Af Niels Harrit.
Der findes stadig folk, der tror på den dér konspirationsteori med Osama Bin Laden og de fyrretyve flykaprere, der hijackede fire flyvemaskiner og fløj to af dem ind i World Trade Centers tvillingetårne, hvilket fik tre (!) skyskrabere af stål til at styrte i grus.
Det gennemgående argument er: ”Jeg kan ikke få mig selv til at tro at….”
Altså, sædvanligvis refererer man til sin egen manglende forestillingsevne, ikke til fysiske realiteter.
Men der findes to slags tro:
- Tro kan være baseret på erfaring. ”Jeg tror, jeg er nødt til at åbne døren, for at komme ud herfra.”
- Anden tro er ikke baseret på erfaring. ”Jeg tror, jeg vinder i lotteriet”.
Begge slags tro er nødvendige forudsætninger for at overleve. Hvis homo sapiens ikke var i stand til at lære af sine erfaringer, fandtes vi ikke. Og det åndelige aspekt er netop det, der gør homo sapiens til et meget mærkeligt dyr.
Hvad angår efterforskning af forbrydelser, er det dog et stadfæstet princip, at kun erfaringer data, observationer – bør indgå i bevisførelsen. Inkvisitionen er nedlagt for længst. Det troede vi i hvert tilfælde…
Og indtil for nylig stod naturvidenskaben højest på troværdighedsskalaen, hvad angår indsamling af objektive data og deres fortolkning.
Således fik The National Institute of Standards and Technology (NIST) i opdrag at komme med en teknisk udredning af sammenstyrtningen af World Trade Centers Tvillingetårne. Rapporten kom i 2005. Inklusiv appendices løber den op i 10-14.000 sider. Det behøver man ikke læse. Det meste er varm luft og dødt kød. Lægmænd og journalister kan nøjes med at læse ”The Main Summary”, hvor man på side 82 finder fodnote 13, der godt kan kaldes den vigtigste fodnote siden anden verdenskrig:
Eller på dansk:
”Fokus for undersøgelsen var på serien af begivenheder fra det øjeblik flyvemaskinen ramte til påbegyndelse af kollaps for hvert tårn. For nemheds skyld i denne rapport kalder vi denne sekvens for ”Den sandsynlige Kollapssekvens”, skønt den faktisk ikke omfatter den strukturelle opførsel af tårnet efter betingelsen for kollapsbegyndelse var nået, og sammenstyrtning var uundgåelig.”
I sin tid måtte jeg læse den tre gange, før jeg grinede højt. I denne fodnote undskylder NIST’s ingeniører overfor deres videnskabelige kolleger i hele verden, at rapporten ikke omfatter selve sammenstyrtningen, hvilket man selvfølgelig selv kunne erkende ved at læse hele rapporten.
DER ER IKKE NOGEN OFFICIEL, TEKNISK REDEGØRELSE FOR SELVE SAMMENSTYRTNINGERNE AF WORLD TRADE CENTERS TVILLINGETÅRNE!
Efter tusindvis af sider mente man at have godtgjort (fejlagtigt, grænsende til bedrag), at nu var tårnene i en så kritisk forfatning, at de uundgåeligt ville styrte sammen om et øjeblik.
Og så gik man hjem.
Med andre ord, så overlod NIST det til TYNGDEKRAFTEN som den eneste virkende kraft at gøre arbejdet færdigt og levere det forløb, det meste af jordens befolkning har set på video igen og igen.
Det så sådan ud:
Det er et ikonisk billede af nordtårnets destruktion, hvor alle kan se, at bygningsmateriale blev kastet op og ud. Nogen har kaldt det en paddehat. Men det ligner mere en paraply. Det var ikke småting, der blev kastet ud. Det var f.eks. stålbjælker på ca. 15 tons, der borede sig ind i bygningen 100 m væk:
Og her ser vi fragmenter på 4 tons, der blev kastet 200 meter væk:
Hvis man har bevaret evnen til at se, hvad man ser, tager det højst 60 sekunder at forstå betydningen af disse billeder.
GAME OVER.
Vi er færdige.
Tyngdekraften er en erfaring, vi alle deler.
Tyngdekraften er lodret. Tyngdekraften kan aldrig – aldrig nogensinde – få noget til at gå vandret.
Hvis man ønsker lidt akademisk fernis på den konklusion, kan man checke Isaac Newtons berømte bevægelseslove.
Læg mærke til, at det er rygende ligegyldigt, hvad der gik forud: Hijackings, flyvemaskiner, kollisioner, brande. Når tårnene styrter sammen er tyngdekraften den eneste, virkende kraft.
Den officielle historie kan derfor ikke være sand.
Det var ikke tyngdekraften alene, der ødelagde World Trade Centers tvillingetårne.
Og en teori kan kun være forkert én gang. Hvis den en forkert, er den forkert.
Man kan narre mennesker. Men man kan ikke narre naturen.