Den Korte Avis | Påkørte mand i fodgængerfelt og truede en anden med en kniv – nu er der faldet dom

Den Korte Avis | Påkørte mand i fodgængerfelt og truede en anden med en kniv – nu er der faldet dom


Retten i Kolding idømte mandag den 17. februar en 24-årig mand fra Fredericia tre måneders ubetinget fængsel for fareforvoldelse og trusler med kniv.

 

Og det er ikke første gang.

 

Den 24-årige er også tidlige blevet dømt for fareforvoldelse og trusler.

 

Dommen på tre måneders ubetinget fængsel falder efter en hændelse i september 2022, hvor den 24-årige mand påkørte en fodgænger ved Axeltorv i Fredericia.

 

Påkørte en mand i fodgængerfelt og stak af

Fodgængeren var ved at krydse vejen med sin familie i et fodgængerfelt, da han blev påkørt af den 24-årige, der efterfølgende stak af fra stedet.

 

Episoden blev blandt andet overværet af en politibetjent, der havde fri fra arbejde, og som kørte lige bag den 24-årige.

 

Ud over fængselsstraffen blev den dømte frakendt førerretten ubetinget i to år, ligesom bilen blev konfiskeret som følge af vanvidskørsel.

 

En alvorlig sag, lyder det fra anklagemyndigheden

Af pressemeddelelsen fr Sydøstjyllands Politi fremgår det ikke, hvordan anklagemyndigheden forholder sig til dommen på de tre måneders fængsel.

 

I stedet nøjes anklagerfuldmægtig Kasper Sørensen med at konstatere, at:

 

”Det er en alvorlig sag, når nogen bevidst udsætter andre trafikanter for fare. Vi skal alle kunne færdes trygt i trafikken, og det kunne være endt langt værre.”

 

En måned efter påkørslen i fodgængerfeltet truede den dømte en anden person med en kniv. Det forhold indgår også i dommen på de tre måneders fængsel.

 

Den dømte er som nævnt tidligere straffet for både fareforvoldelse og trusler.

 

Den 24-årige udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.





Source link