Tommy Robinsons historie er velkendt for mange af vores læsere. Hans kamp mod grooming-bander og islamiseringen af engelske byer, har gjort ham til en berømthed langt uden for Storbritanniens grænser.
Som arbejderklassedreng fra Luton, nåede han aldrig igennem til eliten med sit budskab om de masseovergreb, der fandt sted i de gamle engelske industribyer.
I Norge har vi hørt om Rotherham og 1.400 piger, som systematisk blev voldtaget af hovedsageligt pakistanske mænd. Men det er kun toppen af isbjerget. Det er sket i alle byer, og det foregår stadig. Og det sker også i andre europæiske lande.
Det tog mange år, før man begyndte at interessere sig for problemet, og det krævede en journalist fra The Times, før nogen af de ansvarlige begyndte at vågne op. Og det skete først i 2011, efter årtiers misbrug.
Andrew Norfolk i The Times gjorde problemet kendt for resten av den britiske befolkning:
Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=Och0MklBzZw
Du kan slå norske undertekster til ved at trykke på ikon nr. 2 fra venstre i værktøjslinjen (se billedet nedenfor). Tommy taler meget hurtigt, så du kan sætte farten ned ved at trykke på tandhjulet og derefter afspilningshastighed.
På mobilen skal du trykke en gang på videoen, så kommer tandhjulet frem øverst til højre. Tryk på det, og slå undertekster til i menuen.
Rumble: (videoen vil være tilgængelig kl. 20.00).
»Det er altid arbejderklassen, der må bære hovedbyrden af de negative konsekvenser af indvandring. Og de bliver aldrig hørt, når de protesterer. Bevægelser som BNP og EDL kan ikke bare afvises som racistiske og hadefulde hooligans. Blandt dem var der mange familiemedlemmer, som netop havde oplevet islams overlegenhed lokalt, hvor de boede. Ifølge den officielle Jay Report, er der mindst 1.400 grooming-ofre – alene i den lille by Rotherham. Det menes, at dette tal er konservativt, og at det virkelige tal er 2000 alene i denne by. Ingen tør engang gætte på tallet for hele landet.
»Hvad andet kan vi gøre end at gå på gaden og protestere?« spurgte Tommy.
Med tiden er grooming og voldtægter blevet et kendt faktum, og retssagerne har stået i kø. Det tog lang tid, og politiet måtte til sidst indrømme, at de bevidst havde ladet misbruget fortsætte uhindret. Tavshedskulturen blandt både politikere, socialarbejdere og politi bidrog til, at titusinder af ofre fik deres liv ødelagt af bander som denne:
Det tidligere Labour-parlamentsmedlem for Rotherham, Denis MacShane, sagde, at han havde været »for meget venstreorienteret« og burde have gjort mere for at undersøge sagerne om sexgrooming. Det sagde han til BBC:
»Jeg tror, der var en kultur, hvor man ikke ønskede at rokke ved det multikulturelle samfunds båd, hvis jeg må sige det sådan.«
I 2017 viste BBC en serie i tre dele baseret på historierne om tre af de piger, der blev misbrugt i Rochdale. Det var chokerende at se. Sådan beskrev vi det dengang:
Den uhyggelige realisme i denne BBC-serie har grebet nationen. Man havde simpelthen ikke fornemmelsen af, at man så skuespillere, men fulgte en slags forstyrret reality-tv. Flere skrev på de sociale medier, at de ikke kunne holde ud at se på. De af os, der kunne, sad tilbage med uudslettelige indtryk.
Fra en voldtægtsscene i filmen:
Pigerne blev udsat for vold, trusler, tortur og flere blev endda dræbt. Flere steder havde de deres egne »voldtægtshuse«.Tommy Robinson siger, at han er en budbringer. Mens mange i arbejderklassen ikke længere stoler på politiet, politikerne eller medierne, er de glade for at fortælle deres historier til Tommy.
Tiden er løbet fra den forvrængede venstreorienterede ideologi om, at vi alle er ens, og at alle kulturer er lige gode. Storbritannien er langt foran Norge, men kæmper stadig med et klasseskel og en foragt for arbejderklassen, som især Labour synes at dyrke. Det parti, som skulle repræsentere arbejderklassen, består nu af akademikere, som aldrig har været i et socialt boligområde, et «council estate». Champagne-socialister, som de kaldes.
Det er den samme udvikling, vi har set i andre lande, hvor afstanden mellem politikere og befolkning hele tiden bliver større. Og nu har politikerne ophøjet sig selv til et punkt, hvor de er blevet bange for deres eget folk. For at holde befolkningen under kontrol indfører de »love mod had«, hvor kun den etniske befolkning skal underkues. Enhver, der gør oprør herimod, bliver behandlet efter de nye love. De sociale medier er med til at skabe en kultur af fjernelse , hvor alt bare forsvinder, som fx tidligere videoer på Youtube af Tommy Robinson.
Tommy Robinsons protester mod en regering, der ikke længere bekymrer sig om sit eget folk, bliver slået ned på. Han forfølges med »lawfare«. Men den britiske middelklasse har også fået øjnene op for, at almindelige mennesker bliver fængslet for at skrive grimme ting på de sociale medier. Labour-regeringen er endda gået så langt som til at løslade indsatte for at skabe plads i de allerede overfyldte fængsler!
Tommys personlige historie er en parallel til samfundsudviklingen og ytringsfrihedens forsvinden. Hans popularitet er vokset i takt med folks vrede over den politiske tilsidesættelse af folket. I magthavernes øjne er han blevet en folkefjende, som skal neutraliseres.
Vi inviterede Tommy Robinson til Oslo i september. Han havde meget på hjerte. Først havde vi et interview i studiet, og dagen efter holdt han et foredrag for Documents abonnenter. Han taler som et vandfald, og vi brugte meget tid på at transskribere det hele til norsk.
Tommy er blevet arresteret flere gange og har måttet sidde inde med muslimer, som vil slå ham ihjel.
Den 28. oktober skal han tilbage i retten med en potentiel straf på fire år. »Han er ret sikker på, at han bliver dømt,« fortalte han os. To dage før, lørdag den 26. oktober, vil han afholde en stor demonstration i det centrale London. Vi har indsamlet Vipps-donationer fra jer, vores trofaste læsere, og sender Rebecca og vores tekniker Ilir til London.
Nu kan du høre hans historie, som kun Tommy kan fortælle den:
Ytringsfriheten er under angrep. Abonner på frie og uavhengige Document.
