af Bassam Tawil
Oprindelig engelsk tekst: The Palestinian Tradition of Celebrating the Death of Jews
Oversat af Kirsten Valeur
Palæstinenserne har for vane at feste i gaderne hver gang Israel angribes eller en jøde dræbes af terrorister.
Den seneste palæstinensiske festlighed fandt sted den 1. oktober 2024, hvor Iran affyrede hundredvis af ballistiske missiler mod Israel. Der var jubel, selv om nogle af missilerne ramte palæstinensiske områder på Vestbredden, og den eneste dræbte person ironisk nok var en palæstinensisk mand i Jeriko.
I en landsby på Vestbredden opstillede palæstinensere et monument med halen af et iransk missil for at fejre Irans angreb på Israel.
Der var lignende fejringer på Vestbredden, i Gazastriben og i mange lande, da Iran lancerede sit første direkte missil- og droneangreb mod Israel i april måned. Irans Tehran Times skriver:
“Det var også en søvnløs nat i Ramallah og andre byer på den besatte Vestbred, hvor ophidsede skarer af palæstinensere samledes i gaderne og pegede mod himlen med de synlige striber fra iranske missiler, idet de var i festhumør indtil de tidlige morgentimer om søndagen.”
De største fejringer fandt sted for et år siden, den 7. oktober 2023, da tusinder af iranskstøttede Hamas-terrorister og “almindelige” palæstinensere invaderede Israel fra Gazastriben og myrdede 1.200 israelere. Under angrebet blev tusinder af israelere voldtaget, tortureret og brændt levende, mens mere end 240 andre blev bortført til Gazastriben. Her et år senere holdes 101 israelske gidsler stadig fanget af Hamas-terrorister.
En video fra det Qatar-ejede fjernsynsmedie Al-Jazeera med titlen “Palæstinensere begejstrede over Operation Al-Aqsa-oversvømmelsen” (det navn, som Hamas bruger til at beskrive angrebet den 7. oktober) viser fejringer i Gazastriben og på Vestbredden.
Den iransktilknyttede libanesiske fjernsynsstation Mayadeen viste et indslag om palæstinensiske fejringer på Vestbredden, hvor slik blev delt ud i Nablus og pistoler blev affyret” i jubel” i Jenin. Man ser en lille pige vifte med en riffel og en pistol.
Den palæstinensiske aktivist Omar Assaf hyldede angrebet:
“Modstanden i dag har endnu en gang bevist, at det eneste valg, som folket støtter, er valget af modstand og konfrontation, og det beviser endnu en gang, at besættelsen er svagere end et edderkoppenet, som [Hizbollahs leder] Hassan Nasrallah sagde.”
I 2004 strømmede tusinder af palæstinensere på gaden i Gazastriben for at fejre et dobbelt selvmordsangreb i det sydlige Israel, hvor 16 personer blev dræbt. De festende palæstinensere, deres antal vurderes at have været omkring 20.000, kastede slik op i luften og råbte slagord til støtte for Hamas, der tog ansvaret for terrorangrebet.
Palæstinenserne glæder sig også over at se amerikanere blive ramt af terrorister. Da Israel erklærede en “national sørgedag” i solidaritet med USA efter angrebet den 11. september 2001, festede palæstinensere ved at uddele slik, affyre pistolskud op i luften og råbe Allahu Akbar (Allah er størst).
Det Palæstinensiske Selvstyre har siden hyldet angrebet den 11. september med satiretegninger, der hylder Al-Qaeda-lederen Osama bin Laden eller spotter og angriber USA.
Det Palæstinensiske Selvstyres officielle medier gjorde en samlet indsats for at rakke ned på USA ved at gnide salt i deres mest følsomme sår og ved at fremstille USA som ondt, mens palæstinensere, arabere og muslimer fremstilles som ofrene.
I en palæstinensisk satiretegning ses bin Laden lave et sejrstegn med sine fingre, der udgøres af de ulmende tvillingetårne ved siden af et fly, der er ved at flyve ind i dem.
I en anden tegning gør Det Palæstinensiske Selvstyre nar af USA ved at vise Uncle Sam flygte i rædsel fra datoen “11. september”.
Efter massakren og de grusomheder, som palæstinensere begik den 7. oktober, gentog en højtstående palæstinensisk embedsmand beskyldningen om, at USA kendte til angrebene den 11. september men ønskede, at de skulle ske:
“De [Israel] kendte til dette [angrebet 7. oktober] og var tavse, fordi de ønskede, at det, der skete, skulle ske, lige som deres lærer [USA] gjorde ved angrebene den 11. september.” – Fatahs Revolutionsrådsmedlem Adnan Al-Damiri, Facebook, den 20. december 2023.
Det er svært at glemme, hvordan palæstinenserne også fejrede, da den irakiske diktator, Saddam Hussein, affyrede Scud-missiler mod Israel for mere end 30 år siden.
Her er, hvad The Washington Post dengang skrev om fejringerne:
“Mens irakiske missiler fredag og lørdag faldt i Israels kystnære lavland, klemte palæstinensiske beboere her sig sammen i rum forseglet med malertape og afbleget tøj i tilfælde af, at sprænghovederne skulle indeholde dødelige kemiske stoffer. De hyldede ikke desto mindre Iraks præsident, Saddam Hussein, hver gang de hørte et eksplosionsbrag.
“‘Vi var glade. Måske lidt bange, men mest glade’, siger butiksejeren May under en to timer lang pause i det militære udgangsforbud i dag, som de besættende israelske styrker har indført. Den 15-årige Amer, der stod nær ved, tilføjede: ‘Det er skønt, at missiler rammer Tel Aviv….!
“To vestlige journalister på udkig efter meninger blev hurtigt omgivet af palæstinensere på en gade i midtbyen. Alle, der gik forbi, ønskede tilsyneladende at udtrykke beundring for Saddam. De fleste virkede følelsesladede. ‘Saddam vinder, selvfølgelig vinder han’, sagde Sammy på 27 år, der er ansat i en FN-flygtningelejr. ‘Hvorfor? Fordi han stadig kæmper. Han kæmper mod 28 lande, og dog har han efter to dage med præcision affyret 11 missiler mod Tel Aviv. Det er en sejr.’”
Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at finde en højtstående palæstinensiske embedsmand, der er villig til at klandre sit eget folk for at fejre terrorangreb. Det er også vanskeligt, hvis ikke umuligt, at finde en højtstående palæstinensiske embedsmand, der er villig til at fordømme grusomhederne og massakren den 7. oktober mod israelere. Palæstinensiske ledere har god grund til ikke at tage bladet fra munden: De er bange for at blive slået ihjel af deres eget folk.
Ved en tale ved FN’s generalforsamling i sidste måned ignorerede Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, Hamas’ angreb og beskyldte i stedet Israel for at begå “massakrer”, “forbrydelser” og “folkedrab” mod palæstinenserne i Gazastriben. Abbas ignorerede selvfølgelig også den kendsgerning, at mange palæstinensere udtrykte opbakning til den Hamas-styrede angreb den 7. oktober og gik på gaden for at fejre det brutale massemord på israelske kvinder, børn og ældre.
Palæstinensiske ledere, der ikke har modet eller er uvillige til at fordømme terror, vil aldrig kunne opfordre deres folk til at anerkende Israels ret til at eksistere, for slet ikke at tale om at slutte fred med landet. Palæstinensere, der fejrer mordet på deres naboer, er ikke parate til en stat, der uden tvivl vil blive brugt som et springbræt til at slagte flere jøder og forsøg på at ødelægge Israel.
Der er ingen undskyldning for at fejre mord. Et samfund, der fejrer mord, kan aldrig blive en fredspartner. Reel fred kommer først, når palæstinensiske ledere værdsætter deres folks liv mere end fejring af mord på jøder.
Bassam Tawil er en muslimsk araber bosat i Mellemøsten. Hans arbejde muliggøres af nogle generøse donorer, der ønsker at forblive anonyme. Gatestone er dem dybt taknemmelig.