To eksplosioner natten til onsdag ved den israelske ambassade i Hellerup var forsøg på terror.
I hvert fald er to svenske statsborgere, der er anholdt for eksplosionerne ved ambassaden, nu sigtet for terror.
I første omgang blev de sigtet for besiddelse af fem håndgranater, og sprængning af to af granaterne.
Men nu er de sigtet for overtrædelse af straffelovens §114. Det skriver Københavns Politi på X.
Samtidig er trusselsniveauet skærpet. Og grænsekontrollen er øget.
Paragraf 114 er den såkaldte terrorparagraf. Paragraffen skærper strafferammen for en række forbrydelser, hvis det vurderes, at forholdene er begået med terror som forsæt.
Det betyder, at politiet mener, at motivet bag eksplosionerne har været terror – mod Israel.
De to sigtede er en svensk 16-årig og en 19-årig fra Eritrea
De to sigtede er unge mænd med vidt forskellig historie, det skriver TV2, der har opsøgt deres adresser i Stockholm.
Ingen af dem forbinder man umiddelbart med had til Israel eller støtte til Hamas og Iran.
Den 19-årige er fra Eritrea. Han blev anbragt i en plejefamilie, da han var 13 år. Som 18-årig tog han til Uppsala, der er berygtet for et omfattende og ekstremt voldeligt bandemiljø.
Han blev i sommers stoppet af politiet og sigtet for at køre narkopåvirket og uden kørekort.
Den 16-årige er svensk af ophav og vokset op hos sin mor i et rækkehus i udkanten af Stockholm. En god dreng fra en sportsglad familie, skriver TV2.
Men ifølge TV2’s kilder også en dreng, som har bevæget sig på kanten:
“Overfor nogle af hans nærmeste har han pralet med, at han har venner i kriminelle kredse – folk som “havde hans ryg”, hvis han fik problemer.
Ingen af de to har nogen sinde vist interesse for konflikten i Mellemøsten, Israel og Hamas.
De to unge mænds historie underbygger teorien om, at det ikke er dem, der har et motiv, og at de kun har udført den kriminelle handling, de er sigtet for, for at få penge.
Iran står bag
Den israelske efterretningstjeneste Mossad har sagt, at det er Iran der står bag eksplosionerne. Det er bekræftet af den svenske efterretningstjeneste Säpo.
Iran har et motiv, det totalitære styre ønsker at skade Israel og i sidste ende at udslette Israel.
Meget tyder på, at Iran har allieret sig med en eller flere bandeledere.
To af de mest berygtede bandeledere i Sverige har været omtalt som allieret med Iran.
Iran kan have en klemme på dem begge.
Ismail Abdos, ‘Jordbærret’, er stærkt eftersøgt i Sverige, men bor nu beskyttet i Iran.
Men svenske medier omtaler en anden stærkt eftersøgt bandeleder Rawa Majid, ‘Den Kurdiske Ræv’, som den mest sandsynlige bagmand bag eksplosionerne ved Israels ambassader.
Ham har Iran haft en klemme på siden en trafikkontrol i Iran i 2023.
Her viste Rawa Majid falske identitetspapirer. Han blev anholdt og fængslet, men slap senere fri.
Rawa Majid er bosat i Tyrkiet.
Ismail Abdos og Rawa Majid var engang fælles om at lede det store berygtede kriminelle bandenetværk, Foxtrotnetværket, i Sverige. I dag er netværket splittet o de to kæmper indbyrdes om magten.
Teorien er, at Rawa Majid – eller Ismail Abdos, eller dem begge – er blevet hyret eller truet af Iran til at hverve unge i Sverige, der bliver betalt for at løse opgaver for Iran.
Opgaver der kan være terror mod jøder, israelske ambassader og andre jødiske institutioner.
Der har i løbet af årets første seks måneder været i hvert fald seks angreb på steder direkte koblet til Israel. Det skrev for eksempel DR.dk om i maj.
Og det svenske politi mener, at det var Rawa Majid der var mellemmanden og stod for bestillingen af angrebene i Sverige.
Årsagen er, at Rawa Majid er endt i lommen på de iranske myndigheder.
Han agerer i dag på vegne af Iran, siger Säpo.
Hvordan stopper man dette netværk af Iran, svenske bandeledere og lovløse unge svenskere?
Måske Israel løser problemet med et effektivt angreb på Iran.
Hamas, Hizbollah og Iran er svækket og derfor nemmere at angribe.
Men vil Irans venner i alliancen med Rusland, Kina og Nordkorea stiltiende se til, at det sker?
Danmark og verden betaler nu prisen for en slap udenrigspolitik og udlændingepolitik gennem mange år.
Opdateret: 6.10, klokken 9 og 5.10, klokken 22…
Kilder:
https://eavis.berlingske.dk/titles/berlingske/280/publications/6126/pages/14/articles/2131633/14/1