Skoleelever og andre, der jublede efter en islamisk terroraktion. Det har vi hørt om i flere europæiske lande. Frankrig, Sverige, Holland, Belgien.
For eksempel skrev Ivar Mol, at muslimske børn klappede i hænderne, da de hørte om Islamisk Stats terrorangreb i Bruxelles i 2016.
Det skulle være sket både i Bruxelles, Antwerpen og hollandske Breda.
Han tweeted: “Hvordan kan man undervise, når der er børn i klassen, som klapper?” (“How do you teach when there is applause from the Muslim children in your class?”) Det skriver den britiske avis express.com.uk.
Det er ikke første gang, at muslimske elever har vist sympati for terror.
Flere elever nægtede at deltage i et minuts stilhed for terrorofrene på Charlie Hebdo i Paris. (DKA 12.1.15)
I et stort fængsel i London var det fest, da de muslimske fanger hørte, hvad der var sket i lufthavnen og Metroen i Bruxelles. (DKA 29.3)
Terror på Krudttønden for 10 år siden
Fredag var 10 årsdagen for et stort terrorangreb i København. Først på en møde i Krudttønden og senere i synagogen i København. To mennesker blev dræbt: Finn Nørgaard og Dan Uzan.
Terroristen var Omar al-Hussein blev skudt af politiet.
Ved Omar el-Husseins begravelse på den muslimske gravplads i Brøndby deltog 600-700 mennesker, hvoraf mange var unge muslimske mænd. Op mod halvdelen af de fremmødte havde maskeret deres ansigter med jakker eller tørklæder. Flere af dem rettede deres pegefingre mod himlen (et symbol på Allahs enhed, tawhid, der benyttes af Islamisk Stat). (Den Korte Avis)
Frederik Vads beretning
I anledningen af 10 årsdagen skriver den socialdemokratiske udlændinge ordfører, Frederik Vad, en beretning på Facebook. Han skriver:
Jeg havde en skolelærer fra København på besøg til kaffe for uger tilbage.
Her fik jeg noget af vide jeg ikke havde hørt før.
Mandagen efter terroristens mord på Finn Nørgaard og Dan Uzan, i weekenden d. 14.-15. februar 2015, var elever, lærere og SSP-ansatte samlet på denne lærers skole i København for at blive orienteret om situationen. Skolens geografiske placering havde stor betydning for beslutningen om at få samlet alle elever denne mandag…
Pludselig dukker terroristens lillebror op. Han havde ellers forladt skolen et godt stykke tid før. Men nu kom han for at tage en æresrunde. Og han blev af en stor del af skolens elever modtaget med highfives og jubel. Læreren og dennes kolleger var rystede.
I dag skal vi tvinges til at mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan som for 10 år siden blev slået ihjel. Fordi de var dem de var. Den første var til et debatmøde om det frie ord. Den sidste var jøde, og var vagt ved en jødisk konfirmation i Krystalgade.
Disse to mennesker og deres efterladte pårørende fortjener alle vores tanker og varme i dag❤️
Hvis vi så overhovedet har en lille smule overskud og tankevirksomhed tilbage på en svær dag som i dag, så bør vi også reflektere en lille smule over den historie jeg indledte dette opslag med. Som befolkning og som kultur. Selvom jeg godt ved det er ubehageligt.
Det ligger så uendeligt fjernt fra os at hylde mennesker der slår andre ihjel. Derfor forstår vi det ikke, når en bror til terroristen modtages med highfives på en offentlig skole i hovedstaden. Ligesom vi ikke forstår det, når 600-700 mennesker dukker op til storebroderens begravelse efterfølgende. Og nærmest giver den et statsmandspræg.
Vi forstår heller ikke, at den jødiske familie som Dan Uzan beskyttede i 2015 forlod Danmark for et par år siden. Blandt andet fordi det ikke er sikkert for dem at være her.
Men ikke desto mindre er alt det også virkeligheden.
Hvis ikke man har overskud og kræfter til at tænke på det i dag, så lad os bruge alle kræfter på at mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan. Deres navne vil for altid være skåret ind i folkestyrets sjæl. Det har de fortjent.
Æret være deres minde🙏