Det er nu et fastslået faktum, at muslimske kvinder i gennemsnit føder langt flere børn end deres ikke-muslimske medsøstre.
Således viser nye tal fra Danmarks Statistik, at kvinder fra de muslimske Menapt-lande sidste år havde en fødselsrate på 1.883. Det er lande i Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet.
Dermed ligger de langt over den gennemsnitlige fødselsrate for samtlige kvinder på 1.496 i fertilitet, som det helt korrekt hedder.
Da Danmarks Statistik i februar i år offentliggjorde tal, der viste, at ikke-vestlige kvinder i 2023 havde en lavere fertilitet end danske kvinder, vakte det en del furore.
Der blev blandt andet mumlet i krogene om, at Danmarks Statistik havde manipuleret med tallene, men det er langt fra tilfældet.
Havde blandet æbler og pærer og lagt et gennemsnit
Tallene er uden tvivl korrekte, men rammer skævt, da den ikke-vestlige del af befolkningen langt fra udgør en homogen gruppe.
Man havde så at sige blandet æbler og pærer og lagt et gennemsnit.
Der er således en himmelvid forskel på gruppen af muslimske indvandrere og efterkommere og alle de øvrige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Og det giver sig ikke blot udslag i kriminaliteten, men også i fødselsraterne.
Kvinder fra muslimske lande har tårnhøj fertilitet
Her er tallene:
I Danmark blev der i 2023 født i alt 57.469 børn, hvilket giver en gennemsnitlig fertilitet på 1.496 for samtlige fødende kvinder.
For kvinder med dansk oprindelse lå fertiliteten med 44.868 fødte børn på 1.556.
Til gengæld kommer der helt andre tal på bordet, når det drejer sig om fødselsraterne hos kvindelige indvandrere og efterkommere fra de 24 muslimske Menapt-lande.
Her lå den gennemsnitlige fertilitet med 2.495 fødte børn på 1.885, medens deres efterkommere med 1.870 børnefødsler lå med en gennemsnitlig fertilitet på 1.641.
Altså langt over den gennemsnitlige fertilitet i 2023 på 1.496 for samtlige kvinder og ligeledes langt over den danske på 1.556
Tallene fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Mikkel Bjørn.
Pakistanske og syriske kvinder topper
Af svaret til Mikkel Bjørn fremgår det ligeledes, at pakistanske og Syriske kvinder topper med børnefødsler.
Således havde pakistanske kvinder i 2023 en fertilitet på 2.455, medens syriske kvinder tilsvarende havde en fertilitet på 2.138.
Længere nede i rækken ligger afghanske kvinder med en fertilitet på 1.968 og irakiske kvinder med en fertilitet på 1.708.
Blandt de kvindelige efterkommere fra de muslimske Menapt-lande topper marokkanerne og pakistanerne med en fertilitet på henholdsvis 1.901 og 1.754.
De efterfølges af libanesiske kvindelige efterkommere med en fertilitet på 1.660 og tyrkiske kvindelige efterkommere med en fertilitet på 1.604.
Fødte over halvdelen af de ikke-vestlige børn
Selvom kvinder fra de muslimske Menapt-lande i den såkaldt fertile alder fra 15 til 49 år kun udgør et mindretal blandt ikke-vestlige kvinder, fødte de i 2023 over halvdelen af samtlige ikke-vestlige børn.
Ud af i alt cirka 186.000 ikke-vestlige kvinder i den fødedygtig alder fødte cirka 86.500 kvinder med oprindelse i de muslimske Menapt-lande i alt 4.365 børn.
Det er over halvdelen af de samtlige 8.370 ikke-vestlige børn, der i 2023 blev født i Danmark.
Skævvrider integrationsdebatten
Så når Danmarks Statistik helt korrekt offentliggør, at fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinde i 2023 var på 1.176 og for kvindelige efterkommere 1.419, er man ubevidst med til at skævvride integrationsdebatten.
Denne debat handler ikke om indvandrere fra eksempelvis hverken Indien eller Kina, men udelukkende om indvandrere fra muslimske lande og deres stigende andel af befolkningen.
Den andel bliver holdt skjult af den måde, Danmarks Statistik offentliggør fertilitetstal på ved billedligt talt at blande æbler og pærer og så udregne et gennemsnit.
Da tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i sin tid indførte begrebet Menapt-lande, var det med det prisværdige formål at få indvandrerdebatten drejet væk fra begrebet ikke-vestlige og til udelukkende at handle om de indvandrere, der er problematiske.
Tesfaye skrev i en pressemeddelelse:
”Vi kan bedre løse integrationsproblemerne, hvis vi sætter fokus på, hvor vi har de reelle integrationsudfordringer. De nye beregninger illustrerer meget tydeligt, at den nuværende gruppering af ikke-vestlige lande ikke altid fortæller hele sandheden. Vi kan se, at indvandrere fra de her 24 lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika samlet set klarer sig markant dårligere end indvandrere fra fx Thailand, Sri Lanka eller Brasilien. Færre kvinder er i arbejde, og flere unge mænd er dømt for kriminalitet.”
Nemlig de indvandrere der kommer fra de 24 Menapt-lande, der foruden Tyrkiet omfatter en række muslimske lande i Afrika, Mellemøsten og Asien, og som Tesfaye betegnede som generelt kriminelle, på offentlige ydelser og uintegrerbare.
Til gavn for debatten og den politiske beslutningsproces
Det er udelukkende den del af indvandringen, der bekymrer befolkning og politikere, og af samme grund er det også at væsentlig betydning at få et overblik over med hvilken hastighed, denne muslimske del af indvandringen formerer sig i forhold til den øvrige befolkning.
Danmarks Statistik udfører med sine utallige og dybdegående tabeller et forbilledligt arbejde med informationer om samfundsudviklingen.
Dette arbejde bør på fertilitetsområdet og ikke mindst af hensyn til samfundsdebatten og den politiske beslutningsproces følges op med mere detaljerede statistikker.
Det vil give debatten fast grund under fødderne.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/371/svar/2048599/2866973.pdf
https://www.statistikbanken.dk/FODIE
https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C