I Den Demokratiske Republik Congo er en 30 år gammel konflikt blusset op igen og har drevet tusindvis af mennesker på flugt og slået næsten 3.000 ihjel, herunder 17 fredsbevarende FN-styrker.
For lidt over en uge siden gik det hårdt udover millionbyen Goma på grænsen til Rwanda, da oprørere fik fuld kontrol over byen efter en voldsom militær offensiv mod den congolesiske hær.
Det vurderes at mindst 2.900 at være blevet dræbt i Goma under de seneste to ugers intense kampe. FN er til stede med fredsbevarende styrker, men har slet ikke overblik over situationen. Nu er oprørsgrupper rykket videre til minebyen Nyabibwe, hvor rapporteres om heftige kampe.
FN
Der blev talt med store bogstaver, da FNs Sikkerhedsråd sidste søndag holdt hastemøde om den tilspidsede situation i DR Congo.
Det var bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke mindst rettede kritikken mod Rwanda, som blev opfordret til at indstillet støtten til oprørerne i Congo og trække de tropper, der operer i nabolandet, hjem igen.
Dansk asylcenter i Rwanda
Kritikken er bemærkelsesværdig på baggrund af den bizarre interesse som Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering havde for at etablere et asylcenter i Rwanda i Østafrika. Den nuværende SMV-regering har ganske vist sat de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika på pause, men hensigten var ellers tydelig nok – at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark.
Man ville sende et signal om, at hvis man som asylansøger kom til Danmark, så kunne man meget vel ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.
Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.
Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.
Hvis Rwanda-planen var realiseret, ville en del flygtninge i stedet, kort efter de havde søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag skulle behandles. Hvis de havde fået bevilget asyl, kunne de permanent opholde sig i Rwanda. Men hvem har lyst til at opholde sig i et overbefolket land med 10 millioner indbyggere på et areal på størrelse med Jylland?
Diplomatiske relationer til Rwanda
Kritikken af Rwandas tilstedeværelse i DR Congo kommer på et tidspunkt, hvor Danmark ellers er ved at opbygge stærkere diplomatiske relationer til Rwanda.
Den eksisterende diplomatiske mission skal ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udvides til en dansk ambassade og danske politikere har prioriteret Rwanda som samarbejdsland, også hvad angår eventuel flygtningemodtagelse.
Men på søndagens møde i FN Sikkerhedsråd stod altså også den danske FN-ambassadør som medafsender af beslutningen om at beordre Rwanda til at standse deres operationer i Congo.
Konflikten mellem Rwanda og DR Congo
Østafrika er en krudttønde, og situationen i Rwanda er tæt forbundet med DR Congo, der siden uafhængigheden fra Belgien i 1960 har været plaget af blodige borgerkrige.
Efter den første borgerkrig greb Mobutu Sese Seko i 1965 magten, som han beholdt frem til 1997. Herefter brød krigen ud igen, frem til Joseph Kabila erobrede magten i 2001 og beholdt den til 2019, hvor Félix Tshisekedi efter et valg overtog præsidentembedet. Tshisekedi fik ved valget i december 2024 forlænget sin præsidentperiode.
Det østlige DR Congo er et kludetæppe af stammer og militære grupper, der opererer i en del af DR Congo, der tusindvis af kilometer fra centralregeringen i Kinshasa fremstår som et ingenmandsland rigt på naturressourcer som kobber, guld, sølv og diamanter, men hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom.
Tutsier og Hutuer
Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.
I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.
FDLR
Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området.
FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er regeringens modsætning til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.
M23
Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.
Gruppen består ifølge medierne af tutsier, der ellers blev bekæmpet af FN-styrker i 2013. Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der har erobret kontrollen over store dele af det østlige Congo. M23 har i flere måneder hærget, brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen og drevet titusinder på flugt.
M23 er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe en primært ugandisk militsgruppe. Han har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.
Rwandas støtte til M23
Rwanda-regeringen i Kigali under Paul Kagame – præsident siden 2003 – støtter ifølge både FN, EU og USA åbenlyst M23-bevægelsen og anklager FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.
Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud.
De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.
DR Congo foran valg
DR Congos præsident, Félix Antoine Tshisekedi, raser mod Paul Kagame og beskylder ham for støtte M23 for at sikre sig ressourcer, og taler om en mulig krig; Paul Kagame raser tilbage og har senest truet med ikke længere at byde congolesiske flygtninge velkommen i Rwanda.
En yderligere komplikation er, at DR Congo skal til valg i år. Det markerer endnu et skridt væk fra de katastrofale borgerkrige for over 20 år sien. Men samtidigt er det et rigtig skidt signal, hvis man må aflyse valget i den østlige del. Og i valgkampen kan der blive skruet voldsomt op for anti-Rwanda-retorikken fra Félix Tshisekedis side til fare for minoriteter, som allerede er blevet stemplet som M23 støtter.
Paven i Congo
“Ud over væbnede grupper begår fremmede magter, der vil have fingrene i mineralerne i vores undergrund, grusomheder med direkte og kujonagtig støtte fra vores nabo Rwanda, hvilket gør sikkerheden til den første og største udfordring for regeringen,” sagde han ifølge det amerikanske medie.
Paven lagde selv ud med en svada mod de mennesker, som udnytter DR Congos naturrigdom. Han omtalte årtiers konflikt i DR Congo som et overset “folkedrab” begået af generationer af svindlere, røvere og magtsyge grupper, der har gjort livet surt for landets omkring 100 millioner mennesker.