TO BØGER OM GRÆNSER OG KRIG
Jeg har tidligere er i Den Korte Avis skrevet om de kommende store forandringer mellem verdens aktuelle og kommende supermagter. Det drejer sig navnlig om 3 artikler, den fra 25. april 2023 (https://denkorteavis.dk/2023/nu-fra-europas-verden-til-kinas-verden/ ) om George Modelski og hans teori om de lange cykler i den europæiske historie siden 1492. Det vi er vidner til i dag er en følge af at Kina gør sig mere og mere gældende som kommende supermagt, idet den forsøger at gøre USA rangen stridig. USA forsøger nu med Trump at tage denne kamp op og forsøge, dels at forhindre Kinas opstigen, dels gøre sig selv så stærk, at USA kan trænge Kina tilbage.
De 2 her nævnte bøger giver hver på sin måde et vigtigt bidrag til at forstå den igangværende hegemonikamp.
Det drejer sig om Klaus Dodds: BORDER WARS – THE CONFLICTS THAT WILL DEFINE OUR FUTURE. Penguin Random House, 2021, 275 ss. og General David Petraeus & Andrew Roberts: CONFLICT – THE EVOLUTION OF WARFARE FROM 1945 TO GAZA. William Collins,2024, 586 ss..
Klaus Dodds er professor i geopolitik ved Royal Halloway University i London og er forfatter til flere vigtige bøger om geopolitik.
Han forstår sig selv som tilhørende den såkaldte ”kritiske geopolitik-skole” inden for det akademiske studium. Kritisk geopolitisk tænkning er i modsætning til den traditionelle statscentrerede geopolitiske tænkning i traditionen fra Halford J. Mackinder erklæret ideologikritisk i bred forstand, hvilket sigter til, at den vil afdække skjulte forudsætninger og sammenhænge både i traditionel geopolitik og i populærkulturen og religiøse visioner, så det enkelte individ nu selv kan vælge rationelt, hvad det vil lade sig bestemme af.
Jeg må indrømme, at jeg rynkede på næsen, da jeg for 15 år siden stiftede bekendtskab med retningen, men jeg må så også sige, at jeg skiftede mening, da jeg havde læst 2 bøger inden for kritisk geopolitik, nemlig Jason Dittmer: Popular Culture, Geopolitics & Identity. Rowman & Littlefield, 2010 (181 ss.) og Jason Dittmer & Tristan Sturm (Eds.): Mapping the End Times. American Evangelical Geopolitics and Apocalyptic Visions. Ashgate, 2010 (280 ss.), hvor særlig den sidste var meget oplysende. I BORDER WARS lægger Klaus Dodds sig imidlertid tæt op ad den traditionelle skole. Han indleder med at diskutere hvad grænser er for noget og hvorfor grænser er nødvendige, hvorefter han deler grænserne i verden ind i 8 kategorier, der alle relaterer sig til forskellige (grupper af) stater: Moving borders, watery borders, vanishing borders, no man’s land, unrecognised borders, smart borders, ydre-rum-grænser og virale grænser.
Ændringen i disse grænser kan som altid ske ved enten aftaler mellem de berørte parter eller alternativt ved krig. Vi ser begge ændringsmåder i dag, nemlig spørgsmålet om USA’s kontrol med Grønland, som har hørt under DK siden 1721, hvor Hans Egede kom til Grønland, og Ruslands angrebskrig mod Ukraine (14. 2. 2023 -) samt Hamas og Hizbollahs krig mod Israel (7./8. 10. 2023 -?) med det mål helt bogstaveligt at udslette landet er den pågældende krigs yderste konsekvens. Putins oprindelige hensigt var tilsvarende at udslette Ukraine.
Og netop udviklingen af krigsførelserne (warfare) fra 1945 til Gaza er emnet for General David Petræus & Andrew Roberts imponerende bog. Hovedtitlen er KONFLIKT, men bogen behandler ikke alle konflikter fra 1945, men kun dem, der har bidraget til udviklingen i krigsførelsen.
David Petraeus er pensioneret amerikansk hær-general med en omfattende militær og civil uddannelse og stor kamperfaring fra sine 37 år i US Army fra bl.a. Irak og Afghanistan, ligesom han har været direktør for CIA. Han er uddannet med udmærkelse ved US Military Academy og har senere taget en PhD fra Princeton University. Petraeus er pt. Kissinger Senior Fellow ved Yale’s Jackson School of Global Affairs og har været tilknyttet flere amerikanske universiteter. Han siges at være en af de sidste decenniers mest fremtrædende krigerintellektuelle (Warrior intellectual).
Andrew Roberts er britisk historiker med et omfattende forfatterskab om politikere, der samtidig var store militære ledere, bl.a. Napoleon og Churchill. Han er adlet og medlem af The House of Lords.
I bogen interesserer Petraeus & Roberts sig for ledelsens betydning for at vinde krigen. Lederen kan være politiker eller soldat. Lederen skal kunne 4 ting iflg. Petraeus & Roberts: (1) Lederen skal overordnet forstå elementerne i en konflikts væsen og kunne vælge den strategisk passende måde at håndtere konflikten på. Lederen skal ”get the big ideas right” (s. 4). (2) Lederen skal kunne kommunikere disse big ideas effektivt ud i organisationens både bredde og dybde. (3) Lederen skal overvåge implementeringen og drive de valgte planer igennem uden ophold og med fast hånd. (4) Lederen skal ikke mindst også kunne revidere og tilpasse og udvide den valgte håndtering, så de 3 første punkter kan gennemløbes igen og igen.
Bogens sidste, ellevte kapitel, forsøger at se ind i fremtiden og dens krigsførelse. Det er naturligvis mere end vanskeligt, idet det er umuligt at forudse udviklingen af civil som militær teknologi med betydning for krigsførelsen.
Jeg vil dog særlig hæfte mig ved Petraeus & Roberts forudsigelse om, at der i fremtidens krige vil blive vanskeligere og vanskeligere at trække en grænse mellem afgrænsede geografiske områder med krig, de såkaldte krigsskuepladser p.d.e.s. og mellem kombattanter og civile p.d.a.s. (s. 444).
Hermed siger Petraeus & Roberts efter min mening indirekte, at folkeretten vil blive ændret og formentlig skrottet af praksis, hvis Kina og det allierede i Det Globale Syden vinder hegemonikampen. Men også allerede nu er folkeretten efter min vurdering mere en sjov intellektuel pege-fingre-leg af dem, man ikke kan lide, og uden reel betydning som normativ guide for adfærden hos krigens parter på anden måde end, at hvis Vesten insisterer på selv at følge dem, tvinger Vesten sig at kæmpe med bagbundne hænder – og det kan meget vel betyde at Vesten slev bidrager aktivt til at nedkæmpe sig selv!
NB: KORT OM TRUMP OG GRØNLAND
Grønland bliver aldrig selvstændigt. Enten forbliver de en del af det danske rigsfællesskab og dermed underlagt den danske udenrigspolitik, herunder aftalerne mellem DK og USA, eller også bliver de en del af USA, købt eller erobret.
Så vidt jeg kan se, har den herskende grønlandske elite overhovedet ikke forstået, hvad det drejer sig om, nemlig at Grønland med 2009-loven i hånden bliver så selvstændige at de frit kan associere sig med den højestbydende, det være sig Rusland eller Kina. USA vil af egne vitale nationale sikkerhedspolitiske grunde aldrig tillade at en for USA potentiel fjende får fodfæste på Grønland og dermed det nordamerikanske fastland. Gad vide, hvad fremtiden byder på for Svalbard? Og for Åland?
- januar 2025, Henning Duus
Illustration fra denne video: