Israel har gennemført begrænset angreb i Iran

Israel har gennemført begrænset angreb i Iran


Natten til lørdag har Israels luftvæsen angrebet iranske faciliteter til fremstilling af missiler i tre af Irans provinser, Khusistan, Teheran og Ilam. Irans atomfaciliteter og olieinstallationer var ikke mål for angrebet.

Israel har meddelt, at angrebet var et svar på “flere måneders vedvarende angreb” fra Iran mod Israel. Samtidig har Israel advaret Iran om, at landet kommer til at “betale en høj pris”, hvis det “indleder en ny eskalering” som svar på nattens angreb.

Det Hvide Hus siger ifølge Reuters, at USA betragter angrebet mod Iran som selvforsvar.

Der er fem kategorier af potentielle mål i Iran, nemlig den militære infrastruktur, finansiel infrastruktur, olieanlæg, mål med forbindelse til atomprogrammet og det iranske lederskab. Israel har valgt militære mål, som er de mindst eskalerende.





Source link