Startup bag revolutionerende mikroskop rejser millioninvestering

Startup bag revolutionerende mikroskop rejser millioninvestering


De to stiftere Hugh Simons og Anders Clemen Jakobsen har arbejdet på et mikroskop baseret på ny billedteknologi og cloudcomputing siden 2009, og i 2022 stiftede de Clair Scientific som et spinout fra DTU.

Den danske startup har udviklet et produkt med en patenteret teknologi, der kombinerer hardware, software og ny teknologi. Mikroskopet, som de kalder ’Z1’, er både halvt så stort som almindelige mikroskoper og væsentligt mere økonomisk overkommelig.

Investeringen, der samlet lyder på 12 millioner kroner foretages af EIFO i samarbejde med den finske invester Innovestor. Hos EIFO ser man et stort potentiale i den danske life science-startup:

”Vi investerer strategisk for at understøtte kommercialisering af forskning og i selskaber, der øger adgang til data i life science-sektoren. Derfor ser vi et stort potentiale i Clair Scientifics innovative produkt og stærke forretningsmodel, der bygger på avanceret software, som kan digitalisere data gennem et nyt mikroskopdesign, hvor software og hardware smelter sammen. Med investeringen kan selskabet nu sætte fart på kommercialiseringen, og vi ser frem til at følge deres vækstrejse,” siger Christian Anker Ladefoged, Senior Investment Associate i EIFO.

Revolutionerende mikroskop med stort forretningspotentiale

Clair Scientifics produkt kan levere digitale billeder i høj kvalitet og kan sælges et lavere prispunkt end andre mikroskoper på markedet, og det giver et stort forretningsmæssigt potentiale. Virksomheden fokuserer først på Danmark og Øresundsregionen, men udvider snart til Europa og USA.

”For os betyder investeringen, at vi kan placere os i en unik position på markedet. Vi kan udvide vores tekniske og kommercielle teams betydeligt, og vi kan gøre vores produkt endnu mere til forskning inden for life science. Og så giver det os naturligvis også mulighed for at fortsætte med at udvikle nye, innovative teknologier og produkter, der kan være så tilgængelige som muligt,” siger Hugh Simons, medstifter og CEO i Clair Scientific.

Høje udgifter til avanceret laboratorieudstyr er en innovationsbarriere for både forskere hos store virksomheder og startups inden for biotech, medicinalindustrien og life science generelt. Det vil Clair Scientific gerne komme til livs med deres innovative teknologi, som kan erhverves til en væsentlig lavere pris end et andre avancerede mikroskoper på markedet i dag.

Tidligere i år vandt selskabet Industriens Fonds Iværksætterpris ’Danish Tech Challenge’ som siden 2014 har hjulpet teknologitunge hardware iværksættere med at videreudvikle sig og vokse.

I første omgang er målgruppen forskningsgrupper og mindre life science-virksomheder, der vil have størst fordel af adgang til automatisering og ny teknologi.





Source link