Doctor

HVAD ER DER GALT MED LÆGERNE – IKKE BARE I DANMARK, MEN GLOBALT? – NewSpeek



Af Lone Nørgaard.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som har forundret sig over, at læger generelt ikke har taget afstand til covid-sprøjterne. Dokumentationen for mRNA-injektionernes skadevirkninger er monumental (læs fx her og her) – og indtil for nyligt var Den Hippokratiske ed mig bekendt stadig gældende?

I de huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til gavn for de syge, idet jeg holder mig fjern fra al bevidst uret og forførelse (…)”

Lægernes svigt minder mig lidt om journalisterne ansat i de statskontrollerede medier. Også journalisterne lider under illusionen, at de gør godt. I deres tilfælde fordi de bilder sig ind at repræsentere den 4. statsmagt, som bider magthaverne i haserne. Endskønt de ikke er andet end mere eller mindre bevidste presstitutes.

***

PORTRÆT AF DEN DANSKE LÆGESTAND

Dagens opslag vil indkredse – og repetere – hvorfor læger som hovedtendens har vist sig at være vores fjender frem for hjælpere.

Først et langt klip fra den to år gamle og indsigtsfulde artikel af Jette Anne-Marie Hansen: ’VACCINE’-OFRET SIDSE KÆRSGAARDS HISTORIE – NewSpeek    

(citat begynd)

Sidses historie del III – portræt af den danske lægestand

“Hvad er der galt med lægerne i Danmark”, spørger Reiner Fuellmich chokeret under interviewet med Sidse Kærsgaard.

(…)

Jeg vil gerne give mit besyv ud fra min egen berøring med lægestanden i Danmark, dels ved at have arbejdet som lægesekretær i flere klinikker, dels ved at have en mand, der er (pensioneret) læge med den deraf følgende berøringsflade med miljøet.

Først vil jeg sige: De alment praktiserende læger, speciallægerne eller de hospitalsansatte læger modtager IKKE penge fra medicinalfirmaerne!

Hvis det går højt, medbringer repræsentanterne fra medicinalfirmaerne, når de ind imellem får lov til at få foretræde for at fortælle om et nyt produkt, en frokostsandwich til hver af klinikkens medarbejdere, og der vanker måske en gratis kuglepen. Men det er altså niveauet. Så lad os lige få det på plads!

Lægestanden i Danmark tenderer til at mangle det nødvendige format
Nu skal jeg sige, hvad jeg mener, der er galt: Det svigt, Sidse oplevede, skyldes, at lægestanden i Danmark tenderer til at mangle det format, der rent faktisk hører til at udfylde den rolle, lægen oprindeligt fra samfundets side er tiltænkt med den særstatus og særlige autonomi, man tildeles ud fra dette.

Også for at have friheden til at kunne overholde sit lægeløfte.

Enhver læge er i sig selv for en institution at regne! Lægen tildeles retten til at repræsentere sin patient og at have dennes bedste for øje og intet andet. Derfor bl.a. også tavshedsløftet. En patient skal ALTID turde at henvende sig og turde at være helt åben med alt om sig selv over for sin læge.

Enhver læge har såvel pligt som frihed til at være på patientens side, han eller hun har principielt retten til selvstændigt at vurdere sin patients symptomer, stille diagnosen og beslutte den passende behandling. Herunder ordinere den relevante medicin ud fra sygdomsbilledet.

Derfor har læger også det, der hedder “fri ordinationsret”. Det kom da også som noget af et chok for min egen mand, da han tillod sig at udskrive Ivermectin under coronaepidemien (et middel, der som bekendt er 100% ugiftigt og helt normalt udskrives til f.eks. behandling af fnat) og erfarede, at apoteket nægtede at udlevere det til ham. Bum, færdig.

Et rystende indgreb i lægernes frie ordinationsret
Man måtte ikke udskrive Ivermectin til behandling af corona. Det er jo et rystende indgreb i lægernes frie ordinationsret! Men…. det var en digression. Videre til emnet: Den danske lægestand.

Jeg vil gøre opmærksom på, at danske læger i almindelighed ikke er stinkende rige. De er yderst vellønnede og tjener måske i omegnen af en million om året, så de har, hvad man kan kalde en komfortabel økonomisk tryghed. Bestemt. Men jeg kender altså ikke nogen læger, der spiser madder højtbelagt med syltede lærketunger og rejser verden rundt i privatfly eller på anden måde hengiver sig til dekadent forbrug. De kan heller ikke sådan komme afsted med at spekulere og flytte taktisk rundt på deres værdier. Læger er som gruppe betragtet en af de store skatteydere i samfundet, og det ville simpelthen være forkert at placere dem i en stinkende rig overklasse løftet helt ud af almindelige menneskers orbit.

De ER også hårdtarbejdende! Det er de færreste, der kan nøjes med en 37 timers arbejdsuge. Bare for at give det hele nogle realistiske proportioner. ….

Der er samlet set noget galt med den danske lægestand
Men der ER samlet set noget galt med den danske lægestand! Og det har at gøre med, hvordan de individuelle læger nu om dage udfylder selve den kulturelle skabelon for deres profession, som jeg beskrev ovenfor.

Læger er blevet til en samling usle autoritetstro, konforme funktionærer, der ikke tænker selv, men blot følger ordrer og instruktioner. Så kort kan det siges. De har ikke noget format! Og efterhånden kunne mange af dem lige så godt bare sidde og udfylde et flowchart, Sundhedsstyrelsen med mellemrum langede ud.

Jeg kan give mange menneskeligt letforståelige psykologiske grunde til, at det er sådan: Når man ser i omegnen af 25-35 patienter på en dag og har max ti minutter til at forholde sig til hver enkelt, hvis ikke kalenderen skal vælte og det hele udarte til kaos, kan man simpelthen ikke rumme at åbne sig for den person, man har for sig, dets menneskelighed og dets lidelser i sin kompleksitet. Læger m/k har også familier og små børn, de knapt har tid og kræfter til, og som de må kæmpe blot for at kunne hente inden daginstitutionen lukker. Alt den slags.

Læger er underlagt gruppetænkning, autoritetstro og alt det, et (for) stort arbejdspres generelt gør ved mennesker.

Måske det i de fleste tilfælde ikke betyder så meget. Ethvert menneske føler sig som noget helt specielt med sine plager og angsten for, hvad dette måtte betyde. Det er klart. Men for lægen med sin rutine er det hurtigt at kategorisere de symptomer, de fleste patienter kommer med, og indplacere dem korrekt i det system af behandlinger og henvisninger, der findes.

Men i de mere komplicerede og uigennemskuelige tilfælde kan det blive et endog meget stort problem. Og i forbindelse med hele corona-bedraget og de giftige mRNA-vacciner har det vist sig fuldkommen fatalt!!!! FATALT!

HER er den danske lægestand dumpet med et brag i forhold til at udfylde den kulturelt tildelte betydning af deres funktion og har bevist om sig selv, at de ikke er andet end netop disse usle, konforme, autoritetstro funktionærer, der fuldstændigt mangler evnen såvel som viljen til kritisk, selvstændig tænkning, men blot følger ordrer, om så det sender både dem selv og deres patienter lige lukt ned i afgrunden.

Lægerne har i stort tal selv taget mRNA-vaccinen
Man skal jo ikke tage fejl: Lægerne har i stort tal selv taget mRNA-vaccinen! Nogle endog efter at de havde haft sygdommen. … Hvilket er vildt! Enhver læge VED, at man ikke vaccinerer mennesker imod en sygdom, de allerede har haft. Alligevel gjorde de det. Ved sig selv. Det siger jo noget om, hvor meget de har taget hovedet under armen og pareret ordre.

Der er sket et forfald! Andet er der ikke at sige til det. Jeg kan huske, at den læge, jeg på tidspunktet for coronaens udbrud arbejdede for, kom og fortalte med strålende øjne, at han havde læst “alt” om de nye mRNA-vacciner og turde garantere, at det var et imponerende førsteklasses stykke arbejde. På trods af den uddannelse, han selv var så stolt af, faldt han ikke desto mindre i med begge ben og lod sig narre af medicinalindustriens manipulerende misinformation forklædt som videnskab.

Et slående eksempel på lægestandens autoritetstro. JEG som lægperson, vidste mere om mRNA-vaccinerne, fordi jeg læste, hvad de kritiske eksperter rundt omkring i verden skrev, end han gjorde, fordi han holdt sig til de officielle kilder.

(…)

Lægerne har mistet indignationen over social retfærdighed
Det er desværre også et gennemgående fænomen, at lægerne har mistet indignationen over social uretfærdighed og i stigende grad er kommet til at identificere sig med magthaverne og de normer, som formidles.

Jeg kender til eksempler på læger, der ligger under for smålig forargelse og stikker deres patienter til de sociale myndigheder med erklæring om, at denne eller hin person på bistandshjælp eller sygedagpenge “ikke vil arbejde”.

Eller brokker sig over, at deres skattepenge skal gå til en fed stodder, der ikke gider at passe sin diabetes. Ting, som ALDRIG burde forekomme!

Det er en myte, at alment praktiserende læger er korrupte
MEN – og det er min pointe lige her – det skyldes altså ikke, at de er korrupte og modtager penge fra medicinalindustrien. Jo, måske folk i nøglepositioner såsom Søren Brostrøm, toppen af SSI og Sundhedsstyrelsen. Det kunne måske godt være (selv om jeg ikke ved noget om det).

Men de alment praktiserende læger, speciallægerne og de almindeligt ansatte hospitalslæger gør i hvert fald ikke. Det er en myte! Og det vil jeg godt lægge hovedet på blokken for. Det er ikke et sådant økonomisk incitament, der er årsagen til det forfald, som kan konstateres.

Nej, lægerne er efter min vurdering blot i lighed med de fleste andre i Danmark påvirket af årtierne med neoliberal samfundsideologi og New Public Management-metodernes principper, der atter udspringer heraf. De er hen ad vejen blevet underlagt en stigende grad af kontrol og centraliseret styring, der har frataget dem den autonomi, de principielt har ret til.

Lægerne er blevet konfliktsky og rædde for deres skind
Lægerne er blevet konfliktsky og rædde for deres skind. Derfor skal de heller ikke have noget klinket, hvad angår skader fra mRNA-vaccinen. Selv om det ikke er den officielle holdning, har Sundhedsstyrelsen under hånden formidlet, at der ikke er nogen grund til at tage det så tungt med indberetninger om mulige vaccineskader, helst ser man faktisk, at det ikke sker.

Og hele systemet er sat op, så det er svært og tidskrævende at bruge, ligesom relevante afkrydsningsfelter for de særlige bivirkningerne ved netop mRNA-vaccinen ofte slet ikke findes.

Lægerne mangler simpelthen enhver motivation til overhovedet at få øje på vaccineskader. Og derfor sker det heller ikke. Skaderne fra mRNA-vaccinen er netop også karakteriseret ved, at folk grundet svækkelsen af immunforsvaret udvikler sygdomme, de også alligevel kunne have fået.

Man skal have viljen til at koble patientens sygdom til vaccinen og iværksætte en undersøgelse med specifik fokus på dette. Herunder f.eks. at gå i dybden med at undersøge immunapparatets tilstand hos patienten – hvilket det heller ikke er nogen helt nem ting at opnå for den alment praktiserende læge, da der er tale om en ganske kompliceret og specialiseret undersøgelse, hvis man ikke kan nøjes med det, der lader sig aflæse ved almindelige blodprøver.

(…)” (citat slut)

***

DOC MALIC: HVORDAN HVER ENESTE LÆGE ER BLEVET UNDERKASTET TANKEKONTROL

Også Doc Malic har underkastet lægestanden en analyse i følgende artikel:

Why Every Medical Doctor Has Been Subjected To Trauma Based Mind Control 

“It’s a bold claim, isn’t it? The idea that every doctor might have been subjected to trauma-based mind control. But when you unpack the experiences of medical professionals, including my own, it starts to make a bit more sense, not in the sci-fi, shadowy-conspiracy sense, but in terms of the intense pressures and conditioning that come with the territory of becoming and being a doctor.

Trauma-based mind control is a concept that describes how intense psychological and emotional stress can be used to condition individuals into compliance, suppress critical thinking, and enforce obedience. It’s often associated with extreme or manipulative systems, but when we look at the structures around medical training and practice, parallels start to emerge.

It begins before Day 1 of Medical school. From the moment someone decides to become a doctor, they step into an environment of relentless demands that profoundly shape them. For example, intense studying and dedication are required to get good grades. And then the application and interview process.”

Resten af artiklen kan læses her.

***

PERSPEKTIVERING

Til sidst en helt fremragende artikel, der i helikopter-perspektiv trækker de lange linjer i kriminokratiets dagsorden og sætter ord på, hvor genialt den globale mafia (GLAFIA) arbejder over tid. Støt og sikkert tager the global banksters os bid-for-bid.

The Technocratic Blueprint – Joshua Stylman  – A Century in the Making

Læs gerne helt til slutningen, hvor forfatteren også kommer med anvisninger på løsninger.





Source link