Den Korte Avis | Dansk biskopper ønsker et religionsråd

Den Korte Avis | Dansk biskopper ønsker et religionsråd


Man forestiller sig at kunne drøfte sig tilrette med imamer.

 

Der var omkring 170 moskéer i Danmark i 2024. I og med  imamer, som reelt er bønneledere, men i en vis udstrækning også opsøges for rådgivning, ikke er ansat i nogen officiel og formelt hierarkisk struktureret organisation, men blot tilknyttet en i princippet privat moske (bortset fra det statslige tyrkiske Diyanet) har hver af dem ikke noget mandat – heller ikke overfor den danske stat. En moske kan have kontakt til flere imamer med varierende aflønningssystemer (petro-dollars fra udlandet). Der kan også forekomme prædiken fra lærde på rundtur i Skandinavien, såfremt gæste-imamen ikke står på justitsministeriets forbudsliste over uønskede. Imamerne og formændene for moskeerne har deres egne netværk ofte kaldet unioner, kulturligvis med giftigt had mellem sunni- og shia-muslimer undtagen, når den vestlige fjende er større og bedst bekæmpes i fællesskab. Unionerne er løst strukturerede og myten om at en person repræsenterer 30% af de muslimer, der frekventerer garage-moskéen nede om hjørnet og dermed en halv promille af samtlige muslimer i landet, er ikke helt forkert.

 

På forkant med islam

Danske biskopper vil styrke dialogen mellem religioner og være på forkant med de religionskonflikter, der bryder ud ( som vi ikke har haft siden 30 års krigen). Man forestiller sig at de herboende imamers nylige afvisning af at komme til møde med ministrene Kaare Dybvad Bek og Morten Dahlin om antisemitisme i muslimske kredse kunne blødes op i sådan et råd.

 

Islam er ikke bare et andet univers. Det er en helt anden kosmologi. Begreber som Dialog, Kompromis og Tolerance står  bagest i ledelseshåndbogen – de er personligt tilføjet og kan let viskes ud. Ordene “kulturcenter” , “forening”  og “folkeoplysning” står derimod forrest i ordbogen og på ansøgninger til danske offentlige pengekasser. De kan i denne kosmologi meget vel betyde penge til religiøse aktiviteter, idet al handling ifølge islam er sakral.

 

Forskere forklarer eksempelvis tankegangen således

Nils Bredsdorff fra RUC :  “  centrale dele af Shari’a er åbenbarede eller guddommelige normeringer og andre dele afledte mere eller mindre normalmenneskelige tolkninger af disse (…) Principielt er der derfor tale om, at menneskeskabte normer og regler på forhånd har en andenrangs position.”

 

Bassam Tibi syriskfødt tysk politolog: “Muslimer må opgive tre ting, hvis de ønsker at blive europæere. De skal sige farvel til ideen om at omvende andre og tage afstand fra Jihad. Jihad i er ikke kun en måde at prøve dig selv af men betyder også brugen af vold for at udbrede Islam. Den tredje ting, de er nødt til at opgive, er Shari’a, som er Islams retssystem. Det er uforeneligt med den tyske Grundlov.”

 

Ann Elisabeth Mayer jurist, University of Pennsylvania: ”…De  fastholder åbenbaringens primat over fornuften, og ingen støtter fornuften som kilde til loven.”  ( læs alle direkte her https://www.respublica.dk/?p=981)

 

Brobygger

Dialog-kaffe, brobyggere, trygheds-vagter, dialog-værksteder og 1001 integrationsprojekter  har det hjulpet i omgangen med Fredens Religion?  “Når nogen de seneste 20 år har taget fat på de alvorlige problemer, der er i Danmarks religiøse virkelighed, er initiativet sjældent kommet fra dialogkredse. De har gjort sig mere bemærket ved at lægge låg på religionskritik.” skriver Kristeligt Dagblads Kirke&Tro redaktør  Anders Ellebæk 23.jan.2025 sin leder.

 

Afdøde biskop Jan Lindhardt havde denne erfaring: “Religionsdialog – det er for hattedamer!”

 

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog, medlem af Forum for Islamforskning





Source link