Løgnene om Israel
af Birgit Klein
Det fremgår aktuelt, at mange mennesker er bange for at blande sig i debatten om Israels kamp mod terroristerne. Det forstår man i lyset af det had til Israel, som palæstinensere og andre muslimer har genereret over flere årtier.
Een ting er væsentligt at få klarhed over i denne sag, og det er de løgne, der udspredes om Israels krigsførelse, først i Gaza og sikkert også i Libanon i den kommende tid.
For flere måneder siden kom der en meddelelse fra det ellers Israel-fjendtlige FN, at tallene for dræbte i Gaza skulle “nedjusteres”. Man tænkte, ja, nu ser det da ud til, at der kommer en korrektion til de oplysninger fra Hamas terroristerne, som DR og TV2 ellers kritikløst har kolporteret.
MEN NEJ! Det blev ikke nævnt en eneste gang i hverken TV2 eller DR, ikke engang i en bisætning!
Hen ad vejen blev det endog antydet, at de fleste dræbte var kvinder og børn!
Sandheden er, at man roligt kan halvere terroristernes oplysninger om dræbte, og også, at de fleste af disse er terrorister. Men det passer ikke ind i fortællingen om de onde jøder/israelere.
Men hvordan i alverden skal mennesker kunne tage informeret stilling til det, der foregår, når der bliver løget så groft om kendsgerningerne, og når ingen af de to landsdækkende tv-kanalers journalister har ansvarlighed og integritet til at videreformidle det, som kommer tættere på sandheden?
Nu vil det noget lignende sandsynligvis gentage sig omkring krigen mod Hizbolla i Libanon. Og journalisterne vil endnu engang blive nyttige idioter i den stadige løgnagtige propaganda mod Israel/jøderne.
Denne form for nyhedsdækning er en skændsel for hele journaliststanden. Den bidrager til had, polarisering, konflikter og antisemitisme.
Hvornår befrier de dygtigste og mest hæderlige journalister sig fra denne form for amputeret og skadelig nyhedsdækning?
Drop-in dåb
Af Visti Christensen
I folkekirkens kamp for at overlevere som et respektabelt forehavende, tilbydes det nu børn og voksne at droppe indenfor i Guds hus for at få tre sjatter vand i håret. Dog skal børn under 18 år medbringe forældrenes skriftlige tilladelse. ‘Ordning muss sein’.
Indhold
Drop in-dåb er at komme direkte ind fra gaden og lade sig døbe. Dette nye koncept blev introduceret i 2017, og siden har ca. 1000 mennesker benyttet sig af tilbuddet. Men nu blomstrer det. Flere kirker i Nordsjælland melder nu det gode tilbud ud. Og udenfor flere kirker er bannere sat op ud mod alfarvej, hvor det nye Evangelium forkyndes med store bogstaver, der tydeligvis er inspireret af tidens utallige demonstrationsbannere af nyreligiøst tilsnit.
Kirkens deroute
Når man i over et halvt århundrede har fulgt folkekirken, heraf langt de fleste som lønafhængig, er en indre kirkeforandring ikke nogen overraskelse. En vigende tilslutning i medlemsskaren er velkendt. Og en faldende gudstjenestedeltagere, en stigende ’ukristelig adfærd’ blandt danskere, lige fra lovgivere til fattigfolk, er heller ingen hemmelighed. Mest trist er det, at traditionel tro og kristen levevis, baseret på trosbekendelsens ord, nu i årtier har været overhørt, sat i skammekrog eller leet ad.
Mistro og vantro
Kristentroens altafgørende kernepunkt er Jesu opstandelse fra de døde. Og de danskere, som reelt tror på hans fysiske opstandelse fra de døde, kan tælles på få hænder. Bortset selvsagt fra den ene procent, der går i kirke for at dyrke Gud og styrkes i troen. Derouten begyndte i 1960erne med humoristiske vitser om jomfrufødslen, og senere er led for led af trosbekendelsen parkeret på overtroens kirkegård.
Kristentro i praksis
Det kan derfor heller ikke undre, at Jesu gode opskrifter på et godt, sandt og sundt samfundsliv mellem mennesker ikke længere bærer præg af Evangeliet. Og dets opfordring til at efterlever Jesu ord og lære, hans opskrifter, befalinger og anbefalinger – og de ti buds brug i dagliglivet med andre mennesker – er så godt som forsvundet. Og hvorfor dog også følge det, som en konfirmandinde frejdigt spurgte mig.
Overbevisninger
Kristentroen opstår og ’huserer’ frivilligt i ’det indre menneske’, og afslører sig først derefter i praktisk, ydre adfærd. I hvert fald hvis den er ægte. I modsætning til f.eks. islam, hvor ydre symbolhandlinger og tillært adfærd skal bruges til at vise og afsløre en indre ’rettroenhed’ og menneskelige tankegange, som ingen kan, må eller tør fravige, for ikke at blive kaldt uren eller frafalden. Forskellen er altså indefra og ud – eller udefra og ind.
Hedensk overtro
Men hvorfor dog døbes, når dåben oprindelig skulle ske på grundlag af trosbekendelsens ord? Er det så ikke blot en yderligere distancering fra kristendommens aksiom, at man i stedet devaluerer dåben til en slags ydre magisk virkende ting, der som en anden Covid-19 vaccine skulle kunne gøre et menneske til en livsvarig Jesu discipel – alene ved en ‘drop-in-dåb’? – Det er ren og skær overtro.