I Silkeborg fik en dreng fra 10. klasse slag mod hovedet og faldt til jorden. Han besvimede. Flere elever slog derefter løs på ham. Andre filmede episoden. Drengen kunne ikke åbne munden og måtte på skadestuen.
»Ses med stor bløddelshævelse omkring venstre side af mandiblen (kæben, Berlingske/red.),« står der i skadestuerapporten.
Sønnen modtog efterfølgende en mail fra en af de angribende elever:
»Jeg håber du stadig er i stand til at tygge din mad hahahaha.«
Eksemplet er fra en stor artikel i Berlingske i dag.
Pige truet med at få halsen skåret over
På en anden skole er en pigen i 4. klasse gentagne gange blevet truet med at få skåret halsen over.
»Han insinuerer at ville skære halsen over på hende ved at lade sin finger ‘skære’ over sin egen hals, mens han kigger på hende og siger ‘du er færdig’,« skriver forældrene i en klage. Det skriver Berlingske i sin omfattende gennemgang med mange eksempler.
I København holder forældre deres børn hjemme i flere perioder i protest mod en drengegruppe, der har udsat elever for trusler om tæsk og knivstik.
Mange lærere er også blevet truet og udsat for vold.
På Københavns Vestegn har lærerne på en skole undervist for låste døre i frygt for elever, der bryder ind og ødelægger undervisningen.
Alle eksempler stammer fra Berlingske, som har fået adgang til flere tusinde siders dokumenter om vold i de danske folkeskoler. Beskrivelserne af konkrete episoder fra skolegårde og klasseværelser er talrige og hårrejsende.
“Vold og trusler er blevet hverdag i den danske folkeskole, skriver avisen på sin forside.
Ofte er sagerne så voldsomme, at de voldelige og truende elever bliver sendt midlertidigt hjem i op til 10 dage ad gangen.
Det er sket mindst 1778 gange i løbet af to år. Det viser svar, som Berlingske har fået fra en tredjedel af landers folkeskoler.
Og noget tyder på, at voldsproblemet i folkeskolen vokser, skriver avisen.
Det bekræfter undervisningsminister Mattias Tesfaye: Min oplevelse er, at det er et stigende problem, siger han til avisen.
Tre forklaringer
Der er flere årsager til det, der ligner en folkeskole i opløsning. Det har Den Korte Avis skrevet mange artikler om i gennem mange år.
Der er kommet mange elever med baggrund i ikke-vestlige ofte muslimske lande. Det er lande præget af en hen helt anden kultur end den danske. Det er langt mere rå og voldelige samfund uden en stor velfærdssektor. Børn fra sådanne samfund har ofte svært ved at integrere sig og griber nemt til trusler og vold.
Sådan en voldskultur har gode betingelser i en svag og eftergivende kultur. I Danmark har vi udvilket en opdragelse, der sætter få grænser og inddrager børnene i beslutningerne. Det er på mange måde positivt. Men det tager nemt overhånd, så de voksne ikke tager et ansvar og overlader alt for meget til børnene selv.
Endelig er der for det tredje komet et større antal børn med en diagnose og en voldsom og udadreagerende adfærd.
Samtidig er hele sammenhængskraft begyndt at smuldre mange steder. Der er et højt fravær blandt eleverne og også ofte blandt lærerne, der også kan være væk på kurser o.l.. Der er stadig flere, der holder ferie uden for de faste skoleferier.
Det betyder alt sammen mange vikartimer.
Tilsammen er det forhold, der skaber en langt mere urolig skole uden sammenhængskraft.
Det får mange til art sende deres børn i privatskole, og dermed forstærkes opsplitningen.
Folkeskolen er bærende for værdierne i vores samfund. Derfor er det afgørende at få ændret på årsagerne til problemerne: Indvandringen fra ikke-vestlige lande, den alt for vidtgående inklusion og opløsningen af normer for ansvarsbevidst opførsel.