Trump-effekt: Berlingske retter ind - 24NYT

Trump-effekt: Berlingske retter ind – 24NYT


Der er kun gået 3 måneder siden Berlingske hyldede Demokraterne, Joe Biden og Kamala Harris. Kun tre dage før præsidentvalget i USA skrev avisens Ulrik Bie: ”De seneste ni år har amerikansk politik kun handlet om én person: Donald Trump. Præcis derfor står Donald Trump til at tabe valget på tirsdag. Fordi Trump ikke kan lade være med at være Trump. Derfor vinder Kamala Harris på tirsdag”. Bies ”dybsindige” analyse holdt som bekendt ikke stik.

Der er kun gået 4 uger siden Donald Trump tiltrådte som præsident, og man kan allerede se, at hans utrolige comeback er ved at få effekt på de danske mediers redaktionelle linje, herunder omtalen af Donald Trump.

I Berlingske skriver chefredaktør Tom Jensen således, at ”det er en indiskutabel kendsgerning, at vi selv i Europa har medvirket til at bringe os, kontinentet og det frie Vesten i en situation, hvor meget – både når det gælder økonomi, sikkerhed og frihed – lige nu står og vakler.

Vi troede åbenbart i Europa, at vi efter kommunismens fald ankom til et sikkerhedspolitisk nirvana, hvor vi nærmest kunne nedlægge eget forsvar. Og skulle det alligevel gå galt, så ville USA komme og redde os. Det endte med, at de fleste af Europas lande (og ikke mindst Danmark – red. 24NYT) investerede under to procent af BNP på forsvaret og brugte pengene på offentlig velfærd i stedet. Er der noget at sige til, at amerikanerne på et tidspunkt ikke gad subsidiere dette i samme grad længere?

Flygtningekrisen i 2015 – og den daværende tyske kansler Merkels (der i Berlinske blev hyldet som Europas store leder – red. 24NYT) katastrofale reaktion– afslørede nådesløst et asylsystem, der var brudt sammen. Imens destabiliseredes de europæiske lande (og ikke mindst Danmark – red. 24NYT) af indvandringen. Parallelsamfund skød op. Fundamentalisme, kriminalitet, terrortrusler og social kontrol bredte sig.

Tænk, hvis vi havde set det i 2008, da Putins Rusland angreb Georgien. Eller i 2014, da man annekterede Krim. Tænk, hvis vi ikke havde gjort os så afhængige af den russiske gas. Tænk, hvis vi havde været mere på vagt over for Kina, den voksende økonomiske magt, der udnyttede os uden at respektere reglerne for global frihandel og brugte sin nye styrke til at kompromittere vores sikkerhed. Dét så Trump før de fleste andre (inklusive Berlingske – red. 24NYT).

Flere europæiske lande samtidig gået langt i indgreb mod den frie debat og føjelighed over for autokratier. Tag bare den danske koranlov. Løsningen er ikke at udgrænse uønskede synspunkter (det har bl.a. Berlingske gjort ved at ”fyre” sin mangeårige klummeskribent, Asger Aamund – red. 24NYT) – og samtidig bøje sig for udemokratiske regimer.

Vi har virkelig dyrket vores first world problems også i Europa. Identitetspolitik, cancel culture, kønsidentitetsdebatter, hormonbehandling af mindreårige, politisk regulering med kvoter og meget andet har fyldt (ikke mindst på Berlingske – red. 24NYT), mens vi glemte at tage os af det vigtigste: Vores sikkerhed og velstand. Sikke et svigt.

Europa troede, han ville gå væk. Danske regeringer troede, han ville gå væk og Grønland ikke længere ville være en hovedpine. Alle tog fejl (ikke mindst Berlingske – red. 24NYT). Donald Trump var ikke bare en parentes, hans genkomst var derimod udtryk for et dybt, folkeligt råb fra et flertal i den amerikanske befolkning om mange af de samme temaer, jeg netop har opremset som europæiske problemer”.

Så sandt, så sandt – det er som at læse 24NYT. Vi kan her supplere med, at Berlingske i sin junk-journalistik hele vejen igennem har hyldet Europas og Danmarks deroute, mens Donald Trump blev fremstillet som verdens største skurk.

Men nu blæser der nye politiske vinde, og Trumps ambassadør, Ken Howery, er på vej til København. Derfor har den opportunistiske Tom Jensen travlt med at skifte standpunkt, rette ind og tage afstand fra alt det propagandistiske junk og vrøvl, som hans avis har fodret danskerne med.

Journalistisk integritet er som bekendt fundamentet, der understøtter troværdigheden af et medie. Den skal man lede længe efter på Berlingske.

André Rossmann

 





Source link