Den Korte Avis | Trump angriber Zelenskyj – alliance mellem USA og Rusland udvikler sig hastigt, og et svagt og splittet Europa står lammet

Den Korte Avis | Trump angriber Zelenskyj – alliance mellem USA og Rusland udvikler sig hastigt, og et svagt og splittet Europa står lammet


Donald Trump indledte i nat dansk tid et angreb på Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

 

Det skete på et pressemøde i Trumps bolig i Mar-a-Lago i Florida.

 

Samtidig meddelte Trump, at han sandsynligvis vil mødes med Ruslands præsident Putin allerede sidst på måneden.

 

En ny alliance mellem USA og Rusland ser ud til at være på vej. Det kan true Ukraines fremtid som suveræn stat og sammenholdet i Nato.

 

Trumps kritik af Zelenskyj og krav til Ukraine er meget lig det, der er kommet fra Rusland. Det siger korrespondent Claus Borg Reinholdt onsdag morgen til TV2 News.

 

Zelenskyj har ikke længere opbakning i befolkningen, påstod Trump, og kræver nyvalg i Ukraine.

 

Men de tal, der lå til grund for Trumps angreb er helt forkerte. ((BILD, TV2 News)

 

På pressemødet sagde Trump:

 

“Vi har en situation (…) hvor den ukrainske leder, jeg hader at sige det, men han har kun opbakning fra fire procent af befolkningen, samtidig med at landet er ved at blive sprængt i stykker.

 

Fire procent er grebet ud af luften. I hvert fald ved ingen, hvor tallet kommer fra.

 

Det er rigtigt, at Zelenskyjs popularitet er faldet gennem de tre år med krig. For tre år siden var opbakningen tårnhøj, på omkring 90 procent. Siden er opbakningen faldet betragteligt.

 

Men de seneste målinger viser fortsat, at 50 procent af befolkningen står bag Zelenskyj som præsident.

 

Deadline for et valg i Ukraine er for længst overskredet. Men valget er udsat på grund af krigen.

 

Men nu skal valget afholdes mener Trump.

 

På pressemødet i nat blev han spurgt om, Rusland vil tvinge Zelenskyj til at udskrive nyvalg. Trump svarede: Det er ikke Ruslands sag. Det er noget der kommer fra mig og fra andre lande”.

 

Ifølge avisen BILD gjorde USA’s præsident det klart, at han ikke længere ønsker at se Zelenskyj som præsident.

 

Denne krig kunne være afsluttet for længe siden med en bedre forhandler, sagde Trump. (TV2 News)

 

Trump har på flere områder altså allerede imødekommet Ruslands krav, mens Ukraine er kommet under pres.

 

Ukraines sjældne jordarter

Donald Trump har også offentligt krævet halvdelen af Ukraines sjældne forekomster sjældne jordarter og mineraler, som han påstår har en værdi af 500 milliarder. (Politiken onsdag)

 

Ifølge den britiske avis The Telegraph har Zelenskyj nægtet at underskrive en kontrakt, som skulle give USA kontrollen med en stor del af de sjældne jordarter, samt olie og naturgas.

 

Kontraktens ægthed er ikke bekræftet. Men tallet 500 milliarder kommer fra Trump selv, skriver Politiken onsdag.

 

Ny alliance mellem USA og Rusland

Angrebet på Zelenskyj på pressemødet kom kort tid efterforhandlingerne mellem USA og Rusland i Saudi-Arabien.

 

“Samtalerne var meget gode”, sagde Trump på pressemødet.

 

Ruslands udenrigsminister Sergie Lavrov var også særdeles tilfreds efter mødet, som fandt sted i Saudi-Arabiens hovedstad tirsdag eftermiddag.

 

Der skal være et nyt møde den 10. marts.

 

Men mødet i Saudi-Arabien ser ud til at at handle om noget endnu mere omfattende end Ukraines fremtid.

 

Mødet ser ud til at være begyndelsen på en ny stærk alliance mellem USA og Rusland.

 

Trump har som mål at splitte alliancen mellem Rusland, Kina, Iran og Nordkorea ved at trække Rusland ind i varmen.

 

Desuden er det vurderingen, at et større økonomisk samarbejde kan gavne både USA og Rusland.

 

På mødet i Saudi-Arabien blev udenrigsministrene fra de to lande således enige om at genoptage samarbejdet fra før krigen i Ukraine.

 

De diplomatiske forbindelser skal genoprettes med blandt andet ambassader i de to lande.

 

Desuden skal der indledes et økonomisk samarbejde med blandt andet amerikanske investeringer i Rusland.

 

En sejr for Rusland

I Rusland er medier og kommentatorer begejstrede over, at isen til USA er brudt.

 

Det er også svær tilfredshed med Trumps kritik af Zelenskyj, som i høj grad ligner deres egen kritik.

 

Rusland håber tilsyneladende på, at et valg kan bringe et nyt og mere Putin-venligt styre til magten i Ukraine.

 

Det var en sejr for Rusland, at mødet i Saudi-Arabien overhedet fandt sted, siger Mathilde Kimer, DR’s korrespondent fra Ukraine.

 

Europa opruster

Europa står svagt og splittet i forhold til en ny mulig alliance mellem USA og Rusland.

 

På et møde i Paris mandag aften var de forsamlede ledere kun enige om en generel konstatering om, at svaret på den ny udvikling er oprustning. Der kom ingen fælles erklæring fra mødet.

 

Den danske regering meddelte med det samme efter mødet, at Danmark sætter 50 milliarder. Det skal forhandles med Folketinges partier i dag tirsdag.

 

Desuden lægger Mette Frederiksen op til, at forsvarschefen skal have større beføjelser, så han kan træffe beslutninger om indkøb af materielt udstyr. En stor del af udstyret skal desuden ikke længere i udbud men kan købes direkte.

 

Men bortset fra bred enighed om oprustning, så står Europas ledere svagt og splittet.

 

På mødet i Paris var der således dyb uenighed om en fredsbevarende styrke i Ukraine. Den var Storbritannien og Frankrig parate til at støtte men flere andre lande blandt andet Danmark er afventende.

 

Desuden har andre EU-lande som Ungarn og Slovakiet en direkte Putin-venlig holdning.

 

Macron afholde i dag onsdag et nyt møde for de lande, der ikke var med til mødet mandag.

 

Krigen i Ukraine

For tre år siden angreb Rusland uden varsel Ukraine.

 

Det var et angreb på et suverænt nation. En overtrædelse af grundlæggende internationale regler.

 

Europa og USA gik med det samme ind med våbenstøtte til Ukraine. Samtidig blev der gennemførte skrappe sanktioner mod Rusland og Putins rige venner, oligarkerne.

 

Der var enighed om, at Putins styre i Rusland var et autoritært styre, der truer demokratiet.

 

Men denne enighed er nu tilsyneladende brudt.

 

Og som det sidste nye onsdag morgen: Trump har underskrevet et dekret, som samlet en stor magt hos præsidenten.

 

https://www.bild.de/politik/ausland-und-internationales/ukraine-krieg-trump-geht-mit-haltloser-zahl-auf-selenskyj-los-67b5145ca918eb195a71f937

 

https://edition.cnn.com/2025/02/18/politics/donald-trump-putin-ukraine-analysis/index.html

 

https://e-avis.politiken.dk/p/politiken/19-02-2025/a/ekspert-sammenligner-trumps-krav-til-ukraine-med-mafiametoder/2669/1829447/60839577





Source link