I slutningen af februar i år var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Indien.
Med sig i baglommen havde han en plan, som skulle løse manglen på sygeplejersker i Danmark.
Den plan drøftede han med sin indiske udenrigsministerkollega med det resultat, at en aftale om import til Danmark af indiske sygeplejersker nu er på trapperne.
Ligeledes er en lignende aftale er ved at blive indgået med Pakistan.
Og nu ringer alarmklokkerne hos Rigsrevisorerne
Af forskellige grunde er det lang fra alle, der er begejstrede for Løkkes planer om at plyndre udviklingslande for det sundhedspersonale, som de selv har hårdt brug for og har betalt uddannelsen af.
Og nu har også Rigsrevisorerne meldt sig i koret af kritikere.
”Importerede sygeplejersker fra tredjelande udgør en risiko for patientsikkerheden,” hedder det i en beretning, som Rigsrevisorerne netop har offentliggjort.
I sin beretning henviser Rigsrevisorerne til en sammenhæng med det faktum, at Folketinget i juni 2023 afskaffede sprogprøven for sygeplejersker fra tredjelande.
Formålet var at få dem i arbejde på hospitalerne så hurtigt som muligt.
Frakoblede blandt andet vigtig medicin
Rigsrevisorernes analyse af situationen bygger blandt andet arbejdsgivernes, altså regionernes, i alt 91 evalueringer af sygplejesker fra tredjelande.
”Vores analyse viser, at arbejdsgiverne i 6 af de 91 evalueringer efter afskaffelsen af sprogprøvekravet vurderede, at sygeplejerskerne havde udgjort en risiko for patientsikkerheden,” hedder det blandt andet i beretningen, som fortsætter:
”Det kan for eksempel være situationer, hvor en sygeplejerske har frakoblet vigtig medicin, har givet medicin uden tilladelse eller har haft svært ved at aflæse psykiatriske patienter med fare for kolleger og andre patienter.”
Arbejdede uden autorisation
En sygeplejerske fra et tredjeland, altså et land uden for EU, kan kun få autorisation i Danmark efter at have været igennem den omtalte evalueringsproces.
Altså arbejdsprøvning.
Men det med autorisationen har man åbenbart set stort på ude i regionerne.
Rigsrevisorernes beretning viser således, at i alt 91 sygeplejersker fra tredjeland og uden sprogprøve har haft patientkontakte på danske hospitaler uden autorisation som sygeplejersker i Danmark.
Og det har Rigsrevisorerne også hæftet sig ved.
Sundhedsministeriet: Det fungerer tilfredsstillende
Rigsrevisorerne har spurgt ind til sagen hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og her mener man, at systemet fungerer tilfredsstillende.
Til Rigsrevisorerne har ministeriet således oplyst, at ”at de seks forløb i ministeriets øjne er udtryk for, at evalueringsansættelserne fungerer som tilsigtet, fordi sygeplejerskerne ikke har fået varig autorisation.”
Men den køber Rigsrevisorerne ikke, men understreger tværtimod, at selvom sygeplejerskerne ikke har fået varig autorisation, så:
”Har de alligevel haft patientkontakt undervejs i evalueringsansættelserne og ifølge deres arbejdsgivere har udgjort en risiko for patientsikkerheden på grund af manglende danskkundskaber.”
I samme forbindelse understreger Rigsrevisorerne, at:
”Sygeplejerskerne ville med de gamle regler fra før juni 2023 ikke have haft patientkontakt, medmindre de havde bestået en sprogprøve forud for evalueringsansættelsen.”
Men det er der som nævnt nu ændret på.
Og hvad så med patienternes fremtid?
Tilbage står, at når nu Lars Løkkes indiske og pakistanske sygeplejersker uden danske sprogkundskaber snart vælter ind på de danske hospitaler, bliver der måske sygeplejersker nok.
Det vil Lars Løkke og regeringen så kunne bryste sig af – men hvad så med patienternes helbred?
På grundlag af de erfaringer, der allerede er gjort inden for blot et år efter, at danskprøven blev afskaffet, ser fremtiden for patienterne ikke særligt lysende ud.
Men det betyder måske mindre i forhold til at få hospitalerne fyldt op med personale uanset kvalifikationer?
Det ser i hvert fald sådan ud.
Kilde til denne artikel:
https://www.rigsrevisionen.dk/Media/638626829482440373/SR2223.pdf