EU har været den slappe udlændingepolitiks højborg.
Men det billede er ved at vende.
Nu tislutter et stort antal regeringsledere i EU sig kravet om at føre en stram udlændingepolitik.
Det var det klare indtryk, man fik af EU-topmødet i Bruxelles torsdag.
Men samtidig er mange lande i EU fortsat modstandere af en stram udlændingepolitik. Og politisk korrekte dommere og andre burger af alle kræfter deres magt til at modarbejde e stram udlændingepolitik.
Et stort magtopgør i Europa er på vej.
Mange lande vil nu have stramninger
“Vi taler nu om de ting, som før var tabu”, sagde den danske statsminister Mette Frederiksen (Altinget)
Hun får entusiastisk opbakning fra Venstres ny Europaminister, Marie Bjerre.
Den østrigske kansler siger, der er tale om et paradigmeskifte i EU.
Og EU-chefen Charles Michel siger, at i de mange år han har været med i EU, har han aldrig oplevet sådan et skifte.
Opsigtsvækkende forslag
Op til EU-topmøde havde flere lande bebudet forskellige opsigtsvækkende stramninger.
Baggrunden er den enorme indvandring fra ikke-vestlige især muslimske lande, der har skabt et enormt pres på de europæiske samfund. Store udgifter, høj kriminalitet, klaner og muslimske særkrav.
En udvikling det har givet de indvandringskritiske partier enorm vind i sejlene i mange EU-lande så som Tyskland, Holland, Østrig, Frankrig, Italien, Sverige…
I Danmark slå Marie Bjerre slår til lyd for flere regler, der skal gøre det så lidt attraktivt som muligt at søge mod Danmark.
Inden topmødet havde Tyskland allerede havde gennemført en midlertidig grænsekontrol. Desuden har Tyskland indgået en aftale med Kenya om at tage imod arbejdskraft i bytte for, at Kenya tager imod illegale migranter, der er afvist i Tyskland.
I Polen vil man fremsætte et lovforslag, der midlertidig suspendere retten til asyl i Polen. Det sker som et modsvar til Rusland, der angiveligt sender en strøm af arabiske migranter til Polen via Belarus.
Sådan et forslag vil sandsynligvis være i modstrid med internationale konventioner.
Polens forslag bliver bakket helhjertet op af Danmark.
I Finland har man allerede vedtaget en lov, som gør det muligt at erklære national undtagelsestilstand og lukke grænsen til Rusland for alle migranter.
Andre lande som Holland og Østrig planlægger hidtil uset stramninger, der skal begrænse tilstrømningen. Holland overvejer for eksempel muligheden for at erklære national “asylkrise”.
Især Italien vækker opsigt med et modtagecenter i Albanien. Asylansøgere, der kommer fra et af 22 sikre lande skal sejles til centeret i Albanien, hvor deres sag skal behandles af italienske myndigheder.
Det er i tråd med den tidligere socialdemokratiske mindretalsregerings forslag om et modtagecenter i Rwanda.
EU-støtte til modtagecentre
Nu er 15 EU-lande med Danmark i spidsen skrevet til EU-kommissionen og foreslået, at man afsøger nye muligheder for at lade asylbehandlingen foregå i lande uden for EU.
Sådan et modtagecenter har for få år siden været udskreget i EU som det værste af det værste.
Men nu lyder der helt nye toner.
Mandag skiftede EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen officielt holdning.
Hun gav i et brev sin opbakning til, at EU bør udvikle såkaldte “return hubs”, der er udrejsecentre i tredjelande. Det skal ske for at fremskynde hjemsendelsen af illegale migranter.
Ifølge Ursula von der Leyen bliver 80 procent af de afviste asylansøgere aldrig hjemsendt.
Mette Frederiksen er begejstret:
“Nu er vi der, hvor der er et flertal af de europæiske ledere, der ønsker sig at få strammet op i udlændingepolitikken, få styr på de ydre grænser og også se på nogle af de mere langsigtede løsninger, som for eksempel centre uden for EU “.
“Vi kan simpelthen ikke blive ved med at tage så mange mennesker ind i Europa”, siger hun.
Mange lande er imod
Men mange lande er imod en strammere udlændingepolitik. De hænger fast i fortidens slappe udlændingepolitik, der er årsag til den ukontrollabel store indvandring, der er ved at ødelægge de europæiske samfund.
De europæiske socialdemokraters leder i Europa-parlamentet afviser på et møde på det skarpeste ideen om udsendelsescentre på fremmed jord. Mette Frederiksen deltog ikke, men det gjorde Dan Jørgensen. (Altinget)
Lande som Spanien og Irland er også imodmodtagecentre. Det samme er den afgående belgiske premierminister, skriver Altinget.
Den tyske kansler Scholz er heller ikke begejstret.
Der er en benhård værdikamp i gang i EU.
Italienske dommere spænder ben for Meloni
Mest håndfast folder denne værdikamp sig ud i Italien.
Onssdag sendte Italien de første 16 asylansøgere til modtagecenteret i Albanien.
Men allerede fredag aften erklærede en domstol, at det var ulogligt, og at alle migranterne skulle sendes til Italien.
Asylansøgerne kom fra Bangladesh og Egypten, som Italien regner for sikre lande.
Men domstolen henviste til en ny dom fra EU-domstolen, hvor det fremgår at de to lande ikke kan regnes for sikre.
Den italienske regering har taget migranterne tilbage.
Men Meloni kalder det en politisk dom og hun anklager dommerne for at have taget stilling længe inden de havde sat sig ind i sagen.
Regeringen har anket dommen. Og mandag morgen har Meloni indkaldt til regeringsmøde om sagen.
Hun giver sig ikke. Hun ved hun har befolkningen med sig og hun vil fortsætte kampen for modtagecentre og en stram udlændingepolitik.