Kære læsere
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Vi vil gerne bruge anledningen til at sige en stor tak til de mange læsere af Den Korte Avis.
Tak for, at I har fulgt avisen gennem dens snart 13 år. Og tak for opbakningen og for den økonomiske støtte gennem alle årene.
Der er mere end nogensinde brug for informationer, analyser og holdninger som dem, vi bringer i Den Korte Avis.
Men der er trange vilkår for at lave et medie som Den Korte Avis. Vi skal nemlig ikke bare producere en god avis til vores læsere. Vi er også oppe imod kræfter, der gør det sværere for os at nå vores læsere.
På rekordtid fik avisen mange tusind læsere. Det glædede os meget, at der var så stor og positiv en interesse. Men siden hen har vi oplevet tendenser til at gøre det sværere for os at fastholde kontakten til en del af de mange mennesker, som har interesseret sig for avisen.
Den Korte Avis, der i sin tid oplevede en eksplosiv tilgang af både læsere og annoncører, har gennem nogen tid også på andre måder kunnet mærke forsøg på at stikke en kæp i hjulet på os.
Det sker vel at mærke ikke så meget i en åben kappestrid på journalistik og meninger. I stedet sker det blandt andet ved at gøre det sværere for vores avis med dens begrænsede økonomiske ressourcer at nå ud til de mange, som vi af erfaring kender for deres meget positive holdninger til Den Korte Avis.
Det er således ikke længere muligt at slå artikler fra Den Korte Avis op på Facebook.
En del mennesker har læst Den Korte Avis via opslag på Facebook. Flere har spurgt os, hvorfor vi ikke længere slår artikler op. Andre har spurgt, hvorfor de ikke længere kan dele vores artikler på Facebook.
Svaret er, at det ikke længere er muligt at slå artikler fra Den Korte Avis op på Facebook. Artiklerne bliver fjernet med det samme.
Tidligere havde avisen mange annoncer, der gav indtægter, der kunne betale vores udgifter.
Det er stort set slut.
Først havde vi en større annonceboykot i 2014.
Siden meddelte Google, at vi ikke længere måtte bruge deres skabelon til annoncer, Og nu der er ikke mange annoncer tilbage på avisen, fordi vi ikke må bruge Googles skabelon til annoncer.
Det giver selvfølgelig et pres på avisen og dens økonomi. Et pres, der virker særligt absurd, fordi vi har mange års erfaring med en særdeles positiv kontakt til læserne. Men der er åbenbart nogen, der ser en interesse i at stikke en kæp i hjulet på avisen.
Hvorfor det er sådan, kan vi kun gisne om. Men noget tyder på, at der er en modvilje mod Den Korte Avis i kredse, der er stærkt præget af politisk korrekthed, og hvad man vel må kalde velviljevelvilje over for et styrket islam i Danmark.
Vi har selvfølgelig en idé om, hvorfor erfarne og anerkendte journalistiske kræfter som Den Korte Avis skal bruge tid og kræfter på at sejle op mod den slags.
Men vi ønsker ikke at fortabe os i en debat om, hvad formålet er med at gøre det vanskeligt at levere kritisk journalistik om islams voksende indflydelse i Danmark.
Den Korte Avis har en bred dagsorden. Vi har i årevis været helt fremme i kritikken af en voksende islamisering af Danmark. Vi har gjort det klart, hvilke konsekvenser en sådan islamisering af Danmark kan få. Og vi ønsker en åben debat om dette afgørende spørgsmål i vores samfund.
Her står vi i modsætning til visse politisk korrekte kræfter, der forholder sig velvilligt eller i hvert fald passivt til en udvikling mod et mere islamiseret Danmark. Disse kræfter er pengestærke, hvilket giver dem en indflydelse, som der slet ikke er folkelig dækning for i det danske samfund. Det gælder således store medievirksomheder.
Vores ærinde er at få en åben debat om, hvilke konsekvenser en øget islamisering af Danmark kan få. For os er det helt afgørende, fordi vi ikke ønsker en sådan islamisering.
Vi ønsker selvfølgelig heller ikke, at politisk korrekte kræfter skal spænde ben for Den Korte Avis og dens forsøg på at sikre danske værdier, frihed og åben debat.
I dag er avisens vigtigste indtægt de økonomiske bidrag fra læserne.
Uden denne støtte, var der ingen Den Korte Avis.
Vi fortsætter ufortrødent. Og det håber vi, at jeres støtte også gør.
Hvis du vil støtte Den Korte Avis, så kan du indbetale et beløb på
Mobilpay 1224 81
Du kan også overføre et beløb eller du kan oprette en fast månedlig bankoverførsel til Den Korte Avis til vores konto på Jyske Bank:
Registrerings- og kontonummer: 5015 1440919