Michelles barndom var utryg, uforudsigelig og ensom. Begge hendes forældre havde et misbrug af rusmidler, og for Michelle betød det, at hun fra en tidlig alder tog et stort ansvar for hjemmet og for sig selv.
”Jeg manglede nærværende forældre. Jeg manglede forældre, der hjalp mig med lektierne og smurte min madpakke. Jeg manglede, at nogen så mig, og jeg manglede en grundlæggende tillid til verden og til de voksne, der skulle passe på mig. For det gjorde de jo ikke,” fortæller Michelle.
Michelle er ikke alene om de oplevelser. Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser 109.000 børn mellem 0-18 år op med mindst én forælder med alkoholmisbrug. Samtidig viser forskning fra Center for Rusmiddelforskning, at 15% af alle i alderen 15-25 år på et tidspunkt i deres liv har haft en forælder, der har haft et misbrug af alkohol eller stoffer. Svigtrapporten slår også fast, at børn fra familier med rusmiddelproblemer oftere end deres jævnaldrende mistrives, er ensomme, har en svær skolegang og kæmper med lavt selvværd.
Som noget nyt belyser rapporten fra Børns Vilkår også, at mange børn er ramt af flere typer af svigt på én gang – og at disse børn er særligt udsatte. Jo flere typer af svigt, jo større konsekvenser. At et misbrug sjældent kommer alene, oplever organisationen TUBA også. Mange af de unge, der henvender sig, har igennem deres opvækst også oplevet alvorligt omsorgssvigt, en svær skolegang, psykisk vold, fysisk vold og overgreb.
TUBA bakker op om anbefalinger
I den netop udkomne svigtrapport kommer Børns Vilkår med en række anbefalinger til at stoppe svigt af børn. De anbefaler blandt andet, at børn, der vokser op i hjem med misbrug, skal have ret til hurtig hjælp, og at fagpersoner skal kunne genkende tegn på rusmiddelproblemer i familien og vide, hvordan de kan gribe ind. Derudover anbefaler de, at vi skal have mere viden om området, så vi kan forebygge, opspore og målrette indsatser. Alt sammen anbefalinger, TUBA bakker op om.
”Alt for mange børn og unge lider under deres forældres misbrug i alt for lang tid. De kan være svære at opspore, fordi de gør alt for at gå under radaren, så familiens problemer ikke opdages. Når de kommer ind ad døren hos os i TUBA, er de ofte belastede af stress, angst, depression, og mange har symptomer på PTSD. Det er alvorligt, og som samfund har vi et ansvar for ikke at svigte dem – og for at hjælpe dem tidligere. Bedre forebyggelsesindsatser, mere viden og kvalificeret og tilgængelig hjælp kan altså være med til at sikre, at senfølgerne ikke udvikler sig til alvorlige psykiske lidelser,” siger Kåre Skarsholm, landsleder i TUBA.
Vi skal hjælpe de børn, der er blevet svigtet
Michelle oplevede på egen krop, hvordan hendes forældres misbrugsproblemer påvirkede hende – også senere i livet. Som teenager kæmpede hun med angst og depression. Hun udviklede en spiseforstyrrelse, og senere i livet fik hun også konstateret PTSD som følge af sin opvækst. Hendes selvværd var i bund, og hun havde en manglende tro på fremtiden.
Michelle følte sig alene – men det var hun langt fra. Som Svigtrapporten også påpeger, kaster svigtet i barndommen ofte lange skygger ind i voksenlivet. Unge og voksne, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer, er i højere risiko for at udvikle psykiske problemer, selvskadende adfærd og for selv at udvikle et misbrug. Problemer, der kan forebygges, hvis rapportens anbefalinger efterleves.
Selvom den rette hjælp for Michelles vedkommende først kom i voksenlivet, oplevede hun, hvordan den gjorde en stor forskel for hende.
”At få hjælp i TUBA blev et vendepunkt i mit liv. Jeg opdagede, at det ikke var mig, der var noget galt med. I dag står jeg meget stærkere i mig selv, og jeg har lært, at mine forældres misbrug ikke er mit ansvar. Det har været helt afgørende for mig,” siger hun og slutter af med en opfordring:
”Det er så vigtigt, at andre, der står i samme situation som jeg, også kan få hjælp. Hvis vi vil have et stærkt og solidt samfund, er vi nødt til at hjælpe de børn, som er blevet svigtet af deres forældre.”
En opfordring, som TUBA også kan bakke op om.