Den Korte Avis | Mission drab: Svensk politi har anholdt og tiltalt to 16-årige drenge med planer om at begå lejemord i Danmark – også en 14-årig pige er anholdt og tiltalt i sagen

Den Korte Avis | Mission drab: Svensk politi har anholdt og tiltalt to 16-årige drenge med planer om at begå lejemord i Danmark – også en 14-årig pige er anholdt og tiltalt i sagen


To 16-årige drenge og en 14-årig pige er i Sverige anholdt og tiltalt for planer om at begå et betalt lejemord mod en ukendt person i Danmark.

 

Prisen for udførelse af drabet var sat til 150.000 svenske kroner.

 

Det oplyser den svenske anklagemyndighed fredag i en pressemeddelelse.

 

Den ene af de 16-årige drenge, som var hovedmanden, der skulle udføre selve drabet, blev den 8. juli anholdt på Hovedbanegården i Stockholm.

 

I samme forbindelse blev også den anden 16-årige anholdt og sigtet for medvirken.

 

For 150.000 svenske kroner

Ifølge tiltalen havde den 16-årige påtaget sig at udføre et lejemord i Danmark mod en betaling på 150.000 svenske kroner.

 

”Efterforskningen viser, at den 16-årige fik instrukser gennem Signal-appen om at skyde og dræbe en for os ukendt person i Danmark,” siger landsadvokat Helena Westöö, som er anklager i sagen, og fortsætter:

 

”Jeg mener, at han ville tage toget til Malmø og derfra videre til København for at udføre mordmissionen. For opgaven ville han modtage 150.000 SEK.”

 

Er også sigtet for at opfordre til drab i Danmark

Udover at være sigtet for planer om drab i Danmark er den pågældende 16-årige dreng også sigt for medvirken til drab, oplyser Helena Westöö.

 

”Han har også forsøgt at overtale andre til at tage til Danmark og begå drab mod betaling,” lyder det fra anklageren

 

Den 16-årige har været tilbageholdt, siden han blev anholdt i juli.

 

Billetter og penge

Den anden 16-årige blev som nævnt anholdt samme dag som den hovedtiltalte.

 

Efterforskningen viser ifølge Helena Westöö, at han blandt andet købte togbilletten til den hovedtiltalte.

 

Der er som nævnt også rejst tiltale mod en 14-årig pige.

 

”Hun har sendt penge til den hovedtiltalte 16-årige, og havde til hensigt selv at rejse ned til Malmø med ham, fremgår det af anklageskriftet,” oplyser Helena Westöö og fortsætter:

 

”Meningen var derefter at tage videre til København, hvor drabet skulle udføres. Hendes rejse den 8. juli skete ikke, så hun rejste ned to dage senere og blev anholdt i Malmø, så hun ikke kunne rejse over til Danmark.”

 

 Politiet: Vi ser denne type forbrydelser hver uge

I forbindelse med anholdelserne af de to 16-årige drenge og den 14-årige pige har ligeledes svensk politi udsendt en pressemeddelelse om sagen.

 

Efter en gennemgang af sagens fakta svarende til anklagemyndighedens gennemgang, konstater national indsatsleder Erik Lindblad her blandt andet, at:

 

”Vi ser denne type tilgang og planlægning af forbrydelser inden for det svenske politi hver uge, og gerningsmændene er nu næsten udelukkende børn og unge.”

 

 De opsøges af netværkskriminelle

Ifølge Lindblad opsøger netværkskriminelle børn og unge over hele landet.

 

De begynder, hvad der kan beskrives som en grooming-proces i sociale medier.

 

Kontakterne skifter derefter til krypterede chats, hvor missionerne planlægges mere detaljeret.

 

Erik Lindblad opfordrer på den baggrund forældre til at holde øje med deres børns og unges digitale kontakter og de web-sider, de følger, og ikke mindst med deres bankkonti.

 

Det lyder jo vældigt fint, men problemet er blot, at der er talte om spildte ord på Balle-Lars, hvis de unge i forvejen kommer fra miljøer og familier, hvor kriminalitet er normen.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.aklagare.se/nyheter-press/pressmeddelanden/2024/oktober/atal-vackt-mot-ungdomar-for-mordforberedelser-i-danmar

 

https://polisen.se/aktuellt/nyheter/nationell/2024/oktober/efter-forhindrat-mord–idag-vacks-atal/





Source link