Torsdag den 5. december 2024 kl. 14 var der budfrist for første del af SVM-regeringens planer om nye 6 GW-havmølleparker.
Aftalen om udbuddet af de kommende havmølleparker blev indgået af et bredt politisk flertal i maj 2023.
I forvejen er der 17 havmølleparker rundt om i danske farvande med en samlet kapacitet på 2,6 GW.
I første omgang gjaldt udbuddet de første tre parker, som skulle opføres i Nordsøen, mens budfristen for de sidste tre parker i Kattegat og Østersøen er i april 2025.
Fiasko for dansk havvind
Ved udbudsfristens udløb torsdag den 5. december 2024 klokken 14.00 havde Energistyrelsen ikke modtaget et eneste bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen, skrev styrelsen i en pressemeddelelse.
”Det er meget skuffende”, lød det fra den ansvarlige klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard.
Ministeren tilføjede, at den manglende interesse ikke giver ”grobund for stor optimisme for de næste tre parker, men der kan være andre aktører og forretningsmodeller i spil, og det svar kender vi først til april”.
Vi ved dog, at Andel, der er det eneste selskab, der offentligt har udvist interesse i at deltage i det kommende udbud, netop har oplyst at de ikke er interesseret i at byde.
På trods af den eklatante fiasko for de storstilede planer om etablering af 6 – 9 GW havvind i danske farvande, har ministeren fastslået, at der skal bygges mere havvind i Danmark.
Pressemøde fredag den 31. januar 2025
På et pressemøde fredag præsenterede energiminister Lars Aagaard en række initiativer.
Udbuddet for de planlagte tre parker i Kattegat og Østersøen, der var fastsat til april 2025, aflyses.
Regeringen igangsætter i stedet det forberedende arbejde med henblik på at åbne nye udbud af 2-3 GW havvind på mere attraktive vilkår, hvor regeringen er klar til at give statsstøtte og større fleksibilitet for byderne. Der sigtes mod udbudsfrist i foråret 2026.
Statsstøtte på 45 mia. kr.?
Det blev oplyst at Energimyndighederne overvejer at ændre på de hidtil gældende vilkår således at de bliver mere attraktive for energiselskaberne.
Det har hidtil været forudsat, at energiselskaberne skulle betale penge til staten for retten til at opføre og drive havvindmølleparkerne. Som noget nyt blev der i den politiske aftale fra 2023 desuden aftalt et statsligt medejerskab af parkerne. Staten skulle ifølge aftalen eje 20 pct. af parkerne.
Det forlyder, at en støttemodel, der hedder CfD (Contract for Difference), i øjeblikket overvejes. Efter modellen skal staten garantere en minimumspris for den producerede grønne strøm, og derved fjernes en stor del af projektets risiko. Er markedsprisen derimod højere, kan staten måske indkassere en ekstra indtjening.
I vindmøllebranchen vurderes det, at en CfD-model på tre havvindparker kan løbe op i 2,7 mia. kr. om året over 30 år. Omregner man det til nutidsværdi, ender man på 45 mia. kr.
Kræver ny politisk aftale
De nuværende betingelser for havvindudbygningen er aftalt af en bred forligskreds bag havvindaftalen. Det betyder, at en bred vifte af partier skal til forhandlingsbordet, før betingelserne kan laves om.
Spørgsmålet er, om der kan skabes politisk opbakning til en så massiv offentlig støtte af havvind uden at røre støtten til landvind og solenergi?
Især når det betænkes, at en væsentlig del af havvindstrømmen tænkes anvendt til produktionen af grøn brint og andre PtX-produkter til det tyske marked.
Statsstøtte til brintrør fra Esbjerg
På pressemødet blev det endvidere oplyst, at regeringen vil stille et milliardbeløb til rådighed for etablering af et dansk brintrør fra Esbjerg mod grænsen. Desuden reduceres kravene til virksomhedernes forhåndsbooking af transportkapacitet i røret.
Der arbejdes for, at første etape af brintrøret kan være klar til eksport af grøn brint til den tyske industri med udgangen af 2030.