Det, der for ikke længe siden forekom at være den woke liberale venstrefløjs totale internationale dominans – ikke kun i politik, men også på uddannelsesinstitutioner, i medierne, i internationale organisationer eller endda i fora som The World Economic Forum i Davos – er begyndt at smuldre.
Donald Trump
Faktisk har valget af Donald Trump til USA’s 47. præsident givet genlyd og givet opmærksomhed til en race af andre ildsjæleledere, der udfordrer selve grundlaget for det woke liberale etablissement.
Et velkomment opgør i Washington med illegal migration, woke, overbureaukratisering, klimalarmisme, Kinas stigende globale dominans, FN’s medløberi overfor islamister og diktaturer og andet identitets- og kønspolitisk ”nonsense”, har givet genlyd i andre dele af verden.
Italien
I Italien afspejler Giorgia Melonis og hendes parti Italiens Brødres fremgang et seismisk skift i et land, der længe har været vant til centrum-venstre- og centrum-højre-koalitionernes politiske dominans.
Meloni har udnyttet den udbredte utilfredshed med status quo og brugt populistisk retorik og nationalistisk glød til at drive sig selv ind i kampen om det højeste embede i landet.
Hendes kompromisløse anti-immigrant-holdning og glødende nationalisme giver dyb genklang i en nation, der kæmper med økonomiske problemer og bølger af illegale immigranter fra Nordafrika.
Argentina
I Argentina har valget af Javier Milei til præsident grundigt gjort indtryk på det politiske etablissementer i ind- og udland. Milei er en selvbestaltet libertarianer med en forkærlighed for brændende retorik og ukonventionel politik, og han har fanget hvad utilfredse vælgere, der er trætte af korruption og økonomisk dårlig ledelse, ledte efter. Hans populistiske appel, der på mange måder minder om Trumps, har opildnet en yngre generation, der er desillusioneret over traditionelle politiske partier og deres manglende evne til at levere meningsfulde forandringer.
Frankrig
I Europa har Marine Le Pen, lederen af National Samling, tidligere Front National, forfinet sit budskab siden sin fars kontroversielle ledelse af partiet. Hun hævdes at have fjernet nogle af partiets mere ekstreme positioner, mens hun har bevaret sin kernevægt på nationalisme og euroskepsis. Hendes evne til at udnytte den udbredte utilfredshed med globalisering, indvandring og EU’s bureaukrati, minder om Trumps egen evne til at transformere populistiske følelser til politisk kapital.
Det, der forener disse forskellige figurer på tværs af kontinenter og kulturer, er deres fælles evne til at udnytte de brudlinjer, som Trumps præsidentskab afslørede inden for den globale liberale orden.
USA’s 45. præsident opildnede med sin bramfri opførsel og America First-dagsorden en koalition af vælgere, der følte sig marginaliseret af den fremherskende konsensus om handel, immigration og kulturel identitet.
Danmark
I Danmark vil vi traditionelt opfatte klassiske liberale som nogen, der går ind for markedsøkonomi og gerne det helt frie marked. Staten skal blande sig mindst muligt både i økonomi og i borgernes privatliv, herunder religion. Politisk vil ultraliberale være tiltrukket af partiet Liberal Alliance.
De moderne liberalister fik deres gennembrud med Keynes og i USA den demokratiske præsident Franklin D. Roosevelts New Deal-reformer fra 1933 til 1936. Her forsøgte staten med investeringer, regulering af erhvervslivet, hjælp til arbejdsløse og socialhjælp at modvirke lavkonjunkturer og hjælpe samfundet ud af den store økonomiske depression.
Moderne liberalister er ofte socialliberale, der i USA primært findes hos Demokraterne og i Danmark i partiet Venstre.
Når liberal er et skældsord
I dag forbinder mange amerikanere det at være liberal med at gå ind for den enkeltes ret til at definere sin egen identitet og køn, abort, Darwins udviklingsteori, kvinders og minoriteters ligestilling, homoseksuelles ret til ægteskab, LBGT+, forskning på stamceller, familielivets opløsning og andre såkaldt woke holdninger.
De fleste konservative i USA er liberalister i økonomisk forstand, og de fleste findes i Republikanske parti. Men de benævner sig i dag konservative og lægger afstand til termen liberal, som nærmest i de kredse opfattes som et skældsord.