Den Korte Avis | For små huller i isen kan blive dyrt for bilister – is på ruderne er pivfarlige i trafikken, lyder det fra politikommissær Lars Stoltenberg

Den Korte Avis | For små huller i isen kan blive dyrt for bilister – is på ruderne er pivfarlige i trafikken, lyder det fra politikommissær Lars Stoltenberg


Travlhed er ingen undskyldning.

 

Kører du rundt i trafikken uden at fjerne is og dug fra ruderne, kan det både koste dig bøde og en betinget frakendelse af din førerret.

 

Det har fjorten bilister for nyligt nylig indset efter at have modtaget deres dom i retten.

”Det kan være pivfarligt for andre, hvis en bilist kører rundt nærmest med bind for øjnene, og det er noget, vi sætter ind over for her i den iskolde tid,” siger leder af færdselsafdelingen, politikommissær Claus Stoltenberg, Københavns Vestegns Politi.

 

Brug et par minutter på at få udsyn til alle sider

Han opfordrer til, at man som bilist bruger et par minutter på at få skrabet alle ruder og spejle helt fri for dug og is, så man kan orientere sig hele vejen rundt, når man kører ude blandt andre i trafikken.

 

Ligeledes opfordrer Claus Stoltenberg til, at man under hele kørslen holder ruderne rene, hvis de dugger eller iser til igen.

 

Og det er dyrt at lade være.

 

Det fandt som nævnt fjorten bilister ud af, da de ved retten i Glostrup den 16. december 2024 blev dømt for at køre med tilisede ruder.

 

Hammeren faldt ved en bødestraf på 2.500 kroner plus diverse

Otte dage før juleaften fik alle fjorden en bødestraf, der garanteret bragte deres julehumør ned under frysepunktet.

 

For alle fjortens vedkommende faldt hammeren ved en straf på 2.500 kroner plus diverse.

 

Det vil sige en betinget frakendelse af kørekortet, hvilket betyder, at de inden et halvt år skal bestå en orienterende køreprøve på både den teoretiske og praktiske del.

 

Her løber der så en ekstra udgift på, da det ifølge Borgerservice koster 1.200 kroner at gå op til den teoretiske og praktiske køreprøve.

 

Og sker det ikke inden for som nævnt et halvt år, er alternativet et ubarmhjertigt farvel til kørekortet.

 

Blot fordi man ikke orkede at holde bilens ruder is- og dugfrie.





Source link