Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.
Så øvrigheds- og autoritetstro er hovedpersonen Diederich Hessling i Heinrich Manns roman; ”der Untertan“ (undersåtten), at han som elev ved fejring af lærerens fødselsdag ikke blot udsmykker klasseværelset, men også blomsteromkranser selve spanskrøret.
Og selvom Tyskland har udviklet sig meget siden kejsertiden, er spørgsmålet, om der ikke stadig hænger noget sært autoritært ved Tysklands politiske kultur? Viljen til magt er nok universel hos karrierepolitikere, men debatten om et
statsforbud mod det førende, demokratiske oppositionsparti og folkevalgte politikeres støtte til dette forslag virker alligevel sært autoritært på mange uden for Tyskland?
Stasi-lignende politiaktioner mod politiske ytringer i Tyskland virker også preussisk, autoritære, selvom England i årevis har bedrevet et tilsvarende regime.
Spørgsmålet er, om det evige traume fra Tysklands autoritære fortid ikke blot skræmmer, men nu også udnyttes kynisk af autoritære magthavere i nye gevandter?
Forleden kunne det uafhængige medie
Junge Freiheit således afsløre, at indenrigsminister Nancy Faeser (SPD) og den tyske politiledelse nu truer menige politifolk med Berufsverbot. Tyske politifolk trues altså af statsmagten med tjenstlig afskedigelse, hvis de har været medlemmer af eller er politisk aktive for det demokratiske oppositionsparti; AfD. Det fremgik af et
internt notat på forbundspolitiets intranet, som Junge Freiheit var kommet i besiddelse af. AfD medlemmer i politiet må ifølge Nancy Faeser – ”regne med afskedigelse”. I sommeren 2024 forbød samme indenrigsminister Faeser det nationalkonservative blad ”Compact”, indtil forbundsforvaltningsdomstolen i sensommeren omstødte den socialdemokratiske ministers indgreb i pressefriheden.
AfDs leder
Alice Weidel kalder den tyske indenrigsministers Berufsverbot-notat: ”et angreb på den politiske ytringsfrihed… og på vores frie og demokratiske grundorden” og hun sammenligner Faesers tiltag med ”udrensninger kun kendt fra diktaturer”. Faeser og politichefen, som i øvrigt og selvfølgelig er CDU-medlem, forsvarer paradoksalt nok deres Berufsverbot-politik som et forsvar for ”demokratiet”. I samme lys skal ses den politiske elites brug af forfatningsdomstolen og den interne efterretningstjeneste i Tyskland til gennem politisk udpegede ledelsesfunktionærer at fremme debatten om et forbud mod det demokratiske oppositionsparti, AfD, der truer de gamle magthaverpartiers position ved det kommende parlamentsvalg i februar 2025.
Det tyske medielandskab er præget af statsbetalte medier med stærk politisk slagside til fordel for gamle magthaver partier CDU, CSU, SPD, die Linke og die Grünen og hvor AfDs repræsentanter kun inviteres for at blive afbrudt og udskreget som nazister og racister.
Det samme gælder sociale medier, som tyske politikere bl.a. gennem EU-lovgivning og den såkaldte Digital Services Act har udfoldet autoritære bestræbelser for at få underlagt censur og meningskontrol og beskyttelse mod uklart defineret ”misinformation”. Alt sammen for kontrollere meningsdannelsen på sociale medier.
Derfor er det frustrerende for Tysklands politiske elite at Mark Zuckerberg i sidste uge bebudede et tilbagetog fra Facebooks politiske censurregime og offentligt udtalte at såkaldte ”faktatjekkere” havde misbrugt deres magtmonopol til politisk censur og at disse statsstøttede, elitære faktatjekorganisationer fremover vil blive erstattet af brugernes egne fælleskabsnoter – som på X. Samme rasende og hysteriske reaktion imod ytringsfriheden i Tyskland kunne iagttages i december 2024, da en debatredaktør og flere journalister sagde deres stilling op ved avisen
”die Welt”, fordi avisen havde begået den forbrydelse at optage et debatindlæg om tysk politik fra X-ejeren Elon Musk. Således hyler og skriger den tyske medieverdens portvogtere mod ytringsfriheden for tiden.
Særlig den Facebook tilknyttede og massivt statsstøttede såkaldte faktatjekorgansation ”Correctiv” protesterede højt mod ytringsfriheden og mod Zuckerbergs bebudede og påståede liberalisering og Correctiv kastede med sten mod al den ”misinformation”, der ifølge Correctiv nu vil overvælde offentligheden – selvom Correctiv for nylig selv blev afsløret i misinformation, siddende i et glashus:
Således har en regional domstol i Berlin for nylig kritiseret en Correctiv-rapport fra det berygtede såkaldte Potsdam-møde i november 2023, hvor AfD-medlemmer ifølge Correctiv skulle have præsenteret en ”masterplan for remigration”, der angiveligt indbefattede diskrimination og udvisning af millioner af statsborgere med indvandrerbaggrund. Correctivs påstande om Potsdam mødet i 2023 udløste massedemonstrationer i Tyskland mod AfD og også toppolitikere kritiserede Potsdam-mødets deltagere: ”Remigration minder os om de mørkeste sider af Tysklands historie” – udtalte kansler Olaf Scholz. Nu viser det sig ifølge en domstol i Berlin, at Correctiv-rapporten om Potsdam mødet var manipuleret og ”usand”.
Selv den tidligere forfatningsdommer Christoph
Degenhart kritiserer Correctiv-rapporten om Potsdam-mødet for at være ”usand” og problematiserer også reaktionerne på den. For det første kritiserer dommer Degenhart Correctiv-rapporten for at ”sprede løgne”, og for det andet kritiserer Degenhart flere politikere for at udnytte rapporten til på at usagligt grundlag at piske en hysterisk stemning op i Tyskland. Her henviser Degenhart bl.a. til den tidligere SPD-generalsekretær Kevin Kühnert, som efter Correctiv-rapporten om Potsdam mødet talte om, at den politiske modstander AfD havde deltaget i en ”Wahnsee-konference 2.0”. Degenhart kritiserer også det tyske medielandskab for ukritisk at have accepteret Correctivs påstande uden at kontrollere dem. ”Set i bakspejlet”, skriver Degenhart, ”er dette et bemærkelsesværdigt og tankevækkende eksempel på falske nyheders magt, selv i seriøse medier …” og ”det er også værd at reflektere over, hvordan en rapport, der ikke kun var misvisende formuleret, men også åbenlyst forkert, var i stand til at udløse en massebevægelse” –konkluderer Degenhart.
Correctiv er altså en såkaldt faktatjekorganisation, massivt statsstøttet og afhængig af gamle magthaverpartier i Tyskland, som offentligt fremlægger misinformation og usande påstande om AfD og Potsdam-mødets indhold i 2023, samtidig med at Correctiv gør krav på en portvogter-rolle som demokratiets skjold og sværd mod netop ”misinformation”. Correctiv og statsbetalte medier i Tyskland reagerer voldsomt for tiden mod Elon Musk og ytringsfriheden på sociale medier, fordi det truer deres magtposition som et Vogternes Råd over den demokratiske offentlighed.
Der hersker altså stadig en lidt preussisk kultur i det tyske demokrati. En blind autoritetstro mod statens magthavere og en dum, opportunistisk føjelighed mod den demokratiske offentligheds autoritære portvogtere, som minder mig om Sverige for få år siden.
Nu er et vælgeroprør måske på vej, men næppe stærkt nok til at dræne sumpen? Undersåtten sidder stadig dybt og mange mener stadig, at staten og magthaverne ved bedst. Lige som Diederich Hessling, der altid fedtede opad og sparkede nedad: ”For enhver må have én over sig, som han er bange for, og en under sig, som er bange for ham. Hvor ender vi ellers? ”
