Alle unge skal fremover gå i gymnasiet. Det er indholdet af SVM-regeringens nye plan for ungdomsuddannelserne.
”Vi skal tilbyde alle unge at gå i gymnasiet, for det er det, de fleste unge gerne vil”, udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) ved Folketingets åbning.
Bag den noget overfladiske begrundelse for at lukke alle ind i gymnasiet er det regeringens håb, at nogle års betænkningstid og festligt samvær med jævnaldrende vil få flere unge til senere at vælge en uddannelse indenfor de praktiske fag, hvor Danmark i stor stil mangler arbejdskraft.
Gymnasiet skal dog samtidig ændres og have tre linjer, som udover den sædvanlige almene studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx) fremover også vil omfatte en erhvervs- og professionsrettet linje (epx) med en varighed på 2-3 år. Til gengæld skal 10. klasse og Hf nedlægges.
Karakterkravet for at komme ind på stx og hhx vil være 6, mens epx kun vil kræve et snit på 2, dvs. at man har bestået folkeskolens afgangseksamen (ellers vil man kunne komme ind via en optagelsesprøve). Ændringerne vil først træde i kraft fra 2030.
Reformen vil ikke virke efter hensigten, og det er der flere årsager til.
Uddannelsessnobberiet bliver værre
For det første vil snobberiet for de boglige uddannelser kun blive endnu værre, når alle unge fremover skal søge ind på den samme institution, men kun eleverne med det højeste karaktersnit kan komme ind på stx og hhx, som derfor vil blive betragtet som meget ”finere”.
Det nye gymnasium vil blive opdelt i et A- og et B-hold. Den allerede eksisterende problematiske kultur, som traditionelt har fremhævet åndens arbejde frem for håndens, vil blot blive forstærket af den nye uddannelsesstruktur, stik mod intentionen bag forslaget. De fordomme, som har fået de unge til at søge væk fra erhvervsuddannelserne, vil kun blive bekræftet.
Opdelingen i et A- og et B-hold vil føre til, at drømmen om et ungdomsmiljø med god kontakt mellem eleverne i det praktiske og det boglige gymnasium næppe er realistisk. Det fremgår af erfaringerne fra Norge, som allerede har indført en tilsvarende model for deres ungdomsuddannelser, men hvor forholdet mellem eleverne fra de to retninger beskrives som ”hund og kat”.
Karakterkravet på 6 vil blive udhulet af karakterinflation
For det andet vil det nye krav til stx hurtigt blive udvandet af den karakterinflation, som har plaget alle niveauer i uddannelsessystemet, siden 7-trins-skalaen blev indført i 2006.
Det fremgår tydeligt af en nyere analyse af karakterinflationen i gymnasiet.
Med regeringens karakterkrav på 6 vurderes det, at ca. 12 procent færre vil blive optaget, hvilket svarer til den andel af unge, der tog en gymnasial uddannelse for ca. 15 år siden.
Det nye krav er for lavt til at give nogen nævneværdig effekt på både kortere og længere sigt, da karakterinflationen vil føre til, at der hurtigt bliver optaget lige så mange i det boglige gymnasium, som der gør nu. Det er ganske enkelt for uambitiøst.
For det tredje vil den fremtidige 2-årige epx med mere fokus på de praktiske fag være adgangsgivende til mindre end den nuværende 2-årige Hf. Derfor er det vanskeligt at forestille sig, at ret mange unge vil finde den nye linje mere attraktiv.
Den nye epx vil heller ikke gøre det hurtigere at tage en erhvervsuddannelse bagefter.
Det vil stadig tage 4 år at blive tømrer, efter man har gennemført epx. Dermed kommer epx bare til at fungere som en opbevaring af de unge, som hverken har lyst til at tage den ene eller den anden type uddannelse.
I forvejen koster det samfundet næsten 20 mia. kr. om året at unge tager omveje i uddannelsessystemet, og med indførelsen af epx bliver den pris sandsynligvis endnu højere.
Problemet er folkeskolen, hvor eleverne lærer for lidt
Endelig findes en af de væsentligste årsager til den lave søgning til erhvervsuddannelserne ikke i gymnasiet, men i folkeskolen, hvor undervisningen i de praktiske fag er blevet voldsomt nedprioriteret gennem mange år.
Det ved undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) godt, for det har han beskrevet i sin udmærkede bog ”Kloge hænder” fra 2013.
Det problem løses ikke ved at erstatte den 57 år gamle Hf-uddannelse, som er målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, med en ny epx. Når problemet findes i folkeskolen, skal det naturligvis også løses i folkeskolen, ikke på ungdomsuddannelserne.
Ikke kun de praktiske fag, men også de boglige er gennem mange år blevet nedprioriteret i folkeskolen, hvor alt for mange elever ikke kan læse eller regne på et brugbart niveau, når de forlader skolen.
Det er uddannelsessystemets væsentligste problem.
Folkeskolen er første led i den uddannelsesmæssige fødekæde, og derfor er det afgørende at få rettet op på den sørgelige tilstand her.
Ingen af de mange reformer, som har været forsøgt tidligere, har desværre virket efter hensigten, snarere modsat, og SVM-regeringens reform af ungdomsuddannelserne kommer til at lide samme skæbne som sine forgængere.