Ledende muslimer fører sig i stigende grad frem for at visere deres magt.
Det oplevede to ministre for nogle dage siden, hvor de fik et frækt svar fra ledende muslimer.
Det var udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, og kirkeministeren, Morten Dahlin, der havde inviteret Dansk Muslimsk Union til en samtale om den stigende antisemitisme blandt især muslimer.
Men de muslimske ledere sagde nej til invitationen. De var fortørnede over ministrenes udtalelser.
En sådan afvisning af en invitation fra regeringsmedlemmer er helt uhørt. Men altså ikke blandt muslimske ledere, der efterhånden tillder sig hvad som helst.
Baggrunden for ministrenes invitation
Baggrunden for invitationen var alvorlig.
Antisemitismen i Danmark er stærkt stigende – ikke mindst blandt muslimer. Denne uhyggelige udvikling sker også i resten af Europa. Og den blev dramatisk forværret efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober sidste år.
Hvis man er i tvivl om denne rystende stigning i muslimers fjendtlighed over for jøder, så skal man bare læse den skræmmende meningsmåling i Jyllands-Posten i forbindelse med årsdagen for Hamas’ angreb.
Hele 35 procent af de muslimer, der deltog i undersøgelsen, svarede, at de var “meget enige” eller “overvejende enige” i, at “Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 trods de civile ofre var en berettiget handling efter årevis. undertrykkelse af den israelske stat”.
Desuden sagde næsten halvdelen (44 procent), at Israel ikke har ret til at eksistere.
Det var blandt andet denne meningsmåling som fik de to ministre til at indkalde Dansk Muslimsk Union til et møde om antisemitisme.
Dansk muslimsk Union er en paraplyorganisation for de 10 største muslimske organisationer i Danmark.
Og de muslimske ledere samlet i Dansk Muslimsk Union aflyste altså deres deltagelse i dialogmødet med regeringen.
Det var udtalelser af de to ministre i Jyllands-Posten og i DRs P1 Morgen der fik formanden for Dansk Muslimsk Union, Urfan Zahoor Ahmed, til at melde afbud.
Han mente, at de to ministre overhovedet ikke lagde op til dialog.
“Vi afviser dialogen i den form, hvor konklusionerne er truffet, hvor danske muslimer skal fremstilles som dem, der er de problematiske, og hvor der er en uvilje til at lytte,” siger han ifølge Berlingske.
“Det blev tydeligt for os, at det ikke handlede om dialog, men at det handlede om, at de skulle fortælle os, at vi skulle stå skoleret. Det er jo en offentlig skueproces, det her,” sagde Urfan Zahoor Ahmed til avisen.
De to ministrer: Det er uhørt
“Det er rystende, at vi i dag må aflyse et vigtigt møde om den voksende antisemitisme i Danmark, sagde Morten Dahlin i et skriftligt svar til Berlingske og fortsatte:
“Det må være første gang, en dansk regering er blevet mødt med en afvisning af dialog, når det drejer sig om et så væsentligt samfundsproblem. Det er helt uden diskussion, at der er problemer med antisemitisme i visse muslimske samfund, men folk vælger at lukke øjnene for det og hellere forsøge at gøre sig selv til ofre. Det forstår jeg i bund og grund ikke.”
Kaare Dybvad Bek forstod heller ikke beslutningen.
“Jeg kan ikke huske, at en hel gruppe organisationer har afvist at møde folkevalgte for den danske regering, men det siger desværre en del om, at nogle danske muslimer har svært ved at genkende problemerne med antisemitisme og radikalisering.”
Dybvad tilføjer også, at han mener, at Urfan Zahoor Ahmeds tidligere udtalelser understreger pointen om, at der er problemer med antisemitisme i muslimske samfund i Danmark.
“Jeg kan høre i P1, at Dansk Muslimsk Forenings repræsentant ikke vil svare på, om der er problemer med antisemitisme i muslimske samfund i Danmark. Jeg synes, det siger sig selv, og understreger, hvor stort problemet er.”
Men ministrenes kritik fik kun Urfan Ahmed til at stramme skruen. De krævede torsdag, at et eventuelt møde skulle holdes hos moskeernes ledere, og at det var dem, der skulle sætte præmissen for mødet.
Urfan Ahmed kom således torsdag aften med den forklaring, at dialog er fint, så længe det er muslimerne selv, der sætter betingelserne for dialogen, og at det er ministrene, der kommer på besøg hos moskeens ledere, ikke omvendt.
“Ingen organisation med respekt for sig selv ville acceptere den præmis, som ministrene kom ud med aftenen før. Vi trækker ikke et offerkort, vi kræver blot at være ligeværdige partnere i dialogen og ikke skolebørn, der skal stilles for retten. Derfor sagde vi også ja til invitationen i starten. Men når der pludselig er helt andre opgaver til mødet, end det aftalte, så tror jeg ikke, det er lagt op til dialog”, sagde han.
Men det ville Kaare Dybvad slet ikke høre tale om:
“Det giver ikke mening, at jeg indkalder en organisation til et møde for at diskutere et problem, hvorefter de siger, at de gerne vil mødes et andet sted og diskutere noget andet. Så det er et meningsløst forslag”, siger Kaare Dybvad til Berlingske.
Erkendelsen af islams magt går hurtigt nu – men næppe hurtigt nok
Krigen mellem Israel og Hamas har bredt sig til de europæiske samfund.
Muslimer står frem og støtter Hamas og det modbydelige angreb på israelere den 7. oktober sidste år.
Det har skabt en voksende erkendelse i dele af medierne og blandt en voksende del af politikerne.
For ikke så længe siden hed det sig, at fundamentalistisk eller radikale muslimer kun var en lille-bitte gruppe, mens det store flertal var som os. Og det var nærmest bandlyst at tale om, at indvandrere fra muslimske samfund udgjorde et særligt problem for Danmark og det øvrige Vesten.
Men sådan er det ikke længere. Nu bliver de særlige problemerne med indvandring fra religiøst styrede totalitære muslimske lande i vidt omfang erkendt.
Regeringen taler ligefrem om indvandringen fra MENAPT-landene og de særlige problemer, de udgør. MENAPT er lande i Afrika, Mellemøsten, Pakistan og Tyrkiet, der er muslimske lande.
Men det kniber fortsat med at omsætte erkendelsen til handling.
I den aktuelle sag måtte man trække på smilebåndet over invitationen til et dialogmøde om antisemitisme med korantro muslimer. I Koranen står der adskillige citater vendt mod jøder. Ingen ledende muslim har så vidt vides taget afstand fra disse citater.
Et dialogmøde med de muslimske ledere ville ingen forskel gøre.
De kunne jo passende begynde med at sige nej til de muslimske særkrav til indretning af det danske samfund.
Når det gælder antisemitisme kunne regeringen give en fuldtonet støtte til Israel. Og de kunne slå endnu hårdere ned på antisemitiske ytringer.
De kunne også stoppe islamiseringen i offentlige institutioner som svømmehaller og folkeskoler.
Holbæks socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak, der var formand for Kommissionen for den glemte kvindekamp, foreslog, at det ikke skulle være tilladt piger i grundskolen at bære det muslimske tørklæde.
Det ville være en klar besked til de muslimske ledere.
Men det fik ikke støtte fra den socialdemokratiske mindretalsregering og heller ikke fra den nuværende regering.
De muslimske ledere har endnu engang demonstreret, at de ingen respekt har for den danske regering og danske myndigheder. De muslimske ledere gør, hvad der passer dem. Det der tjener muslimernes sag i Danmark.
Islam er en totalitær ideologi, der kræver at samfundet og menneskers adfærd følger Koranens ord, giver af Allah. Denne erkendelse er for alvor ved at brede sig i medier og blandt politikere.
Men de viger tilbage for at drage konsekvensen. De bliver ved med at tale om integration og dialog.
Men rettro muslimer integrerer sig ikke i et vestligt samfund. Det er blandt andet det, det muslimske tørklæde tilkendegiver.
Og muslimer går ikke i dialog med vestlige værdier. Allah ord skal følges. Her er der ingen plads til dialog eller kompromisser.
Men det kan danskerne med deres bløde værdier ikke forstå. De vil ikke sætte hårdt mod hårdt.
Derfor vil de muslimske ledere og muslimer i det danske samfund fortsætte med at få mere magt. Danmark bliver islamiseret.