Den Korte Avis | En 20-årig ukrainsk kvinde tiltalt for menneskehandel og rufferi – hentede en ung kvinde fra Ukraine til København og tvang hende til prostitution

Den Korte Avis | En 20-årig ukrainsk kvinde tiltalt for menneskehandel og rufferi – hentede en ung kvinde fra Ukraine til København og tvang hende til prostitution


Først blev hun blev gennembanket i en sådan grad, at hun på et tidspunkt var i livsfare.

 

Derefter blev hun anbragt i et værelse i Sydhavnen med besked på at lægge krop til ti mænd om dagen.

 

Nå hun på denne måde havde indtjent 40.000 euro svarende til 300.000 kroner, ville hun igen få sin frihed.

 

Alternativt kunne hun også slippe, hvis hun selv betalte halvdelen af beløbet.

 

Da den unge kvinde fik den besked, besvimede hun.

 

En 20-årig ukrainsk kvinde og en 19-årig ukrainsk mand anholdt

Behandlingen af den unge kvinde fremgår at det anklageskrift, der danner grundlag for anholdelsen af en 20-årig ukrainsk kvinde.

 

Hun er tiltalt for menneskehandel, vold og rufferi, fremgår det af anklageskriftet, som Ritzau har fået indblik i.

 

I samme sag er en 19-årig ukrainsk mand tiltalt som medskyldig. Han er nu blevet anholdt i udlandet efter at være blevet internationalt efterlyst.

 

Det var i november 2023, at den 20-årige ukrainske kvinde hentede sit offer i Københavns Lufthavn og kørte hende til en adresse i Sydhavnen.

 

Fik frataget pas, papirer, mobiltelefon og penge

Her ventede anklageskriftet andre medskyldige.

 

De fratog den unge ukrainske kvinde sit pas, sine personlige papirer samt mobiltelefon og penge.

Hun blev i en uges tid berøvet søvn og fik ikke tilstrækkeligt mad og holdt indespærret.

 

Ifølge anklageskriftet blev hun ligeledes tvunget til at indtage piller og alkohol.

I Sydhavnen gik den tiltalte kvinde ifølge anklageskriftet også fysisk til angreb på den unge kvinde.

Hun fik banket sit ansigt flere gange ind i en badeværelsesvæg, hvorefter den tiltalte satte sig på kvinden og tog kvælertag på hende, så hun var ved at blive kvalt i sit eget blod.

 

Hun kan have været i livsfare, fremgår det ifølge Ritzau af anklageskriftet.

 

Er også tiltalt for rufferi af syv andre kvinder

Udover tiltalen for menneskehandel, vold og rufferi, er den 20-årigre ukrainske kvinde også tiltalt for rufferi af syv andre kvinder.

 

Altså for at have tjent penge på deres prostitution.

 

Det er er sjældent, at der rejses straffesager om menneskehandel i Danmark og endnu sjældnere, at der faldet dom.

 

Det erkender senioranklager Mads Bjerg Olsen fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

 

Kan han ikke få menneskehandel igennem ved retten, vil han subsidiært, altså som anden mulighed, bruge en ny bestemmelse om menneskeudnyttelse.

”Hvis der ikke har været tvangselementet, men derimod en grov udnyttelse, kan menneskeudnyttelsesbestemmelsen anvendes i stedet for,” siger Mads Bjerg Olesen til Ritzau.

 

Det straffes mildere end menneskehandel.

Der er afsat seks retsdage til sagen i Retten på Frederiksberg. Den indledes 24. marts, og sidste dag er 24. april.

Den 19-årige ukrainske mand, som politiet mener er medskyldig, blev som nævnt anholdt i udlandet her først på året.

 

Anklagemyndigheden håber at få ham udleveret så betids, at der kan nå at blive rejst tiltale, så sagerne kan blive behandlet samlet ved byretten.

Den 19-årige mand nægter sig skyldig. Hvordan den 20-årige kvinde forholder sig, er uvist.

Kilde til denne artikel: Ritzau

 





Source link