En sand epidemi af falske bankbude har ramt ældre mennesker i Danmark. Nu kommer det gradvist frem, at mange af disse bankbude har indvandrerbaggrund.
Disse indvandrere opfører overbevisende som pæne mennesker fra en bank, og de taler ofte dansk som en dansker.
Men der er ikke tale om pæne bankansatte. Der er i det hele taget ikke tale om personer, som deler det danske tillidssamfunds værdier. Tværtimod udnytter de andre menneskers tillid, og dermed bidrager de til at nedbryde det danske samfund.
I Danmark har vi gennem en lang fælles historie bygget et tillidssamfund op. Men nu oplever vi stadig flere tilfælde af, at tilliden bliver udnyttet.
Svindlernes modbydelige forehavende lettes i mange situationer af den tillid, som præger mange danskeres forhold til deres omgivelser. Man tager i vidt omfang for givet, at man kan stole på andre mennesker, for det er vi opdraget til.
Men vi ser nu et voksende antal tilfælde, hvor denne typiske danske tillid bliver groft udnyttet. Gerningsmændene er typisk personer, der ikke føler nogen loyalitet over for det danske tillidssamfund. Tværtimod udnytter de det på det groveste.
Velvillige og imødekommende danskere – herunder folk lidt oppe i årene – bliver udnyttet på det groveste. For eksempel af lurvede personer, der optræder som falske bankbude. Under dette dække snyder de penge fra folk – ofte fra folk, der netop bliver snydt, fordi de ønsker i vise venlighed.
Denne adfærd er fremmed for dansk livsstil og danske værdier. Vi er opdraget til at stole på folk og vise dem tillid.
Mange danskere tager i vidt omfang for givet, at sådan er det, og det kan i nogle situationer gøre dem til nemme ofre for snyderi og svindel, der udgør en langt mere omfattende del af samfundslivet i andre lande.
Det forholdsvis begrænsede niveau af svindel og bedrag i de daglige relationer har skabt den stærke danske tradition for tillid mellem mennesker. For mange i vores samfund er udgangspunktet, at man kan stole på andre mennesker.
Men i andre lande og kulturer er det langt fra en given ting. Svindel og snyd er en langt mere almindelig foreteelse i hverdagslivet. Mange velmenende danskere får sig en ubehagelig oplevelse, når kriminelle elementer, der ikke har nogen fine fornemmelser ved at snyde andre, udnytter deres tillid.
I stigende grad oplever vi, at denne udnyttelse af danskernes tillid bliver sat i system.
Mange danskere, der er dybt forankrede i den danske tillidskultur, lader sig snyde og udnytte af sådanne typer. De er opdraget i en kultur, hvor man viser tillid til andre mennesker og forventer, at disse mennesker opfører sig ordentligt.
ltur, af sådanne typer. den kultur, de har med sig fra deres ikke-vestlige ofte muslimske hjemlande, stikker dybt. De har aldrig fået forståelsen for et velfærdssamfund som det danske, der bygger på tillid mellem mennesker.
Der er også danskere, der kynisk udnytter andre mennesker tillid. Men mennesker med indvandrerbaggrund er overrepræsenteret i statistikken over flere former for grov kriminalitet. Det har Den Korte Avis skrevet et hav af artikler om.
Medlemmer af indvandrerbande var falske bankbude
Fredag afslørede dansk politi i samarbejde med finsk og norsk politi et omfattende og organiserede kontaktbedragerier begået mod primært ældre borgere i Norden.
Efterforskningen førte den 4. juni 2024 til anholdelse af 17 personer i Helsinki.
17 blev anholdt, de otte er fra Danmark. Det skrev Den Korte Avis om lørdag.
To af de anholdte er medlemmer af den forbudte bande Loyal to Familia, LTF, mens to andre anses som relateret til banden.
De otte anholdte er alle mænd i alderen 21 til 28 år og sidder på sjette måned varetægtsfængslet i Helsinki.
Det er politiets vurdering, at flere af de otte fra Danmark er bagmænd i netværket.
Svindlen, de mistænkes for, udføres ved, at gerningsmændene under påskud af at være fra politiet eller banker.
På den måde snyder deres ofre til at overføre penge til dem eller udlevere kort og kode til medgerningsmænd, som kommer hjem til ofrene.
De mistænkte gerningsmænd havde altså ofte indvandrerbaggrund, men fra signalementerne ved vi, at de var høflige, og at de talte dansk. Selv om de måske var født og opvokset i Danmark var de altså parate til en kynisk udnyttelse af danskere, der viste dem tillid.
Landsretten: De udnyttede ældre menneskers tillid
I en anden stor sag nåede falske bankbude at svindle i alt 193 ældre mennesker for til sammen 15,3 millioner kroner. (Den Korte Avis)
Fire unge mænd i alderen 19 – 24 år.
Den 15. december 2023 blev to af mændene hver blev idømt seks års fængsel, medens de to øvrige hver blev idømt fem år og seks måneders fængsel.
Den omfattende telefonsvindel fandt sted over en periode på halvandet år, og blev i juridisk forstand takseret som databedrageri af særlig grov beskaffenhed.
De fire unge gik omhyggeligt efter at lede efter navne, der typisk tilhører ældre borgere, når de skulle vælge ofrene for deres kyniske svindel.
Herefter ringede de i forening op til de ældre og udgav sig blandt andet for at være bankmænd. På den måde udnyttede de ofrenes tillid, og franarrede dem store pengebeløb – samlet over 15,3 millioner kroner.
Det udløste fredag samlet 23 års fængsel til de fire gerningsmænd.
Mahmoud Ahmad Amche og Sabir Ahmed Mohamed blev hver idømt seks års fængsel, mens Nazakat Shahid Ali og Ahmed Ismail begge fik fem et halvt års fængsel.
Landsretten ar netop stadfæstet byrettens skyldsspørgsmål og byrettens strafudmåling. Retten skriver:
”Antallet af forurettede, der måtte antages at være blevet udvalgt ud fra en forventning om deres tillid til pengeinstitutter og manglende indsigt i netbank mv.”
Endvidere lagde landsretten vægt på kriminalitetens systematiske, professionelle og velorganiserede karakter, samt at:
”Den var begået af flere i forening, og at denne type kriminalitet er egnet til at svække tilliden til pengeinstitutter.”
Kulturens betydning
Disse gerningsmænd udnytter danskeres tillid. Det skyldes helt grundlæggende kulturelle forskelle.
Morten Uhrskov, der i dag i Kontrast også skriver om indvandrere, der svindler tillidsfulde danskere, lægger vægt på genetiske forskelle.
Mange studier peger efter min vurdering dog på, at det er kulturforskelle, der spiller den afgørende rolle.
Et af dem er Samuel P. Huntingtons berømte bog om, hvor dybt et samfund og en befolknings kultur stikker og holder ved.: Culture matters. How Values Shapes Human Progress.
Danskernes holdning, adfærd og hele kultur er formet gennem århundrede. Tillid til andre mennesker er et grundlæggende i denne kultur. Tillid gør det muligt at få samfundet til at fungere med færre regler end mange andre samfund. Tillid er en forudsætning for velfærdssamfundet: Vi er villige til at betale en høj skat, fordi vi stole på at pengene bliver brugt til samfundets bedste uden svindel og korruption. Tillid har været med til at gøre os til et af verdens lykkeligste folk. Se bogen “De lykkelige danskere”.
Mange ikke-vestlige ofte muslimske lande har groft sagt ikke et velfærdssamfund, som vi kender det. Det er samfund, hvor man er stort set helt afhængig af sin familie eller klan. Samfundsfællesskabet har ikke den store betydning, som noget man skal værne om. Man slår for flest mulige gode til sig selv og sin familie.
Denne kultur fra hjemlandet kan præge indvandrere i flere generationer. Det skaber store kultursammenstød og mistillid. De falske bankbude et et af eksemplerne.