Den kortete vej for russiske missiler mod USA går over Grønland.
Kort fortalt er det en hovedårsag til, at Grønland er afgørende for USA’s forsvars- og sikkerhedspolitik. En afgørende del af dette er magten over råstofferne i undergrunden, som bruges i militært udstyr, rumfart og andre afgørende områder. Råstoffer er indgangen til sikkerhedspolitikken.
Og derfor venter alle i største spænding på, hvad Donald Trump siger om Grønland, når han er indsat som præsident for USA på mandag. Vi han sige, at Grønland skal være en del af USA? Og at han er villig til at bruge stærke økonomiske eller sågar militære midler for at tvinge det igennem?
Det bliver en hård kamp. For Grønland siger nej til at blive en del af Amerika.
Grønlands landsstyreformand var i nat dansk tid på Fox News. Her gentog han roligt og men stor myndighed ét klart budskab, der var en 100 procents afvisning af Trumps ønske om at eje Grønland.
“Vi vil ikke være danskere, og vi vil ikke være amerikanere. Vi vil være grønlændere. Men vi vil gerne have et meget stærkt samarbejde med USA.”
Danmark bakker op om Grønland. Mette Frederiksen har hele tiden gentaget sit budskab, om at, det er Grønland, der bestemmer sig egen fremtid.
Så når Grønland siger nej til at blive en del af USA, så er det sådan det er.
Det fik Mette Frederiksen opbakning til på et møde i går med Folketingets partier.
Senere holdt hun møde med topfolk fra dansk erhvervsliv. Her drøftede man den straftold og andre økonomiske sanktioner som Trump truer med, hvis Danmark og Grønland ikke makker ret.
Det kan blive en hård konfrontation.
Men under denne strid har USA, Danmark og Grønland fælles interesser i en stærk sikkerhedspolitik.
Derfor er Grønland så vigtig
Grønland er ikke kun afgørende for USA’s sikkerhedspolitik. Grønland er afgørende for hele Vestens sikkerhedspolitik.
Og det er Grønland i dag slet ikke rustet til.
Grønland er på størrelse med Vesteuropa og omgivet af enorme havområder. Som suveræn stat har Danmark pligt til at overvåge begge dele.
Der er sandsynligvis brug for radar, missiler, krigsskibe og måske atomvåben. Der skal dannes et missilskjold, der også indbefatter Grønland for at beskytte Vesten.
Men sådan et forsvar er Danmark og Grønland slet ikke i stand til selv at stable på benene.
Det er derfor Donald Trump har sagt, at han vil købe Grønland. Han vil have kontrol med Grønland, så han kan gøre det, der er nødvendig for at forsvare USA og Vesten.
I en høring sagde USA’s kommen forsvarsminister det sådan her:
»Vi er nødt til at forstå, at Grønland har været strategisk vigtig for USA og Vesten i meget lang tid. I 1941 ved udbruddet af Anden Verdenskrig blev USA tildelt rolle som en protektor, da Danmark var blevet besat. Hvis man tænker tilbage, tror jeg, at Harry Truman forsøgte at købe øen for 100 millioner dollars, men han blev afvist. « (JP.dk 17.1)
Han fortsatte:
“Grønland er vigtig på grund af sin geografiske placering. Øens mineraler er vigtige, men endnu vigtigere er det, at efterhånden som der bliver mere sejlbart område i den nordlige passage i Arktis, der reducerer transittiden fra Rusland til Asien med op til 40 pct., vil Arktis rolle blive endnu vigtigere.”
“Vi er nødt til at være til stede og ikke bare sige, okay, vi har en base med 200 mennesker, eller vi har et flag, der vajer. Vi er nødt til at have skibe, der kan navigere på flådeniveau og holde sejlruterne åbne, hvis de faktisk er truet. Vi er nødt til at have partnere i den arktiske region, som sammen med os vil sikre, at den arktiske region er åben for fri og flydende sejlads, når disse passager åbnes, fordi den globale handel på mange måder vil blive påvirket af det.” (JP.dk)
Desuden er Grønland vigtig for USA og Vesten på grund af forekomsten af sjældne og vigtige mineraler, der er afgørende for den teknologiske udvikling.
Forsvarsaftalen fra 1951
Situationen kan forekomme uløselig. Men der er en udvej. Det skriver pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen i en kronik i JP i dag.
Overskriften lyder: Grønland er ingenmandsland mellem USA og Rusland. Det kan ikke fortsætte.
Dansk forsvar er lagt ned, og på Grønland er et forsvar nærmest ikke eksisterende, hvilket USA sikkerhedsmæssigt ikke kan leve med, skriver Søgaard-Sørensen.
Grønlands selvstændighed lige nu og her vil have katastrofale konsekvenser for Grønland. Det vil kun betyde, at Grønland vil blive påtvunget en massiv kontrol.
Søgaard-Sørensen mener, der er en løsning i den forsvarsaftale, Danmark indgik med USA i 1951. Han skriver:
Ifølge Forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark forpligter USA sig til at bistå Danmark i forsvaret af Grønland i regi af Nato, altså Artikel 5 i Atlanttraktaten også kaldet musketereden gælder også for Grønland. USA er til stede i Grønland på Thulebasen (nu Pituffik Air Base) og har i forhold til forsvarsaftalen vide rammer til at kunne etablere sig med andre militære anlæg, men læg mærke til, at tilstedeværelsen kun er en del af USA’s nationale missilforsvar – Danmark skal selv foranstalte et forsvar i Grønland.
Her er problemet bare, at et dansk nedsparet og misligholdt forsvar i endnu mindre grad kan præstere opretholdelsen af noget troværdigt, da materiellet er gammelt og slidt, hvorfor skibene er mest i havn på grund af tekniske nedbrud, og flyet eller flyene, hvis der er mere end et, mest er på jorden.
Derfor må USA træde til. Og det har de rige muligheder for ifølge forsvarsaftalen.
Søgaard-Sørensen slutter sin kronik med følgende opfordring til Danmark og Trump:
“USA prioriterer sin sikkerhed meget højt, og USA’s sikkerhed er også en betingelse for Europas sikkerhed. Danmark og Grønland skal derfor spille sine kort med klogskab og forsigtighed, for ellers opstår der en åbenlys konflikt med USA.
Tilbage er der kun at håbe, at Danmark kommer ud af busken og præsterer noget mere kvalificeret tilstedeværelse på Grønland, og at den nye præsident, Donald Trump, får nærlæst Forsvarsaftalen af 1951, der som sagt giver USA vidtstrakte muligheder for egen tilstedeværelse i Grønland. ”
Men selv med denne forsvarsaftale står et afgørende spørgsmål tilbage:
Hvem har kompetencen til at beslutte hvad? Hvem har det sidste ord, når der skal træffes beslutninger i Grønland? Både når det gælder sikkerhedspolitik og forekomster i undergrunden.
Grønlændere ser for sig, at man kan adskille kontrollen med disse to områder.
Men det gør Trump ikke: For ham kan sikkerhedspolitik og Grønlands undergrund ikke adskilles. Og han vil have det afgørende ord, når beslutninger om disse vigtige områder skal træffes.
Det er her, det helt store stridspunkt ligger.