Bander og andre kriminelles brug af bomber er gået helt amok i Sverige. De kriminelle bander har taget magten.
I løbet af årets første 28 dage er der sket 30 bombeeksplosioner i Sverige. Det skriver flere aviser.
Man skal til Mexico for at finde et lande, der har flere bombesprængninger end Sverige – uden at være i krig. (Samnytt.se)
“2025 kan blive et rekordår for bombeeksplosioner. Aldrig før har der været så mange bombeeksplosioner i Sverige. Hvis denne udvikling ikke bliver vendt, så ser det sort ud for Sverige.”
Sådan skriver den svenske avis Expressen om den dystre udvikling i Sverige.
Mange bomber er eksploderet i Stockholm-området. Og der er ikke kun de udsatte områder der er ramt. Flere bomber er eksploderet i middelklassekvarterer.
Bombeeksplosionerne bliver tilsyneladende brugt i en ny form for kriminalitet: Forretningsfolk bliver udsat for tilbud om “beskyttelse”, de ikke kan afslå, afpresning og andre former for kriminalitet.
Justitsminister Gunnar Strömmer har indkaldt politiet til et krisemøde.
Det er “en situation, som intet anstændigt samfund kan acceptere”, siger han.
I hemmelige chats, som P4 Stockholm deltog i, opfordrer kriminelle andre kriminelle til at bombe svenske villaer og lejlighedsbygninger: “Vi vil gøre 2025 til det år, hvor der har været flest eksplosioner!”
Bombeeksplosioner i kølvandet på den store indvandring
For 10 år siden var bombeeksplosioner nærmest et ukendt fænomen i Sverige.
Men i 2017 og især i 2019 var der flere store bombeeksplosioner blandt andet ved en politistation i Halsingborg.
Sverige ligner en krigszone, sagde kriminologen Amir Rostami til Dagens Nyheder i 2019 (texttv.nu, 4.11)
Denne dramatiske vurdering kom på baggrund af flere nye bombesprængninger. Fem bomber eksploderede på halvandet døgn. Den Korte Avis
Siden er antallet af bombeeksplosioner vokset.
Det er sket i kølvandet på den enorm indvandring til Sverige fra samfund præget af en voldskultur.
Gradvist er ma begyndt at kæde volden og bombeeksplosionerne sammen med indvandrerbanderne.
Optrapningen hænger blandt andet sammen med den blodige konflikt mellem lederne af de to store dominerende indvandrerbander Rawa “Den Kurdiske Ræv” og Majid og Ismail “Jordbærret”.
Rigspolitichefen slog alarm
Rigspolitichef, Mats Löfving advarede i stærke vendinger mod disse indvandrerbander i et interview med Expressen i september 2020.
Löfving påpegede dengang, at der er mindst 40 klanbaserede og velbevæbnede kriminelle netværk i Sverige.
”Disse klaner er kommet til Sverige udelukkende med det formål at organisere og systematisere kriminalitet,” understregede Mats Löfving dengang og fortsatte:
”De arbejder for at skabe magt, de har en stor kapacitet til vold, og de vil tjene penge. Og det gør de med narkoforbrydelser, voldsforbrydelser og afpresning.”
Löfving beskrev ligeledes, at der er eksempler på familier, der er gået ind i erhvervslivet og ligeledes også i det politiske liv for at kunne regere en kommune eller endda Sverige.
Det sidste bekræftes af en hemmeligstemplet politirapport, som Expressen havde fået ind blik i, og som viser, at fire medlemmer af en klanfamilie i Södertälje igennem to årtier har haft sæde i den svenske Riksdagen.
Sammen med landets øverste politichefer lagde rigspolitichef Anders Thornberg ikke skjul på, at situationen er alvorlig.
”Den kriminalitetsudvikling, vi ser nu i Sverige, er exceptionel, ekstremt alvorlig og på et niveau, vi aldrig har set før i Sverige,” skrev han i et indlæg i Dagens Nyheter. (Den Korte Avis)