I Afghanistan skal kvinder bo i huse uden vinduer, så mænd ikke kan se dem udefra
ikke Taliban har forbudt vinduer, hvor man kan se kvinder Hege Storhaug var lige ankommet til Islamabad, hovedstaden i Pakistan. Hun skulle undersøge de pakistanske kvinders vilkår.
Hun var freelancejournalist fra Norge, hvor der levede mange migranter med pakistansk baggrund. Nu var hun i Pakistan for at undersøge den kulturelle og religiøse undertrykkelse af pakistanske kvinder, som man kunne registrere blandt pakistanske kvinder i Norge.
Det var i 1993. Det var det første af foreløbig 17 ophold i det muslimske Pakistan, som Hege Storhaug har skrevet flere bøger om. Desuden har hun skrevet artikler i det norske netmedie rights.no.
Hege Storhaug beretter i en artikel i rights.no om dette ophold i 1993:
På den fjerde dag af mit ophold sad jeg i bussen med kurs mod det nordlige Pakistan. Jeg var den eneste udlænding, der sad i bussen. Jeg skulle til Besham, hvor nordmænd havde et sundhedscenter for kvinder og børn, ledet af sygeplejersken Laila Josef fra Sandnes, gift med en pakistaner.
Jeg anede ikke, hvad der skulle møde mig. Det, der ventede mig, var mit livs største kulturchok. Intet mindre. I venteværelset sad kvinderne langs væggene med deres børn. Alle i burkaen på trods af, at der ikke var en eneste mand i nærheden. Dette var det liv, de skulle leve: At være så usynlige som muligt.
Usynligheden medførte også en total uvidenhed om grundlæggende sociale forhold. De var alle analfabeter uden ret til skolegang. At rejse væk fra Besham var sandsynligvis kun en tanke, der strejfede nogle få. De levede som slaver på alle mulige måder – slaver af mændene i den udvidede familie.
En af de ting, der gjorde dybeste indtryk på mig, var, da Laila fortalte mig, at kvinderne måtte forrette deres nødtørst i marken i nærheden af deres hus. Ikke nok med det: først efter mørkets frembrud fik de lov til at tage skridtene ud på marken, så ingen udefrakommende mænd kunne se dem.
Men det blev værre endnu: Husene kvinderne boede i sammen med resten af familien havde ingen vinduer, kun et hul under taget i den ene side, der lukkede lidt lys ind. Hvorfor? Ja, for de skal ikke være synlige udefra. Det kunne føre til utugt, var tankegangen.
Derfor levede de som køer i en stald. Den eneste gang, de fik lov til at gå ud, var, da et mandligt nært familiemedlem fulgte dem til sundhedscentret. Sundhedscentret var deres fristed – i burkaen i venteværelset.
Pointen i at skrive om disse 30 år gamle oplevelser er, at sådanne forhold også i dag er stærkt udbredte i muslimske lande – ikke mindst i Afghanistan.
I dag har kvinderne i Afghanistan det sådan
vinderne i Afghanistan i dag lever i dag under de samme forfærdelige vilkår, som Hege Storhaug oplevede i Pakistan for 30 år siden.
Taliban har indført et forbud mod vinduer, der tillader udefrakommende at se kvinder, der er inde i et hus.
– At se kvinder arbejde i køkkenet, i gårde eller hente vand fra brønde kan føre til uanstændige handlinger, siger et dekret, ifølge Independent . Ejerne af de forskellige ejendomme, der er berørt af påbuddet, skal nu spærre enhver adgang. Kvinderne må hverken ses, høres eller lugtes .
De må heller ikke høres i det offentlige rum, når de overhovedet får lov at gå ud. De bliver i realiteten fjernet fra samfundets sociale liv.
Heather Barr fra Human Rights Watch siger: “Folk har talt om, at Taleban metaforisk sletter kvinder, men i stigende grad er det slet ikke metaforisk.”
»De forhindrer kvinder i at blive set. De forhindrer kvinder i at se verden. Der sker en total udslettelse af kvinders personlighed, og det er tydeligvis det, der er i gang. Vi aner ikke, hvor det vil ende,” siger hun.
Dette kvindesyn har dybe rødder i islam
Hvor i alverden kommer dette vanvid fra? Er det noget Taleban selv har opfundet? Det er det desværre ikke, skriver Hege Storhaug og fortsætter:
Det, der nu sker under Taliban i Afghanistan er udtryk for et fundamentalistisk islam, der bliver fulgt til punkt og prikke. Det hele startede med al-Ghazali i det 12. århundrede, som af religionshistorikeren Kari Vogt omtales som “den store filosof” . Han anses for at være den førende muslimske teolog gennem islams tidsaldre.
For enhver frihedsorienteret mand eller kvinde fremstår Ghazalis “filosofi” som det værst tænkelige rædselskabinet. Al-Ghazali udtalte, at Koranen skal læses og forstås ordret og uden forbehold. Således ledte han muslimerne til en fuldstændig blind tro på Koranen, såsom Koranens dogmatiske beskrivelser af paradis og helvede, og troen på ånder og magi.
Fornuften blev kastet over bord, frygten herskede.
Samfundet var dybt præget af irrationalitet, tvang, blinde ofringer og kollektivet. Islam blev fuldt fortolket, såkaldt ijtihad. Princippet kaldet taqlid blev hamret på plads; doktrinen om blindt at følge forgængeren, altså de klassiske muslimske jurister.
“Filosofien” lever videre den dag i dag
En berygtet og ofte citeret udtalelse af al-Ghazali lyder: “Hun skal blive hjemme og arbejde med spinning, hun skal ikke gå ud ofte, hun må ikke være velinformeret, og hun skal heller ikke tale med sine naboer og kun besøge dem, når det er absolut nødvendig. Hun bør tage sig af sin mand og respektere ham, når han er til stede, og når han er væk, og forsøge at behage ham i alt. Hun må ikke bedrage ham eller afpresse ham penge. Hun må ikke forlade huset uden hans tilladelse, og hvis hun får denne tilladelse, må hun gå ubemærket hen. Hun bør klæde sig i gammelt tøj og gå i tomme gader og stræder, undgå markedspladser og passe på, at ingen fremmed hører hendes stemme eller lægger mærke til hende. Hun må ikke tale med en af mandens venner, selvom der er en nødsituation. (…) Det eneste, hun bør bekymre sig om, er sin dyd, sit hjem og sine bønner og faste. Kommer en ven af hendes mand på besøg, mens han er væk, må hun ikke åbne døren eller svare ham, for at sikre sig selv og sin mands ære. Hun bør acceptere, hvad manden giver hende, som nok til hendes seksuelle behov til enhver tid.”
Ghazali advarer derefter mænd mod kvinder, fordi kvinders “forstillelse er enorm, og deres onde anordninger er farlige, de er umoralske og ondsindede. … Det er en kendsgerning, at alle prøvelser, ulykker og sorger, der rammer en mand, kommer fra kvinder.”
Nu kunne man håbe, at dette vanvid døde med Ghazali i Iran i år 1111. Men nej, hans “filosofi” hang som en dyne over islam i de næste mange århundreder, og de blev genoplivet af den indo-pakistanske mørkeste mand på subkontinentet. levetid, Maulana Maududi (1903-1979).
Maududi var inspirationen til Taliban og al-Qaeda.
Maududi var fortaler for et kvindesyn som dette:
Hun skal være helt tildækket, for hendes øjne er en “erogen zone”, der kan føre til utroskab. Derfor skal hun heller ikke have parfume på. Lugten kan friste mænd til udenomsægteskabelig sex, så parfume er forbudt for hende. Kvindens stemme kan også føre til utroskab, den er “djævelens agent”, som Maududi udtrykte det. Maududi beordrer også, at hun ikke må have sko med hæle på. Klakkede hæle tiltrækker mænds opmærksomhed.
Kvinderne i Afghanistan er nu under åg af “den store filosof” af Ghazali og en af hans efterfølgere, Maududi.