Hvad er det grønne skifte egentlig, og hvorfor er det en total fiasko?
Det grønne skifte lover en overgang til en mere bæredygtig fremtid, men i virkeligheden er meget af det bare en illusion. Mens man forsøger at reducere udledningen af drivhusgasser, er problemet i mange tilfælde blot blevet flyttet fra et område til et andet.
For eksempel kræver produktionen af batterier til elbiler enorme mængder mineraler, som ofte udvindes under forhold, der skader både miljøet og lokalsamfundene.
At påstå, at elbiler er en løsning på klimakrisen, er derfor en forenkling af et langt mere komplekst problem.
Det grønne skifte har også ført til betydelige økonomiske byrder for både enkeltpersoner og nationer. Indførelsen af CO2-afgifter og tilskud til vedvarende energi har resulteret i højere elpriser og øgede leveomkostninger.
Mange husholdninger kæmper for at få enderne til at mødes, mens regeringerne bruger enorme summer på projekter, som ikke altid betaler sig. Det grønne skifte er således blevet en økonomisk byrde snarere end en løsning.
Mens de teknologiske fremskridt inden for vedvarende energi har været imponerende, er der stadig mange begrænsninger.
Sol- og vindenergi er afhængig af vejrforholdene, hvilket gør dem uforudsigelige som energikilder.
Desuden kræver lagring af energi fra disse kilder store mængder ressourcer og infrastruktur, som ikke altid er til rådighed. Uden en stabil og pålidelig energikilde er det svært at se, hvordan verden kan udfase brugen af fossile brændstoffer.
Det grønne skifte er også blevet en arena for politisk opportunisme. Mange politikere bruger klimakrisen som en platform til at fremme deres egne dagsordener, ofte uden nogen reel forståelse for, hvad der faktisk er nødvendigt for at opnå bæredygtighed.
Det har ført til en række tiltag, som er mere symbolske end effektive. For eksempel har mange lande sat ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledninger, men uden konkrete planer for, hvordan disse mål skal nås.
Det grønne skifte har også potentielt negative sociale konsekvenser. Overgangen til en grøn økonomi kan føre til tab af arbejdspladser i traditionelle industrier som olie og gas, uden at der nødvendigvis skabes nok nye arbejdspladser i de grønne sektorer. Det skaber sociale spændinger og økonomisk ulighed.
Den grønne omstilling er i høj grad en vestlig tilgang til den såkaldte klimakrise, men mange udviklingslande har ikke de samme ressourcer eller muligheder for at foretage en lignende omstilling.
Dette fører til en skæv fordeling af ansvar og ressourcer, hvor rige nationer pålægger fattige nationer strenge klimakrav uden at tilbyde tilstrækkelig støtte til at nå disse mål. I stedet for at fremme global solidaritet fører den grønne omstilling således til øget splittelse mellem landene.
Den grønne omstilling har med sine gode intentioner vist sig at være en total fiasko på mange niveauer. I stedet for at forfølge en urealistisk grøn omstilling bør vi fokusere på praktiske løsninger, der rent faktisk kan gøre en forskel. Det er på høje tid at træde et skridt tilbage og revurdere, hvilke tiltag der virkelig vil føre os mod en “bæredygtig” fremtid.
Køb “A Conservative Manifesto” af Jordan Peterson her!
