Mens overturisme plager mange byer i Europa, vender rejsende sig mod Lapland og arktis – herunder Grønland og Svalbard.
Grønland er tre gange så stor som Texas, men har kun 56.000 indbyggere fordelt på 80 byer og bygder.
Ny lufthavn i Nuuk
Grønland byder turister velkommen med entusiasme og der er afsat milliarder af kroner til udbygningen af lufthavnsinfrastrukturen:
- En ny lufthavn i Nuuk åbnede den 28. november 2024, og yderligere to lufthavne i byerne Ilulissat (Jacobshavn) og Qaqortoq (Julianehåb) vil åbne i 2026.
- Mellem april og august i år fløj 55.000 passagerer til Grønland, et antal der forventes at stige til det dobbelte.
National Geographic har udpeget Grønland som en af verdens 25 bedste destinationer at rejse til i 2025, og Financial Times og andre medier har bragt positive reportager fra Nuuk.
Når United Airlines, et af verdens største flyselskaber, til sommer åbner direkte flyvninger mellem New York og Nuuk, forbinder man en amerikansk millionby med en by, hvor der bor færre mennesker end i Hjørring.
I Kangerlussuaq – Grønlands primære transatlantiske lufthavn indtil nu – frygter man at blive en spøgelsesby. Flere er allerede flyttet fra byen, der kun huser 500 mennesker.
Lufthavnsplaner længe undervejs
Indtil nu har Nuuk kun haft en lille landingsbane egnet til mindre indenrigsfly som den røde DASH-8. Ønsket fra den grønlandske hovedstads side var at få en lang landingsbane, så man kunne tage imod fly fra hele verden.
Men i mange år var ideen ikke andet end håb og tegninger på papir. Den strandede altid på spørgsmålet om finansiering: Hvor skulle de mange penge, sådan en lufthavn ville koste, komme fra?
Kineserne!
Svaret så i første omgang ud til at være: Kina.
I 2017 tilbød den store kinesiske entreprenør CCCC at bygge sådan en lufthavn i Grønland – og fra grønlandsk side var signalet, at man var open for business.
Det fik det straks til at løbe koldt ned ad ryggen på danske embedsmænd og politikere – og i øvrigt også amerikanske – for nu drejede det sig pludselig om arktisk sikkerhedspolitik. Kom Kina til at stå bag kritisk infrastruktur i Grønland, ville de sætte et stort fodaftryk i Arktis.
Inden for et år pungede Danmark ud med den nødvendige milliardbevilling, der skulle til for at holde kineserne ude i kulden, og man landede på en aftale om, at lufthavnen, skulle være 66 procent ejet af Grønland og 33 procent af Danmark.
Således kunne den mangeårige grønlandske drøm endelig blive til virkelighed og byggearbejdet begynde.
6,8 millioner kubikmeter klippe fjernede man for at skabe den 2.200 meter lange landingsbane.
Anlægsudgifter på 3,6 mia. kr.
Med en pris på 3,6 milliarder kroner – svarende til 20 procent af Grønlands BNP eller knap et års dansk bloktilskud – er det den største infrastrukturinvestering i landets historie. I forhold til befolkningstallet ville det svare til en investering på over 350 mia. kr. i Danmark!
Beskyttelse af miljøet
Undersøgelser viser, at turisme er ansvarlig for omkring 8 pct. af de globale drivhusgasemissioner – de fleste tilskrives fly og skibe med turister fra rige lande i Europa og USA.
Grønlands Hjemmestyre er optaget af klima og det sårbare arktiske miljø. Det er en særlig bekymring for Ilulissat og Qaqortoq, som er populære fjerntliggende steder at udforske fjorde, men Grønlands regering har en plan.
- Et lovforslag vil bruge et zonesystem, der begrænser adgangen til visse områder: Grønne zoner vil være tilgængelige for alle turister, gule zoner vil have restriktioner, og røde zoner vil forbyde alle rejsearrangører.
Der er modstand
Association of Arctic Expedition Cruise Operators sagde, at lovene vil begrænse ture i ubeboede områder, som netop er det centrale for rigtige ekspeditionsture.
Konsekvenser for Rigsfællesskabet
Den øgede turisme giver ikke kun anledning til grønlandske bekymringer for miljø, natur og klima. Forholdet mellem Grønland og Danmark bliver også udfordret.
Selv om der fortsat er opbakning på Grønland til Rigsfællesskabet med Danmark, mener mange grønlændere, at det har været en ensidig relation. Grønland er i dag bevidst om deres egen rolle i verden, og ønsker f.eks. større indflydelse på udenrigspolitiske spørgsmål, der har betydning for Grønland.
Den internationale lufthavn i Nuuk vil utvivlsomt bidrage til at ændre forholdet mellem Grønland og Danmark.
Hidtil har alle, der ville til Grønland, måttet rejse via København, ligesom grønlændere måtte over København for at komme ud i verden.
Orientering mod USA og Canada
Med den nye lufthavn vil unge grønlandske studerende få muligheder, der rækker længere end til København. Mange grønlændere mener, at det giver god mening for Grønland at orientere sig mere mod Canada og USA.
Grønland og Canada er kun adskilt af 26 kilometer hav ved Baffinbugten, mens der er 3.534 kilometer fra København til Nuuk.
Med kommercielle flyruter til Nordamerika vil mange grønlændere i stadig større grad orientere sig mod USA og Canada.