form for søvngængeri.

 

I den ene sag var tiltalte af landsretten blevet fundet skyldig i at have haft oralsex med ofret, som på grund af søvn befandt sig i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig.

 

Landsretten havde imidlertid også lagt vægt på, at den tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i sovende tilstand.

 

Skyldig men straffri

Ligeledes havde landsretten baseret sig på en udtalelse fra retslægerådet, som med overvejende sandsynlighed skønnede, at den tiltalte led af den neurologiske lidelse sexsomnia.

 

Dermed befandt han sig på gerningstidspunktet i en tilstand, der kunne sidestilles med sindssygdom.

 

Alligevel fandt landsretten altså, at han havde handlet forsætligt og kendte ham skyldig, men straffri på grund af hans tilstand i gerningsøjeblikket.

 

Han blev i stedet idømt ambulant psykiatrisk behandling med mulighed for indlæggelse og uden en længstetid.

 

I søvne – voldtægt med tvang

I den anden sag var der tale om en regulær voldtægt med tvang.

 

Her var den tiltalte blevet totalt frifundet i landsretten.

 

Ligeledes med blandt andet den begrundelse, at han på tidspunktet for den seksuelle handling befandt sig i en tilstand af sexsomnia, der som nævnt sidestilles med sindssygdom.

 

Som begrundelse for frifindelsen havde landsretten anført, at den tiltalte helt tydeligt ikke havde haft til hensigt at begå voldtægt, samt at han havde sovet under hele forløbet og derfor ikke anede, hvad han foretog sig.

 

I sin afgørelse henviser Højesteret til de lægelige undersøgelser, der viste, at begge mænd befandt sig i en tilstand af sexsomnia, samt at de på gerningstidspunktet enten sov eller var i sovende tilstand.

 

På det grundlag fandt Højesteret, at de seksuelle handlinger ikke kunne tilregnes de tiltalte som forsætlige og frikendte dem begge.

 

Kilde til denne artikel:

https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2025/2/om-voldtaegt-under-soevngaengeri-sexsomnia/

 





Source link