En syrienkriger er mandag ved et nævningeting i Østre Landsret blev frikendt for landsforræderi med den begrundelse, at han ikke anede, at Danmark var i krig i Syrien.
Dermed har Østre Landsret brudt det fundamentale princip i dansk retspleje, nemlig at ukendskab til loven ikke giver straffrihed.
Sagens hovedperson den 33-årige palæstinenser Ahmad Salem El-Haj, som er invalid efter en bombesprængning i 2017.
Den 25. maj sidste år blev han ved Københavns Byret idømt livsvarigt fængsel for landsforræderi under særligt skærpende omstændigheder.
Det er den dom, et flertal ved landsretten nu har hældt af brættet med den begrundelse, at manden ikke vidste, at Danmark var i krig i Syrien og med Islamisk Stat, som palæstinenseren kæmpede for.
Slipper dog ikke for straf
Frikendelsen for landsforræderi og dermed også livsvarigt fængsel er dog ikke ensbetydende md, at palæstinenseren slipper for straf.
Som følge af livstidsdommen ved Københavns Byret var der dengang ingen grund til at udmåle straf for hans deltagelse i terror.
Den regning får han nu.
Således er den 33-årige palæstinenser kendt skyldig i at lade sig hverve af Islamisk Stat med deltagelse bevægelsens væbnede styrke i en periode på godt tre et halvt år.
Ligeledes har han forsøgt at hverve sin familie til at begå terrorhandlingerSammen med andre krigere lavede han i 2013 en video, hvor der blev skudt til måls efter fotos af blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, Ahmed Akkari og Naser Khader. Læs mere her
Altså en utilsløret terrortrussel mod de person, der blev skudt på i videoen.
Det er straffen for disse handlinger, Østre Landsret nu skal udmåle.
Og i et nævningeting, hvor fire lægdommere åbenbart ikke har selv det ringeste begreb om det mest grundlæggende princip i dansk retspleje.
Nemlig den med, at manglende kendskab til lovgivningen ikke giver straffrihed.
Hele denne sag rejser dermed også et alvorligt spørgsmål om lægdommeres kvalifikationer og evner.
Stor uenighed om afgørelsen
Østre Landsret har i skrivende stund ikke lagt sin opsigtsvækkende afgørelse ud på hverken sin hjemmeside eller i domsdatabasen.
Men ifølge Ritzau var der stor uenighed om spørgsmålet, og frifindelsen er sket med den snævrest mulige margin.
Fem nævninger, altså lægdommere, og tre landsdommere, ville finde ham skyldig.
Derimod har fire nævninger stemt for frifindelse med den begrundelse, at manden ifølge eget udsagn ikke vidste, at Danmark var i krig med blandt andre Islamisk Sat.
Når stemmerne falder sådan ud, siger reglerne i retsplejeloven, at det ikke er tilstrækkeligt til en domfældelse.
Tilbage står så kun at håbe, at anklagemyndigheden vil forsøge at få sagen ført til Højesteret.
Ligeledes står også tilbage at håbe, at sagen vil rejse en debat om lægdommere og krav til kvalifikationer og evner.